Søjlediagram med septembertemperaturen ca 80 år tilbage. Kilde “Copernikus” – EU’s klimacenter
7. okt. 2023
Der er ikke noget at sige til, at verdens klimaforskere og andre, der følger klimaudviklingen, spærrede øjnene op, da tallene for september løb ind. Jo vi havde også set høje temperaturer i august og juli, men alligevel var det voldsomt at se.
Det er dog lige så naturligt også at se ind bag tallene, for der er forskellige årsager til den stærke varme.
1: I første omgang giver den globale opvarmning sit fortsatte aftryk, så herfra kommer der et bidrag. Opvarmningen herfra varierer fra år til år, men over tid giver den en pænt bidrag til opvarmningen
2: Verdens skibstrafik sejler med mine svovlholdig olie, så svovlforureningen er mindre, hvilket er godt. Men bagsiden er, at himlen så er mere klar, og der kommer mere solindstråling ned til overfladen. Det giver så et opvarmningsbidrag. Den opvarmning fortsætter, Den opvarmning fortsætter, men mest i sommerhalvåret, hvor solen står højt på den nordlige halvkugle. Det er her svovludledningen har været størst.
3: Generelt er antallet af aerosoler i atmosfæren for nedadgående. Aerosoler – eller partikler – virker afkølende, så færre af dem betyder også opvarmning. Også denne opvarmning fortsætter.
4: Hunga Tunga vulkanudbruddet den 15. januar 2022 sendte gigantiske mængder af vanddamp op i atmosfæren. Det vil give en øgende temperatur i endnu et par år, da vanddamp er en stærk drivhusgas.. Effekten herfra vil være aftagende de kommende år.
5: El Nino systemet – kaldet ENSO – medvirker også. Vi har været igennem tre år med den kolde udgave, som hedder la Niña. Det har holdet temperaturen nede, og da la Niña forsvandt sidste vinter, steg temperaturen i havene op mod et neutralt niveau. Nu er en ny el Niño på vej, men den er først end at materialisere sig. Det er grunden til, at verdens klimaforskere forventer endnu højere temperaturer næste år.
Så det er ikke kun den øgede drivhuseffekt, der giver den markante temperatursstigning.
Men eftersom vi lige nu er over den berømte grænse på 1,5 grader over temperaturniveauet i midten af 1800-tallet, så opstår spørgsmålet om temperaturen vil falde igen til under 1,5 grader.
Det kunne så se mere vanskeligt ud. For som der nævnes ovenfor, vil nogle af de opvarmende effekter vare ved. Ydermere har vi målinger ved atmosfærens yderkant, hvor satellitter måler hvor meget energi, der kommer inde i systemet og hvor meget, der kommer ud. I et stabilt klima er de to størrelser lige store. Men i de senere år er der kommet gradvist mere energi ind, end der går ud. Den forskel kaldes EEI (Earth Energy Imbalance) og har for tiden en værdi på omkring 1,7W/m2. Det bliver til en gigantisk energimængde, der tilføres klimasystemet – hvor det meste går ned i havet og medvirker til opvarmningen her.
Der er oplagt flere usikkerheder i ovenstående analyse, så seriøse kommentarer vil være velkomne. Men der er samtidig meget store risici. Derfor er det vigtigt, at cop28 i Dubai, der begynder sidst i november, får et stærkt udfald. Samtidig må landene gøre mere for at tilpasse sig de nye tider.
