Sommeren 2020 på den nordlige halvkugle

Sjældent er der set så mange tropiske orkaner i Atlanterhavet på en gang. Heldigvis er de ikke så voldsomme, men havets høje temperaturer er brændstof til disse vejrsystemer.

15. september 2020

Med de seneste data for august kan vi nu se tilbage på en sommer, der på den nordlige halvkugle blev rekordvarm ifølge NOAA. At Danmark havde en kold og blæsende juli bryder så mindre i den sammenhæng, fordi vi fylder ikke så meget i det store billede.

Arktis

I Arktis er smeltesæsonen ved at være slut og isen vil snart igen begynde at brede sig. Udbredelsen bliver efter al sandsynlighed den næstlaveste siden vi begyndte systematisk at måle udbredelsen i 1979. Året 2012 vil stadig være det år med den mindre udbredelse. Tendensen er dog stadig klar, idet vi hvert år mister is. Nu er udbredelsen ikke den eneste interessante parameter. Ismassen er lige så vigtig og her mister vi mere og mere. 

Permafrosten tør stadig og i Sibirien har vi i år se ekstremt høje temperaturer, så den optøning må forventes at fortsætte med yderligere frigivelse af drivhusgasser.

Naturbrande

De højere temperaturer udtørrer landskabet med risiko for flere naturbrande. Der er meget fokus på skovbrandene i Californien. Disse er et tilbagevendende fænomen og man kan her gøre mere med bedre skovbehandling og sørge for at man får fjernet brændbart materiale i skovbunden. I Sibirien derimod er der overraskende mange naturbrande som et bevis på, at det går den forkerte vej.

Tropiske orkaner

Sommerens høje temperaturer øger også havtemperaturen. Det giver brændstof til de tropiske orkaner, som der er mange af i Atlanterhavet for tiden – faktisk har der været så mange i år, at alfabetet næsten er opbrugt – vi har kun W (Wilfred) tilbage. Derefter begynder man med det græske alfabet, og det kan jeg kun huske er sket en gang før i 2005.

Betydningen for Danmark

De høje havtemperaturer betyder også noget for os her i landet. Risikoen for en stærk storm i efterårsmånederne og den tidlige vinter stiger, og derudover sker der en øget fordampning fra de varme oceaner, så nedbørsmængden øges i de områder, hvor det i forvejen plejer at regne – hvilket bl.a. vil sige her. Vi så det i udtalt grad sidste vinter i januar og februar med store oversvømmelser til følge – den risiko består også i år.

Ovenstående skal ses i lyset af, at temperaturen globalt er 1,17 grader varmere end gennemsnittet for 2020 og vi har i Parisaftalen tilladt en noget større temperaturstigning, som blot vil medføre at forholdene forværres yderligere. Hvor er de beslutningstagere, som kan se helheden og tager initiativ til store og regulerende beslutninger? Det er for banalt at bede om en voksen i lokalet, men der er behov for at klimaet kommer tilbage i debatten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.