Vejret i kunsten

Til alle tider har vejret både været et vilkår for mennesker, uanset hvor man har bosat sig.

I begyndelsen gjorde vejret det vanskeligt at få et landbrugsland op at stå, men gradvist lærte man at afkode himlens udseende, hvilket gav anledning til flere såkaldte vejrvarsler – altså små sætninger, som beskrev vejret udvikling på kort sigt.

Mange af disse varsler kendes også i dag, og nogle af dem kan reelt fortsat anvendes med godt resultat. Det skrev jeg om i bogen “50 vejrvarsler, der (måske) virker”.

Senere – især op gennem 1800-tallet – begyndte både malere og digtere at bruge vejret som inspirationskilde. I foredraget vil jeg give eksempler på både digte og malerier, hvor vejret er anvendt på fortræffelig vis, men også eksempler, hvor kunstneren har ladet fantasien få frit løb.

Lauritz Tuxens billede “Vesterhavet i storm” er et meget dramatisk billede. Men er det meteorologisk set et realistisk billede? Det er et godt spørgsmål, og det kan nok diskuteres – ligesom andre af vore malerkoryfæers berømte billeder. Det kunne være et oplæg til en aften om vejret i kunsten.

Billedet er til hjemmesiden her venligst stillet til rådiged af Skagens Museum og er belagt med copyright!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.