Vigtige klimaforhandlinger i Bonn

Climate and Hurricane Irma

Midtvejs mellem de årlige COP-møder finder der altid forhandlinger sted i Bonn. Det er i reglen mere tekniske forhold, der diskuteres mellem embedsmænd m/k, så der er ikke politikere direkte med i disse forhandlinger. Sædvanligvis bliver disse mellemforhandlinger ikke meget omtalt, men der kan være god grund til at følge mere med denne gang.

I år er der nemlig mere på spil end sædvanligt, for det er i år, der kan gives løfter om større ambitionsniveau for Parisaftalen. Disse løfter skal formelt gives under COP24, der finder sted i Katowice i Polen til december, men det er her i Bonn linjerne skal lægges. Blandt EU-landene har 7 lande – Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig, Luxemborg, Holland og Portugal – tilkendegivet, at de ønsker at EU forstærker indsatsen og afgiver løfte om højere klimamål.

Climate negotiations in Bonn Photo: UNFCCC
Klimaforhandlinger i Bonn
Photo: UNFCCC

Stocktaking under COP24

Samtidig skal der under COP24 laves en såkaldt stocktaking, hvor landene skal afgive en statusopgørelse over de igangværende klimatiltag. Men det er i Bonn, hvor regelsættet for denne stocktaking skal fastsættes. Dette regelsæt er afgørende for, hvor gennemskuelige landenes udmeldinger bliver. Der kan jo være lande, som ikke har interesse i at være altfor åbne om deres tiltag, så derfor er disse forhandlinger meget vigtige, så de tal, der fremlægges under COP24, bliver så sammenlignelige som muligt.

Udviklingslandene er vigtige

Der ligger desuden et pres på forhandlingerne i forhold til udviklingslandene. For skal de leve op til samme krav som de rige lande – eller har netop de rige lande en forpligtelse til at  hjælpe udviklingslandene teknologisk, så de kan omstille sig til de grønne teknologier og springe det fossile stadium over.

De kommende to uger kan blive skelsættende, så der er al mulig gund til at følge med.

 

En tanke om “Vigtige klimaforhandlinger i Bonn

  1. så de tal, der fremlægges under COP24, bliver så sammenlignelige som muligt ??
    Hvad er de tal værd ?
    Intet
    Først , når de følger forbruget af en vare , vil de vise det rigtige billede
    Og mit erhverv landbrug – kun omkostningen ved driften regnes – man skal være lidt tung i optrækket hvis man tror at agerbrug blev indført som bytte købmand – hvor er gevinsten ved at passe planterne ?
    Jeg giver ikke ret meget for de tal – de er uegnede til at styre efter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.