Shorts og T-shirts er fundet frem fra gemmerne og solcremen har allerede været brugt flittigt. Forventningerne er enorme til de kommende måneder og alle er glade, fordi varmen har indfundet sig – den varme, som var helt fraværende sidste år.

Vi kan hurtigt blive enige om, at det skal nydes. Naturen står i fuldt flor og ses vel ikke smukkere på noget tidspunkt af året. Så smilene ses overalt – det er helt forståeligt.

Det kan derfor være irriterende at skulle kaste et par spørgsmål ind i tankegangen. For kunne det måske tænkes, at vi ser en konsekvens af de igangværende klimaændringer? Det er ikke fordi, man skal se klimaændringer alle vegne, man kan bestemt godt bare nyde tilværelsen og vejret og være glad for det.

Men når jeg nu alligevel rynker panden, så skyldes det jo størrelsen af den rekord, vi er på vej imod. Tilbage i 1889 var vejrsituationen nogenlunde som i dag med varm luft fra øst og højtrykspræget vejr. Grafikken fra DMI med maj temperaturen vidner også om, at maj 1889 var ret isoleret med de 13,8 grader. I år ser det ud til at vi ifølge DMI kan nå 14,7 grader – altså næsten en hel grad højere. Det er det, der er det mest bekymrende. For hvor kommer den ekstra varme fra? Da vejrsituationen i maj 1889 og maj 2018 er ret sammenlignelige, må der nødvendigvis være andre forhold, som giver den ekstra grad.

Maj måneds temperatur
Maj 2018 ser ud til at blive meget varmere end nogensinde målt. 1889 bliver slået med næsten en hel grad.

Nu er månedstemperaturen et gennemsnit mellem dag- og nattemperaturerne – og naturligvis gennem en hel måned. Så hvilken af disse parametre er i år anderledes end i 1889? Det svar kommer sikkert fra DMI’s datafolk, men de højeste dagstemperaturer er nogenlunde på niveau med hinanden. I 1889 nåede vi 30,0 grader – det kan vi i år måske nå på onsdag. I 1889 blev der ikke målt frost, men det fik vi faktisk i år i begyndelsen af måneden.

Det må derfor være den konstant høje temperatur – både om dagen og om natten, der giver rekorden. Solen har skinnet og godt dagstemperaturerne oppe. Havet varmes hurtigt op, og det holder nattemperaturerne oppe, men også de mange drivhusgasser i atmosfæren sørger for, at nætterne ikke bliver så kolde – heri ligger der naturligvis et klimaelement.

Hvor stort klimasignalet så er, vil kommende forskning vise, men det er svært at tro på, at det blot er en tilfældighed – det er rekorden simpelthen for stor til. Detaljerne må vi vente på ligesom de endelige tal for hele måneden.

41 tanker om “Varmerekord med panderynker

  1. Hej Jesper, tak for dine mangeårige vejrudsigter, og nuværende klimaformidling. Jeg er langt hen ad vejen enig med dig, men syntes dog at det er lidt stramt at kæde nuværende sommer sammen med klimaforandringer. Klima, og vejr er ikke det samme. Og at give klimaforandringer skylden/æren for en god sommer i DK, er et skråplan i mine øjne. Men ud over det, så tak for at du forsøger at gøre en forskel. Mvh Flemming Sørensen

    1. Klima og vejr er ikke det samme, men vi kan ikke i en uendelighed sige, at de ekstreme rekorden, vi ser igen og tegn er en tilfældighed. Nu stiger maj måneds temperaturrekord med 0,8-0,9 grader. Det er vildt og voldsomt. Ja en af grundene er et stabilt højtryk et et vand omkring os, der hurtigt blev varmt. Tilfældighed? Muligvis som enkeltstående hændelse!
      Skybruddene begyndte i år den 30. april – meget tidligt og vi har haft flere i maj måned. Normalt er skybrud et fænomen i juli og august. Tilfældighed – Nej der er en sammenhæng.
      Så det er mere det ekstreme, der får mig til at kæde tingene sammen.

  2. Dit indlæg i DR, hvor du siger “løbet er kørt” (går ud fra at det drejer sig om de 2 procent) er blevet ret opmærksomt modtaget. I den anledning talte jeg med en vejrmand i Slesvig (DWD). Han mente ikke alene at løbet var kørt, men at vi går mod et klima GAU (Gröster anzunehmender Unfall) i år 2050, hvis vi ikke holder op med konventionelle biler og ditto flyvning. Ret skræmmende.
    Med venlig hilsen
    Carsten Reyhe
    carstenfelixreyhe@gmail.com

    1. Hej Carsten – beklager den sene godkendelse af dit indlæg, men jeg har været på konference en uges tid. Det handler om de 2 grader, og når jeg siger løbet er kørt, så handler det om, at vi på kort sigt ikke kan ændre på opvarmningen. For uanset om vi stopper udledningen af drivhusgasser i morgen, vil temperaturen fortsat stige i en længere årrække – formentlig ca 0,5 grader. Og dermed bliver det uhyre vanskeligt at holde temperaturstigningen på 2 grader. Det er stadig muligt, men det kræver en indsats nu og her – bl.a. i transportsektoren.

  3. En særligt varm maj måneden, kan i Danmark være et tegn på at der kommer en global afkøling. Fordi vejret bliver mere ekstremt, jo kolder jordens samlede vejr bliver.
    Den varme klare luft som er kommet over Danmark er taget fra Rusland, som har oplevet en langvarig tør nordenvind.

    1. Ja Peter, du holder jo fast i din ide om at jorden bliver koldere selv om der ikke er belæg for det.

      1. Interessant, at klimaformidling offentliggør mail-adresser på debattører. Både fordi det er i direkte modstrid med jeres egen privatlivspolitik, og ikke mindst med persondataforordningen.

          1. Åh ja det var i mit svar til Peter Kvint – ja det var en beklagelig smutter og er redigeret væk.

  4. Global warming, hvad gør vi? Det er ikke umuligt at vende udviklingen. Vi må forstå at det kun er 1% af den indstrålede varme, der giver problemer. At stoppe, ja bare reducere, udledningen af CO2 har vist sig at være mega svært og gå ekstremt langsomt. Så CO2 reduktioner er til det lange seje træk. Det vi kan gøre her og nu, (naturen har gjort det i mio af år) er at forøge plantevæksten. Plantedækket jord varmes ikke nær så meget op. Solvarme der rammer planter får vand til at fordampe. Vand der fordamper bruger varme som hentes ved jordoverfladen. Det fordampede vand stiger op i atmosfæren, hvor det afgiver sin varme og fortættes til mere regn. En del af denne varme afgives til rummet, Andre fordele: Hvis vanddamp rammes af sollys på vejen op, så kan det danne frie radikaler der bl.a. kan nedbryde farlig metan! Og vand der fordamper, (istedet for som nu, hvor en stor del ender i vandløb og havet), giver livsvigtig regn. Win-Win

    1. Jeg er vild med dit forslag. Selv har jeg længe drømt om at plante træer og buske i siderne på alle veje.

    2. Der arbejdes mange steder med øget plantevækst – ikke mindst i udkanten af ørkenerne. Det lykkes når der er vand nok, men de områder, der tørrer ud, er vanskelige at ændre på. Så i princippet har du ret, men spørgsmålet er om det er muligt i globalt perspektiv.

      1. Der er jo MASSER af det reneste smeltevand oppe fra bla Grønland… Det er da “bare” at opsamle det i GIGANTISKE vandballoner, der flyder i havet, og fragte dem ned til de tørkeramte områder… Sol eller brint drevne fartøjer kunne trække afsted med lasten, det vil jo ikke betyde noget om det tager 2-3-4 mdr, og prisen ville være minimal… Olie og Gas industrien har bygget pipelines på kryds og tværs af kloden, til enorme omkostninger. Mon ikke RENT FERSKVAND snart bliver mere værdifuldt og dyrere end Olie… 😉 Og hvad bliver alternativet, hvis ikke vi foretager os noget? Mange MANGE millioner af mennesker vil sætte sig i bevægelse og flygter fra tørke døden (det ville du også)… Og HVAD vil dét koste at dæmme op for den katastrofe?!? :/

      2. Den slap du for nemt fra, Jesper. Vi skal rykke i en fart hvis vi skal håbe på max 1,5-2 grader. Kender du teorierne om vandkredsløbet, det er nyt for mig at vand og jord faktisk kan køle og skaffe regn… At det samtidig kan løse en del af de mega problemer vi står, nemlig at 2 mia menneskers forsyning af drikkevand og mad. Det kan udløse krige og flygtningestrømme vi aldrig har set…

        1. Nemt? Men enig i at vi skal rykke hurtigt. Men en køling af jorden skaffer ikke regn, men regn vil køle jorden pga fordampningsvarmen. Det vil positivt så være selvforstærkende, hvis man får gang i plantevæksten.

  5. En ting er hvad naturen selv gør når det er varmt om sommeren – hvilket ikke er spor unormalt-, en anden ting er co2 – og varmeudledningen fra afbrændingen af fossile brændstoffer ved f. eks bilkørsel og flyvning, det er ganske rigtigt et sejt træk, særlig når viljen hos regering og en del af befolkningen ikke er der. Det vil nemlig kræve ændring af komfort, vaner og livsførelse, og det vil folk ikke. Pyt med natur og klima, blot vi har vore biler og vore charterrejser!

    1. Ja vanerne er meget svære at ændre. Om det er unormalt er nok en smagssag. En stigning i rekordtemperaturen for maj på 0,8-0,9 grader er ekstremt og usædvanligt. Det har jeg svært ved bare at lægge hen i kassen med tilfældigheder.

  6. Jeg er bestemt også meget bekymret. I glæden over varmen( og ja, jeg nyder den også) glemmer vi, at i påsken havde vi sne i mængder og 4 uger senere gik vi over til dette sommerlige forår, de forskellige årstider er næsten væk. Min svigermor havde fødseldag d11 maj, hendes svoger kom altid med ny udspringene bøgegrene til hende, nogle gange havde han svært ved at finde nogle, det er ret mange år siden, at bøgen sprang ud i maj, det er den 4-5 uger før denne dato, der er virkelig sket noget og der må vi alle sammen gøre en indsats, mange bække små.

    1. Jeg er meget enig med dig, Jannie H.-P.! Vi, som ved, hvordan vejret plejer at være i maj måned, må stå frem og støtte Jesper T. og andre meteorologer med ham.
      Det er svært/umuligt for dem at bevise I TIDE, at ændret vejr har at gøre med klimaforandringer – det kan de vel først gøre med absolut sikkerhed i bagklogskabens gustne lys.
      Vi andre må bakke op: Det plejer ikke at være sådan her! Vejret og årstiderne har forandret sig meget. Og ja, det er sol og sommer i maj men også ekstremt og tegn på en meget dårlig udvikling, der for alvor vil gøre ondt på vore efterkommere 🙁
      Med venlig hilsen, Annegrethe (tovholder for Bedsteforældrenes Klimaaktion)

  7. Hvor sidder alle termometrene, som målingerne er taget fra? Det nytte jo ikke at måle i bebyggede områder.

    Tag København som et glimrende eksempel. Her er bygningsmassen, -tætheden og de belagte arealer kun vokset (enormt) gennem de 150 år, som ‘rekorden’ omtaler. Bygninger, belægninger mm absorberer enorme varmemængder, holder på varmen og udstråler varmen længe efter, at kilden (solen) er gået ned. Hvor der i grønne og landlige omgivelser er en sammenlignet stor og kølende fordampning, så er der stort set ingen i tætbebyggede områder.

    Endnu et eksempel: tag en cykeltur gennem København sent i aften. Den akkumulerede varme kan tydeligt mærkes fra belægninger og husmure. Cykel så forbi KVLs have, Botanisk Have osv, og man vil opleve det som markant køligere.

    Igen; offentliggør data, placeringer og beregningsmetoder, så det kan betragtes med videnskabelig redelighed.

    1. De meteorologiske institutter og datacentre er helt bevidste om ændringer i bymiljøerne i forhold til temperaturmålinger. Der tages hensyn til dette i kalibreringer af datasættene .Alle ved at data skal være troværdige, så netop det arbejde har altid ligget højt på opgavelisten. Det gælder også når instrumenttyper ændres, hvor man gør meget ud af at tilpasse gamle data til nye data. Der er derfor ingen grund til at betvivle, at datagrundlaget er i orden.

    1. Det er nu ikke letkøbt propaganda, selv om du gerne vil udlægge det sådan. En så markant stigning af majtemperaturen har en årsag – det er ikke tilfældigt. Man kan diskutere tilfældigheder, når en stigning ligger på 0,1 – 0,2 grader, men her taler vi om 0,8-0,9 grader ifølge DMI, hvor man også henviser til den generelle globale opvarmning.
      Og du behøver ikke at bruge versaler for at fortælle din historie – jeg kan godt læse almindelig skrift!

  8. Er der en mulig sammenhæng mellem så højtryks præget vejr med østenvind, og en mulig svækkelse af Golfstrømmen? Ville den vejrtype vi ser nu være en mulig konsekvens af en sådan udvikling?

  9. Selv om Golfstrømmen er lidt svækket, så kan den ikke – endnu – ændre luftens cirkulationsmønster. I sen senere fremtid, hvis Golfstrømmen dør eller løber en anden vej, så vil afkølingen i Nordskandinavien i dele af vinterhalvåret blive højtrykspræget – men ikke nødvendigvis på denne årstid, da solen har meget magt.

  10. Kære Klimaformidling
    Hvorfor får vi ingen regn og har stort set ikke fået det i 5 uger? Det går vi alle og bekymrer os over!

    1. Meteorologisk set forhindrer et højtryk at regnvejr når frem til os – det sker engang i mellem, bl.a. i 1992, men denne gang har vi så fået høje temperatuer med i købet, og det øger tørken. Nu ser det ud til at der er lidt bevægelse i systemerne over weekenden, e om det er mere permanent, må vi vente lidt med at kunne se.

      1. Tak for svaret. Men hvad er så årsagen til, at højtrykket låses fast her i ugevis? Det er da nyt og usædvanligt?!

        1. Det sker nu engang i mellem at højtrykket låser sig fast – det er i sig selv ikke så usædvanligt. Det nye er at temperaturen har været så høj og solen har skinnet så meget. Begge dele øger risikoen for tørke.

  11. Kære Jesper Theilgaard,
    Tusind tak fordi du forsøger at gøre en forskel. Det er prisværdigt, at du går ud og formidler din viden. Det er så vigtigt.
    Må jeg henlede din opmærksomhed på en ting, der gør mig vældig frustrerende i medierne for tiden. Der er heldigvis stigende fokus på klimaforandringerne, men det virker som om, de der skriver om dem ikke har fattet, hvad “the tipping point” går ud på. Som nu i denne seneste artikel fra DR:

    https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/faktatjek-er-klimaforandringer-grunden-til-danmark-sveder

    hvor det lyder som om, vi bare kommer til at have en stigning på tre grader, og det er så det. Intet om at det så kommer til at accellerere, albedo-effekten, den smeltende permafrosts udledning af methan-gas m.m. Det er jo her det farlige ligger. Kunne du ikke skrive et indlæg om “the tipping point”?

    De allerbedste og håbefulde hilsner, Ellen Birgitte Rasmussen

    1. Hej Ellen
      Tak for din mail – det er klart, der er selvforstærkende effekter så snart temperaturen stiger mere end to grader (og vel også ved mindre).
      God ide med en artikel om “tipping point” – måske lidt mere nuanceret end du slev beskriver.

      Mvh Jesper

  12. Spørgsmål_ kunne man forestille sig at denne rekord bliver stående i over 100 år lige som den forrige?… hvad er sandsynligheden for at det ikke er sådan (kilder må gerne angives med udregninger).
    Skulle vi måske lige slå koldt vand i blodet.. jeg er med på de andre faktorer.. men personligt har jeg f.eks. set skybrud i maj mange gange i mit 50 årige liv.. især i mine yngre dage.. så jeg ser ikke umiddelbart noget særligt over det.
    Ja en dejlig rekord sommer.. jeg nyder den. Bare rolig.. efter enhver sandsynlighed går der adskillige årtier inden det gentager sig. Eller kender du andre garanterede forudsigelser end os 🙂 ?

    Hvorfor siger jeg så dette: fordi klima forskere mm. konstant råber “ULVEN KOMMER”.. og så kommer den ikke.. det svækker argumentet for en grønnere omstilling. Det gør hysteriet med Co2 også… ingen taler om en af de VIRKELIG store forureninger… brug af træ og kul/koks som kilde til opvarmning, produktion og madlavning i Kina/Østen/Indien… det står altså for en LANGT større udledning af Co2 (hvis vi skal snakke om den) end biler/fly.

    Dertil kommer, at vi skiber al produktion til Kina hvor de sviner VOLDSOMT meget via kulkraftværker, aluminiums støberier mmm. Det kunne nok være nemmere at forklare folk dette problem, og få en ændring på det, end at prøve at forklare dem, at vi skal lappe på vores idioti med Kina ved at cykle i stedet for at køre bil?

    The art of war: ‘Pick battles big enough to matter, small enough to win.’… noget mange klima forskere kunne lære meget af.

    1. WMO har netop udgivet en såkaldt attribution analyse af denne sommer i Nordeuropa. Konklusionen er at den i et varmere klima vil forekomme fire gang så ofte, som i det gamle normale klima. Skybrud i maj er sjældne eftersom vi normalt ikke har hverken varme eller fugtighed i tilstrækkelige mængder, men også det vil ændre sig med et varmere klima.Ja klimaforskere råber Ulven kommer – hvad skal de ellers gøre for at råbe beslutningstagerne op. IPCC’s og mange andres beregninger viser risiciene er meget store for mere ekstreme vejrforhold. Der findes naturligvis steder, der er knap så dystopiske, men det ændrer ikke ved at risiciene er store. Skal vi så stikke hovedet i busken og håbe på det går. Det er ikke min filosofi, men jeg kan høre flere politikere hælder til den beslutning. Det er bekymrende i min optik.
      Ja Kina og kulfyring er et kæmpe problem, som kineserne forsøger at tage hånd om. Men de er kommet sent i gang – for sent, men derfor behøver vi andre jo ikke fortsætte, med derimod reducere hvor vi kan.

  13. Goddag Jesper Theilgaard,
    Tak for at du gør en kæmpe forskel.
    Jeg er selv utroligt klimainteresseret og naturligtvis bekymret for miljøets udvilkling globalt, især mht. kommende længerevarende og varmere tørkeperioder.
    Tror du at Guy McPherson har fat i sandheden mht. at menneskeheden ikke kan overleve mere end max 7 år mere og at vi befinder os i den sidste ende af en irreversibel klimaforandring?
    Personligt tror jeg han har ret og at vores regering lægger mundkurv på de få klima eksperter, som faktisk ved hvad de taler om.
    Tak for svar.
    VH
    Alexander Söderlind

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *