Sommerens tørke og klimaet

Foto: Frank Haunstrup, Landbrugsavisen

Det er ganske naturligt, at vejret i denne sommer er på alles læber.

For dem, der holder ferie, er det solrige og tørre vejr vel nærmest perfekt. Men i den anden ende af tilfredshedsskalaen finder vi de mennesker, som økonomisk set er direkte påvirket af vejret. Det gælder i særdeleshed landmændene, som må imødese store tab i år. Muligheden for kunstvanding er naturligvis til stede, men kun i et vist omfang, og derfor har mange landmænd været nødt til at vælge, hvilke marker der skal prioriteres og vandes, mens resten må dø den langsomme tørre død. De færreste, har vandingskapacitet til alle marker.

Når beregningerne nu viser, at det tørre og varme vejr ser ud til at fortsætte hen over sommeren, spørger de fleste naturligt sig selv, om det så er et led i klimaændringerne. Og med den igangværende debat om klimaet er det et helt centralt spørgsmål, som vi er nødt til at stille.

For at svare på spørgsmålet, er vi nødt til at forstå lidt af baggrunden.

Drivhuseffekten blev beskrevet første gang af ireren John Tyndall i 1861. Den handler i bund og grund om, at drivhusgasser i atmosfæren – kuldioxid, metan, lattergas og vanddamp – tilbageholder en del af jordens afkølende udstråling til verdensrummet. På sin vi skal man blot opfatte drivhusgasserne som en dyne, der holder på varmen. Når vi afbrænder fossile brændsler som kul, olie og gas tilføres atmosfæren flere drivhusgasser, og dynen bliver endnu mere effektiv, så den tilbageholder mere og mere energi.

Det er den ekstra tilbageholdte energi, som skaber de menneskeskabte klimaændringer.

Denne ekstra energi bliver brugt til flere ting, men opvarmning af havet, smeltning af is, voldsommere vejr og opvarmning af jordoverfladen og derigennem atmosfæren er de væsentligste elementer.

Men hvordan spiller det så ind i tørkeproblematikken? Her er der flere ting, som afhænger af hinanden. I første omgang vil højere temperaturer på jordoverfladen fordampe mere af det vand, der er i jordskorpen. Det vil udtørre jorden, så længe der ikke kommer regn.

Samtidig sætter de højere temperaturer skub på fordamningen fra havene, så der tilføres vanddamp til atmosfæren fra både jorden og havet. Umiddelbart skulle man tro, at det ville danne flere skyer, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Atmosfæren opvarmes nemlig også og derfor kan den indeholde mere vanddamp, inden skyerne dannes. Når først skyerne dannes, vil strømningerne i atmosfæren have transporteret vanddampen andre steder hen, og skyerne og nedbøren vil derfor sjældent ramme de samme steder, som fordampningen foregik.

Endelig er vanddamp også en meget stærk drivhusgas, så den øgede fordampning vil have en selvforstærkende virkning, når mængden af vanddamp i atmosfæren stiger.

Så den menneskeskabte drivhuseffekt er altså i stand til at øge fordampningen og dermed forværre udtørringen af jordoverfladen og dermed skabe en tørke.

Ny normal

Normalt vil vejrsituationen på vore breddegrader dog skifte så ofte, at den ekstra udtørring hurtigt erstattes af mere nedbør. Men normaliteten lader i år vente på sig. I de senere år har vi set en større og større tendens til at vejrtypen ikke skifter så hurtigt. Sidste år – og til dels også forrige år – var det i Nordeuropa konstant ustadigt med regn og regnbyger i flere måneder i træk uden en egentlig stabilisering undervejs. I Sydøsteuropa havde man til gengæld sidste år en voldsom langvarig hedebølge med flere rekorder. I år er det omvendt. Her er det Nordeuropa, som oplever det varme og konstant tørre vejr, mens Sydeuropa har det mere ustadigt. I begge årene handler det sådan set kun om, hvor varmen og det stabile vejr ligger, for det flytter sig.

Det skyldes den jetstrøm, som adskiller den kolde luft mod nord og den varme luft mod syd. Jetstrømmen kaldes også lufthavets motorvej, og den er typisk placeret omkring 60 garder nord (og syd) – altså tæt på Danmark. Jetstrømmen bølger rundt om jorden i noget, der ligner en sinuskurve. Hvor den ligger langt mod nord, trækkes den varme luft med nordpå, og hvor den ligger langt mod syd, følger den kolde luft med sydover. Disse områder bevæger sig normalt østover, så vi i Danmark i perioder har det varmt og i perioder koldt. Disse perioder kan vare alt fra få dage til et par måneder under normale forhold.

Men engang i mellem står denne bevægelse stille, og fordi jetstrømmen i disse år er svækket på grund af den globale opvarmning, ser det ud til at denne tendens bliver forstærket, ligesom tendensen til at varmen når længere nordpå og den kolde polarluft længere mod syd. Netop derfor skal vores tanker ledes mod klimaændringerne, når vi ser tørken fortære vores græsplæner. Nogle vil måske overbevise sig selv om, at tørken nok bare er et tilfælde, men det er at stikke hovedet i busken. Vejret fortæller os, at vi skal tage klimaproblemet alvorligt.

De langvarige tørkeperioder og hedebølger passer fint ind i klimamodelleres fremskrivning. I beskrivelsen af disse står der netop, at vi må forvente længerevarende hedebølger med højere temperaturer.

Rundt omkring i verden sættes der denne sommer nye varmerekorder. Canada har netop haft en ekstrem hedebølge med nye varmerekorder – blandt andet i Quebec, hvor varmen kostede over 70 mennesker livet. Også Skotland har fået en ny varmerekord, og i Oman oplevede man i byen Quriyatt, at temperaturen i et døgn ikke kom under 42,7 graders varme, hvilket nærmest er global rekord. I vores naboland Sverige har skovbrande været usædvanlig omfattende – ja, man taler om rekordmange brande og et rekordstort udbrændt areal. Tørken og de deraf følgende skovbrande har taget svenskerne på sengen, da den slags katastrofer er så usædvanlige på vores breddegrader og derfor kræver beredskab af en helt anden kaliber, end de skandinaviske lande ligger inde med.

Nye vaner

Det er ikke kun varmen, der denne sommer har overrasket, også nedbøren har givet usædvanlige vejrforhold. Mest udtalt i Japan, hvor et usædvanligt regnvejr i begyndelsen af juli over 10 dage gav mellem 1.500 millimeter og 2.000 millimeter regn over den sydvestlige del af landet. Det var mere end naturen kunne klare, så der opstod mudderskred og oversvømmelser i stor skala med mange omkomne og mange tusinde er flygtet fra området. Ganske vist er Japan vant til store nedbørsmængder fra blandt andet tyfoner, men dette uvejr satte rekord. Sandsynligvis hænger uvejret sammen med den svækkede jetstrøm, der har sendt meget varme op over Sibirien og koldere luft ned over Japan. Nu har jetstrømmen flyttet sig og en markant hedebølge har indfundet sig med rekordhøje temperaturer – over 40 grader mange steder. Ligesom under hedebølgen i Canada har denne også krævet en del dødsofre – især på grund af dehydrering.

Ganske vist kan vi ikke lægge hele årsagen til de globalt mærkelige vejrforhold ind under klimaændringerne, men eksemplerne tyder på, at hændelserne forstærkes af opvarmningen, hvilket fysisk set giver rigtig god mening.

Eksemplerne på de ekstreme vejrforhold er nu så mange, at det er på tide, at beslutningstagerne verden over tager udviklingen alvorligt. Vi bør alle kræve, at den grønne omstilling kommer til at gå hurtigere. Selv om vandmangelen primært har konsekvenser hos jordbrugerne, så lander der en regning hos os alle. Samtidig kan vi jo tænke alvorligt over vores vaner. Måske er det på tide at udskifte den traditionelle flyvetur med en cykeltur, når sommerferien planlægges, og måske er tiden kommet til, at vi gradvist skal sammensætte vores måltider af andre – og måske mere spændende – ingredienser.

 

 

 

26 tanker om “Sommerens tørke og klimaet

  1. Tak for dine altid dejligt nemt fattelige forklaringer for almindelige mennesker, og dit bidrag for at hjælpe vores jordklode ved hjælp af dine saglige informationer.

  2. I perioden 800 – ca. 1250 var middeltemperaturen ca 2 grader varmere end det har været de sidste 50 år. Der blev dyrket vin i England, så meget at den franske konge forsøgte at forbyde vinimport fra England, Det var også i denne periode nordboerne slog sig ned på Island, Færøerne og Grønland med den tids traditionelle landbrug. Kvæg, hø, korn. Havde man også dengang tørkeperioder og voldsomt vejr ?

    1. Vi har jo ikke mange optegnelser fra den tid, og det debatteres også hvor varmt det reelt var i middelalderen, og hvor udbredt varmen egentlig var. Varmen i Sydgrønland skyldtes antageligvis en nordligere Golfstrøm og denne kan have et andet løb, som kan have medvirket til højere temperaturer i Europa. Men selv om det kan være interessant bør der ikke være tvivl om at mennesket er en væsentlig driver til nutidens temperaturstigning.

      1. Det tvivler heller ikke på – heller ikke på at det bliver yderst problematisk for vores civilisation. Der er blot af og til et par “mellemregninger” som kan være interessante. Som, at alle katedraler i (vest)Europa blev bygget i den omtalte periode – og over 80 procent af vore landsbykirker i øvrigt. Nogen har profiteret af varmen. Vil der også dennegang være vindere ? Og er det os? Eller netop ikke ?

  3. Globalt dagligt OLIEFORBRUG Marts 2018 : 97.800.000 Tønder Olie á 157 Liter (Kilde:Jyllandsposten 2018-03-05) . LIGE OP i den “rene Luft” og Atmosfære ! Tænk selv videre !. HOV, jeg glemte det globale aarlige Kulforbrug, ca. 6.169 Mio. Tons Kulækvivalenter(Kilde: Jyllandsposten 2012-12-18) og globale aarlige Gasforbrug, over 3.500 Milliarder M3 (Kilde: http://www.naturgasfakta.dk) ! . Og saa har jeg ikke indskrevet CO2-Mængderne fra Vulkaner, eller Drivhusgasserne fra Dyreproduktionen. Skriv selv videre paa den daglige Dosis, vi udsætter vor fælles Menneskehed for !. Kloden har klaret, og VIL klare sig fint uden HOMO SAPIENS.

    1. Det er netop heller ikke kloden jeg – og andre – er bekymret for. Det er sådan set menneskenes livsvilkår, som bliver udfordret

  4. Hvorfra er der lige vi ved at temperaturen var 2 grader højere tilbage i 80-tallet? Det omtales som regel at vi systematisk har målinger tilbage til fra slutningen af 1800-tallet.

  5. Det var selvfølgelig “800-tallet”, der skulle have stået. Men skal vi virkelig stadig diskutere om der er en drivhus effekt?
    En simpel søgning på “middeltemperatur og Europa” viser flere artikler som siger præcist det modsatte: “En ny international undersøgelse af fortidens klima viser, at den globale temperatur gennem mere end 1000 år blev koldere og koldere lige indtil år 1900, hvor den globale opvarmning på bare 100 år hævede temperaturen markant”. http://www.nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_13/nutidens-globale-opvarmning-afloeser-mere-end-1000-aar-med-koldere-klima/
    og
    http://www.historisktidsskrift.dk/pdf_histtid/102_2/265.pdf. Artiklen peger på vanskelighederne ved at udtale sig om klimaforholdene før 1800-tallet og bevger man sig længere tilbage er det endnu mere håbløst. Dog er der udviklet metoder (studier af træernes årringe, iskerner, søers bundfald mv.), og heraf har man udledt at der nok var en middelalder varme periode, men også den “lille istid”, og mens man med klimaforskningen er blevet mere forsigtig med vurderingen af førstnævnte fænomen (nok kun Nordatlanten og meget begrænset stigning på 0,2 grader), vurderes sidstnævnte til at være global, således at man med større sikkerhed kan sige at udviklingen i temperaturen de seneste 1000 år har været uregelmæssig beskedent faldende, med en pludselig stigning de seneste ca. 100 år.

    1. Nej, vi ved det ikke, vi antager det ud fra de henvisninger du selv giver. Og nej, vi skal ikke debatere om der er drivhuseffekt. Det er der entydigt. Da vi ikke hoilder op med at flyve og at køre bil, ikke nedlægger smartfone industrien og på ingen måde når i nærheden af Paris klimamålene og da vi formodentlig når de + 5 grader indenfor de næste 20-30 år, hvad er så fremtidperspektivet ? Hvad kommer det til at betyde for vores samfund ? Det kunne vi måske diskutere – realistisk ?

      1. DR.DK i dag, den 6. august 2018:
        “Forskere sår tvivl om 2-gradersmål i Paris-aftalen. Kloden kan blive 4-5 grader varmere, og havet stige 10-60 meter.” og ” Vi ved faktisk ikke, om det er muligt at begrænse temperaturstigningen til to grader som aftalt på Paris-topmødet……
        – Vores studie tyder på, at vi på det tidspunkt allerede vil have skubbet til den første dominobrik og sat gang i en ustoppelig proces mod et meget varmere klima, siger hun.”
        Det er der nogle der har vidst længe, men ikke er kommet særlig godt igennem med til offentligheden. Så hvad nu? Skal vi bare vente, vel vidende at “løbet er kørt” ? Eller skal vi indrette os på de kommende forandringer ?

        1. Vi er nødt til at indrette os på den bedst mulige måde og forsøge at afværge de værste problemer. Det kan vi stadig, men den rapport, du henviser til, er endnu et wake-up call. Dem har vi haft en del af, og denne her bliver ikke den sidste.

  6. Hej Jesper
    Stor anerkendelse for din fakta-bundne og seriøse formidling af et af menneskehedens største udfordringer nogensinde.
    Det er efter min mening på høje tid at der begynder at ske noget markant hvis ikke almindeligt organiseret menneskeligt liv skal se sit endelige. Fedt med en blog hvor dialog og oplysning forhåbentligt kan sprede forståelse for samspillet imellem klimaet og det moderne samfunds organisering.
    Mvh Jens Laugesen

  7. Bare et spørgsmål fra en lægmand: Er det rigtigt at i følge af den almindeligt accepterede teori om den menneskeskabte opvarmning skulle CO2 have to effekter: Det skulle blive varmt, og det skulle blive fugtigt?
    Hvis ja, er dette aktuelle vejr så et tegn på klima forandring – eller er det en 100 års begivenhed?

    1. Det er ikke muligt så specifikt at angive årsagen til den aktuelle tørke og varme. Men det er korrekt, at den gængse teori siger, at temperaturen stiger i takt med fugtigheden eftersom der vil ske en større fordampning. Men i følge gængs forskning stiger sandsynligheden for længerevarende hedebøger – og det kan den aktuelle situation så tyde på.
      Sidste år lå hedebølgen så bare et andet sted i Syd- og Østeuropa.

      1. Og hvor ligger fugtigheden i dag ? Ikke Europa, ikke Australien (har jeg lige set på DR.DK). Er det Asien , Japan ? – eller ? Findes der en hjemmeside med overskuelige klimadata for verdensdelene? Så man ikke skal søge på hvert land.

        1. I den sidste uge har vi haft normalt dansk sommervejr !? Ingen overvældende fugtighed, men dog fugtighed. I juli var der ekstraordinær meget nedbør i Japan – og nu ser jeg på Spiegel Online, at i Sydindien er der lige i øjeblikket århundredets oversvømmelse:
          http://www.spiegel.de/panorama/indien-jahrhundertflut-kostet-hunderte-das-leben-a-1223810.html
          Hænger begivenhederne sammen ? Eller var vores super-sommer også en århundredets begivenhed. Og hvis ja/nej og der ingen vej er tilbage i overskuelig fremtid, er det så ikke på tide at vores samfund begynder at tage visse forholdsregler ? I juni så jeg omfattende digebyggeri ved Dagebüll, kort efter den dansk-tyske grænse. Hollænderne har været i gang længe (men måske er de altid i gang). Hvad bør vi gøre?

  8. Carsten har en pointe – det har tidligere været varmere end i dag – og mennesket har draget fordel af det. Det modsatte – som fx den lille istid i middelalderen førte hungersnød, pest og massedød med sig.
    Men bliver det varmere globalt set? IPCC har siden starten af nullerne forudset at temperaturen i dag ville være 1-2 grader varmere, men gennemsnitstemperaturen siden da har været stabil. Når de samtidigt udråber Co2 niveauet (som er steget stødt i perioden) til den væsentligste faktor i beregningerne, så kan der ikke være tvivl om at beregningerne er stærkt fejlbehæftede. Men IPCCs rapporter og beregninger ligger stadig til grund for den almene opfattelse og politisk støttede forskning.
    Ja, Co2 er en drivhusgas, men det er én af de svageste af slagsen. Co2 er en usynlig gasart, som ikke kan kaste solens stråler tilbage i rummet sådan som fx vanddampsskyer kan. Indholdet af Co2 i atmosfæren er 400 parts per million – det er 0,04%. Menneskets andel er højst 50 ppm – altså 0,005%. Det svarer til 10 mælkekartoner med ren Co2 i en tom lejlighed på 100 kvm. Man skal ikke være forsker for at stille et alvorligt spørgsmålstegn ved om menneskeskabt Co2 overhovedet kan ændre ret meget på klimaet.
    Det er på tide at lytte til forskere, som ikke bare regner videre på de samme modeller og forudsætninger. Fx danske professor Henrik Svenstrup, som har fundet væsentlige sammenhænge mellem solaktivitet, skydannelse og temperatursvingninger. Eller lyt til argumenterne fr Dr. Willam Happer, Paleoklimatolog Bob Carter eller Dr. Fred Singer.
    Mange af disse uafhængige forskere er stærkt uenige i de gængse modeller og beregninger, men man hører ikke om dem i medierne. De får ikke taletid og spalteplads. Det tog fx halve og hele år for Svenstrup at få offentliggjort sine forskningsresultater. Og ja, der er muligvis et flertal af forskere som mener noget andet, men forskning har aldrig været og bør aldrig være et spørgsmål om flertal, men et spørgsmål om at finde den bedst underbyggede teori.

    1. Der er ingen, der siger at modelberegningerne er fuldstændig korrekte. Temperaturen er i dag ca 1,1 gader højere end præindustrielt niveau. Under tidligere mellemistider var co2 indholdet 280ppm, hvilket var tilstrækkeligt til at holde temperaturen på et for menneskeheden glimrende niveau. Ved vores afbrænding er indholdet nu steget til 410ppm altså en stigning på mere end 40%, som vi alene er årsag til. Det er altså ikke korrekt at mennesket kun er ansvarlig for 50ppm – men130ppm.
      Jeg kender Svensmarks teorier, men er ikke enig ud fra rent meteorologiske årsager. Skydannelse sker når vanddampindholdet i atmosfæren er på 100% – der er tilstrækkeligt med kondensationskerner –det vil kosmiske partikler ikke ændre på.
      Jeg er ikke modelbygger, men læser både gængse opfattelser og også andre opfattelser af fremtidsudsigterne. Men jeg synes risiciene er alt for store til blot at sige, at mennesket ikke er årsagen og at vi ikke behøver gøre noget. Desuden siger min meteorologiske erfaring, at meget har ændret sig i mine 40 år som meteorolog. Derfor er jeg gået ind i formidlingsarbejdet – vel vidende at jeg ikke får venner alle steder.

      1. Når du siger 280 ppm holder temperaturen på et rimeligt niveau, så lyder det som om du mener at Co2 er styrende for temperaturen, korrekt? Hvordan forklarer du så problematikken i at Co2 – ifølge graferne fra iskerneboringerne – halter efter temperaturen? Co2 og temperaturen ‘følges ad’, men grafen for Co2 er forsinket med ca. 800 år. Hvordan kan Co2 være styrende, når det er Co2 der reagere på temperaturen?
        Den forklaring jeg køber, er at verdenshavene afgiver og opsuger Co2 med hhv. stigende og faldende temperatur. Det sker relativt langsomt og kan forklare forsinkelsen på de 800 år.
        Når vi så ved at fra ca. 1300-tallet til 1850 var der “den lille istid” med gennemsnitlig 1,5 grader lavere end i dag, så har havene i de 500 år opsuget en del Co2, som så bliver afgivet igen fra 1850 og op til 800 år fremefter. Det er ikke præcis målbart hvor meget, ligesom det heller ikke er præcis målbart hvor meget Co2 mennesket har udledt siden den industrielle revolution. Er det så ikke meget kategorisk at sige, at vi alene er ansvarlige for 40%?

        Hvad mener du er det optimale Co2-niveau? Planternes optimale niveau ligger på 1000-2000 og gerne højere. Ved 150 ppm stopper planterne med at vokse! Under den lille istid var det (grundet føromtalte opsugning i verdenshavene) 180ppm – altså meget tæt på global plantedød. Før eller siden rammer vi den næste istid – ingen ved hvornår, nogle mener den er lige om hjørnet. Så vil det være skidt at have reduceret Co2-niveauet.
        Ser man bagud i menneskets historie har istider og kolde perioder ført hungersnød, sygdom og kollaps af store imperier med sig, mens varme perioder omvendt har skabt grobund for store imperier og masser af afgrøder. Temperaturgraferne fra arktis viser at klimaet konstant har været i bevægelse – op eller ned.Vi skal være varsomme med at bruge ordet klimakrise – og prise os lykkelige så længe temperaturerne ikke går ned.

        1. Det er ret logisk at temperaturen halter efter co2 efter istiden. Istiderne hænger sammen med ændringer af jordens bane omkring solen. Under istiderne har vi en langstrakt ellipse og under mellemistiderne mere en cirkulær bane. Ved afslutningen af istiden får vi mere energi fra solen og temperaturen stiger. Det frigiver co2 til atmosfæren fra især havene, der med højere temperatur ikke kan indeholde så meget co2. Så her er det den naturlige temperaturstigning, der får co2 indholdet til at stige.
          Det vi ser i dag er en menneskelig påvirkning af co2 indholdet. Det øger drivhuseffekten og temperaturen stiger. De to situationer kan derfor sket ikke sammenlignes.
          De 40% er den rå beregning ud fra tesen om af en mellemistid altid (i al fald 600.000 år) har haft 280ppm, men vi i da ligger lige over 400ppm. Det er svært at give andre skylden for den stigning.
          Jeg er enig i at et varmere klima har været godt for civilisationerne, men jeg ser nogle store risici i kombinationen af forringede livsvilkår (tørke og ændrede vejrforhold) nogle steder og den overbefolkning, vi ser – ofte de samme steder.

  9. Brænder vi alle de fossile braendstoffer af og braender alle skovene af, vil atmosfæren så have samme indhold af Co2, som den havde foer skovene blev til.

    I min tid er jordens befolkning vokset fra 2,5 mia. til 7,6 mia. Den befolkningseksplosion har betydet folkevandringer og oeget forureningen. Det er jo mennesket som forurener. Boede vi 2.5 mia. mennesker paa jorden, var forureningen nok en trediedel af det, som nu er tilfældet.

    I TV avisen jeg lige har set, skelnede man mellem indvandring og klimaændringer som to af hinanden uafhængige stoerrelser. For mig er de begge et resultat af befolkningseksplosionen.

    Det må være udtryk for menneskets umådelige hykleri, at man stort set aldrig nævner de problemer befolkningseksplosionen medfører, og slet intet foretager sig for at reducere folketallet.

  10. Befolkningstilvæksten debatteres ofte når jeg deltager i debatter – og jeg er sådan set enig i, at flere mennesker naturligt nok øger udledingen af drivhusgasser. Men det ændrer jo ikke ved det problem, som vi står i. Vi kan jo ikke fjerne 4 mia mennesker og om vi globalt kan indføre børnebegrænsning er nok også tvivlsomt.
    Så tilbage står desværre, at vi alle har et skud i bøssen, nemlig at begrænse drivhusgasserne vha bedre teknologi. Det er muligt, hvis vi vil – vi har løsningerne langt hen af vejen, men det er op af bakke – ikke mindst fordi verdens politikere ikke helt trækker i samme retning.
    Så på sin vis har du ret, men det er bare ikke et argument, som bærer i nogen løsningsretning.

    Mvh Jesper

  11. Nå, så er hedeperioden og tørkeperioden forbi, men det er problemerne ikke ! Hvordan kommer vi videre ? Hvad gør vi som samfund (Danmark, EU) og hvad gør vi på det personlige plan ?
    Er der nogle der vil byde ind ?

  12. Det står vist klart nu, at de 2 grader ikke nåes. At selv hvis Danmark opfylder alle krav, er der så mange andre der ikke gør det – og ikke vil det ! Kina og USA for bare at nævne nogle få.
    Vi bør bestemt gøre ALT hvad vi kan, men bør vi ikke også indstille os på og foreberede os til, det der med stor og til vished grænsende sandsynlighed vil komme ?
    Det var lidt af en øjenåbner, at de store og mægtige nationer forhandler om fiskeri i Arktis. Til brug om 16 år. Vi taler om et område der IKKE er isfrit i dag. Men om 16 år ??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.