Ofte – meget ofte – præsenteres jeg for myten om, at solen alene forårsager klimaændringerne på jorden! For så vidt er det en logisk tanke, eftersom solen er vores umiddelbare energileverandør og det kan være svært at se andre årsager.

Men klimasystemet er kompliceret og afhænger at ganske meget mere. I særdeleshed er atmosfærens indhold af gasser og partikler en medspiller, og den viser sig at være en del større end solaktivitet alene.

Myten om solen stammer fra overvejelser omkring den såkaldte lille istid, der fandt sted fra ca 1300 til 1850.

Temperaturkurven i midten viser den lille istid – med variationer – og den markante temperaturstigning til sidst. Øverst solaktiviteten og nederst såkaldt optisk dybde, der er et udtryk for mængden af partikler i atmosfæren fra bl.a. vulkansk aktivitet. Illustration: Lockwood et al. (2017), News & Reviews in Astronomy & Geophysics

Ofte omtales den lille istid alene som den periode, hvor solaktiviteten var specielt lav fra 1645 til 1715. Denne periode kaldes Maunder Minimum, men reelt var den lille istid altså længere og havde faktisk flere perioder med lav solaktivitet og enkelte med høj aktivitet. Mike Lookwood, solekspert på Reading Universitet, er citeret i The Guardian for at sige, at temperaturfaldet i den kolde periode kun var 0,5 grader i forhold til begyndelsen af 1900-tallet, og derfor giver det et forkert signal, at kalde et en istid – stor eller lille.

Samtidig konkluderer han, at solen alene i en periode med meget svag aktivitet og dermed meget få solpletter, kun vil kunne sænke temperaturen med 0,3 grader, hvilket dermed langt opvejes af temperaturstigningen fra drivhusgasserne, der for hvert tiår får temperaturen til at sige med o,2 grader. Så solens maksimale afkøling af jorden vil udlignes på 15 år. I øvrigt betød øget vulkansk aktivitet, at temperaturen faldt yderligere i perioden under Maunder Minimum, hvilket ses på den nederste graf. Især Tamboraudbruddet i 1815 ses tydeligt.

Der er forudsigelser om, at solen er på vej ind i en periode med lav aktivitet, men at forudsige solens aktivitet er behæftet med stor usikkerhed. Det vi kender bedst er at mængden af solpletter, som er et udtryk for solaktiviteten, varierer med en periode på 10 til 12 år. Forsøger man at forudsige aktiviteten længere frem i tiden stiger usikkerheden markant.

Konklusionen på Lookwoods undersøgelser er, at det ikke giver mening at fokusere på solaktiviteten og give den skylden for den globale opvarmning. Langt den overvejende del af opvarmningen sker på grund af stigende mængder af drivhusgasser i atmosfæren.

Lookwood bekræfter dermed den generelle opfattelse af årsagerne til den aktuelle klimaændring og bliver dermed også endnu en sten i skoen til skeptikerne, der forsøger at finde andre årsager. Der kan være gode grunde til at stille kritiske spørgsmål til forskningen i al almindelighed, men på et tidspunkt, må man også vedkende sig, at indicierne på sammenhængen mellem den globale opvarmning og udledningen af drivhusgasser er så entydig, at det er der, vi skal sætte ind. En fortsat højlydt skepsis kan desværre medføre, at vi kommer for sent med de rigtige initiativer –  det er jo lettere at give solen skylden, for så behøver vi jo ikke at gøre noget.

24 tanker om “Solaktivitet og istid

  1. 1. Nu kan man ikke lave et meningsfuldt gennemsnit af jordens temperatur, fordi temperaturen er en funktion af fugtigheden. Så tre ens værdier ikke bare kan lægges sammen og deles.
    2. Dels er det havstrømmene som styre jordens klima. Fordi verdenshavenes kredsløb tager 800 år på den nordlige halvkugle og meget korter tid på den sydlige halvkugle. Så er klimaet ikke sådan lige noget man at ændre på.
    3 Solen påvirker jorden mere nogle steder end andre steder. Særligt er det vinterne og nedbøren som påvirkes.
    4. Vulkaner udsender partikler, men disse partikler falder snart ned uden at jordens klima påvirkes. Når vulkan kan påvirker de globale temperature i flere år så er det fordi de udsender svovldampe som bliver hængende og kun gradvist omdannes til svovlsyre. Denne svovlsyre skygger for solen, så at indstrålingen falder. Gentagende vulkanudbrud kan helt ændre jordens klima og skabe global hungersnød.
    5. Når CO2 stiger i atmosfæren så er det fordi vi har mellemistid på den nordlige halvkugle, samtidigt med at den nordlige Ishav har fået et bundafløb, Lena-kanalen i bjergryggen mellen Nordøst Grønland og Svalbard, derfor tømmes der 25milioner års opsamlet kulstof langsomt ud i verdens havenes kredsløb. Når CO2 særligt i de sidste 50 år er steget, så er det fordi havisen omkring Antarktisk er vokset, så det sydlige ishav ikke kan optage så meget CO2 som normalt. Jeg kan forudse at på et tidspunkt så bryder havisen op, og så begynder landmændene at jamre, for så falder CO2 i atmosfæren drastisk.
    6. Mennesket kan have meget svært ved at styre luftens indhold af CO2. Dette skyldes ikke kun at vores bidrag til luftens CO2 er så beskedent som ca. 1%. Men også at havet og planterne optager mindre CO2, jo mindre CO2 der bliver i atmosfæren, samtidigt med at havet afgiver mere CO2, jo mindre CO2 der er i atmosfæren.

    1. Man kan fordybe sig i mange detaljer og processer så man bliver rundtosset deraf Peter. Men i stedet for at forsøge at være klogere end de kloge skulle du rette dit intellekt mod hvorfor vil ikke stopper forureningen af naturen og hvad der i givet fald skal til for at vi gør det. Vi må jo se at komme videre i stedet for at bruge tid – igen igen – på dine ukvalificerede betragtninger. Der er jo en tidsfaktor som er vigtig – og tænk nu hvis du tager fejl Peter. Det tror du nok ikke kan ske men hvad får dig til at tro at vi andre gider fæste lid til dit enerverende mumbo jumbo.

    2. Peter – du er nødt tl at sætte dig ind i fysikken, hvis du fortsat vil debattere.
      1: Temperaturen er en funktion af molekylernes bevægelseshastighed – fugtigheden kan ændre temperaturen, hvis der sker faseændringer, men temperaturen er en fysisk målbar størrelse, hvor fugtigheden ikke spiller ind.
      2: Havstrømmene er en vigtig del af jordens termostat, men også havstrømmene påvirkes af den ekstra energi og havets temperatur er stigende. En ændring af jordens klima betinger ikke nødvendigvis en ændring af havstrømmene.
      3:Ja der er forskelle kloden over, men det er solhøjden, der er afgørende. Det er rigtigt den globale opvarmning ses mest om vinteren og i nedbørsforholdene – men det er ikke solen, som styrer ændringerne – det er drivhuseffekten.
      4: Mængden af svovl i atmosfæren er dalende og vulkanaktiviteten er ikke særlig stor disse år. Så selv om du har ret i at svovlsyre dråber blokerer solens indstråling, så er effekten blevet meget mindre sammenlignet med 70’erne.
      5: Det er muligt Lena-kanalen har et kulstofafløb fra Ishavet, men CO2 molekylerne i atmosfæren bærer spor af fossil afbrænding. Havet optager i øvrigt langt det meste CO2 fra vores afbrænding, hvorfor PH-værdien falder. Men det har ikke noget at gøre med Lena-kanalen.
      6: Det er noget vrøvl. Det naturlige indhold af CO2 er 280ppm i en mellemistid og vi er nu på 410 ppm. En forøgelse på mere end 40%. Det sidste hænger ikke sammen al den stund der er mere og mere CO2 i atmosfæren.
      Venlig hilsen
      Jesper Theilgaard

      1. Til Jesper Theilgaard

        Der er en enkelt detalje, der ikke er helt korrekt. Du skriver, at luftens fugtighed ikke spiller nogen rolle for temperaturen. Cp værdien for vanddamp er ca. 88 % højere for vanddamp end for luft. Det betyder, at hvis man har en blanding af luft/vanddamp på f.eks 100 kg, så bliver temperatur stigningen lavere ved 80 % luft og 20 % vanddamp, end hvis det var 100 % luft, under forudsætning om at man tilfører den samme varmemængde til de to blandinger.
        Generelt vil en forøget optagelse af vanddamp i luften medføre at blandingen kan optage en større varmemængde ved den samme temperatur stigning, så man kan ikke sige at mængden af vanddamp i atmosfæren er uden betydning.
        Det står udmærket beskrevet i “Termodynamik” af P. Scheel Larsen, Polyteknisk forlag.

        1. Hej Jens. Jeg skriver alene om det at måle den fysiske temperatur med et termometer$. Her spiller fugtigheden ikke en rolle, men naturligvis spiller fugtigheden en rolle i dannelsen af temperaturen.

    3. Hør hvad Svensmark siger om emnet – hør fra 8 min henne forklare han at lav solaktivitet, varmt på jorden,- høj solaktivitet koldt på jorden. Jeg tror ikke Jesper og Henrik er enig om det! … https://youtu.be/bSZTf-k30Yc vi har været igennem 40 dag nu uden solaktivitet Non Solpletter

  2. Jesper Theilgaard – du er nødt til at sætte dig ind i fysikken, hvis du fortsat vil debattere.
    1. Energi indholdet er funktion af temperaturen og massen, og fugtigheden har stor betydning for luftens masse. Fugtig luft indeholder mere enegi end tør luft ved den samme temperatur.
    2. Når man har vedtaget at klimaet er vejret i en 30 års periode, så er det er fordi vejret så ekstremt ustadigt, typisk kan der være en forskel på 10 grader imellem nat og dag. Dels fordi de langvarige ændringer i havstrømmene tager 30 år eller mere. Det er ikke muligt at have en klimaændring uden samtidigt en ændring af havstrømmene. Alternativet skulle så fald være dannelse af bjergkæder over millioner af år.
    3. Når man kan se en 11 års cyklus i træernes årringe, som følger solenens cyklus med et halvt års forsinkelse, så må der være et nært samspil imellem jordens klima og solen.
    4. I følge de eksperter som jeg har talt med er de oprindelige/naturlige 280ppm CO2 en skønnet værdi som er udokumenteret. Så lad os være med at tale mere om det.
    5. Det spor som CO2 molekylerne i atmosfæren bærer af fossil afbrænding, er en mangel på C14. Men kulstof fra istidsaflejringer er også fossilt kulstof og mangler derfor også C14.

    1. 1. Nu er det pludselig energi du skriver om og ikke som oprindeligt bare temperaturen?? Hvad er din pointe?
      2. Ja klima er vejret midlet gennem 30 år. Men klimaændringer sker når der ophobes energi som tilfældet er i øjeblikket. Havstrømmene reagerer langsommere.
      3. Ja og den cyklus fokuserede man også på i 90erne, men påvirkningen fra drivhuseffekten blev den væsentligste faktor så 11 års cyklen ses ikke på samme måde i temperaturkurven
      4. De 280ppm er veldokumenteret i iskerneboringer
      5. Læs denne lange men gode artikel
      http://kochanski.org/gpk/misc/2007/human_CO2.html

      1. 1. Det er ikke muligt at udregne en global gennemsnits temperatur, da fugtigheden også variere. Og dem som har forsøgt på at finde en global gennemsnits temperatur er uenige om resultatet. Ændringer i den global gennemsnits temperatur er derfor endnu mere tvivlsomme.
        2. Havstrømmene er meget forskellige, og nogle følger en 30 års-periode.
        3. Hvis man virkeligt vil for stå effekten af CO2 så må man tage hver målepunkt for sig selv, og finde de naturlige variationer som får dette målepunkt til at hoppe frem og tilbage imellem to klimazoner. Her er det tydeligt at de vejrstationer som kun på virkes af atmosfæren, at disse vejrstationer viser en svag afkølende effekt af CO2. Svarende til den mindre solindstråling, fra den skyfrie himmel.
        4. De 280ppm i iskerneboringer skyldes at de har tabt CO2. I forbindelse med vand så danne CO2 en syre, som går i forbindelse med urenheder i isen. Dels sker der en spredning af CO2 i isen, så årlige variationer udjævnes over en 300 år lang periode.
        5. Det du forsøger at sige er at efter 20.000 år vil næsten alt C14 i en prøve være væk. Mit svar er at det meste af sidste istid er mere end 20.000 år tilbage i tiden, og det kulstof som er aflejret i ishavet under sidste istid eller før, er uden C14. Og dette kulstof kommer nu ind i kredsløbet fordi Ishavet har fået et afløb til Nordatlanten, og med tiden vil ishavet vokse sammen med Nordatlanten og afslutte Istiden.

  3. Stor ros til dig, Jesper Theilgaard, fordi du vil formidle problemstillingen om klimaændringerne ud til flere.
    Det er tydeligt, at det er der stort behov for.

  4. Jeg vil stærkt anbefale at debattørerne læser professor i marinbiology Katherine Richardsons artikel om oceanernes snarlige grænse for at optage mere CO2 fra atmosfæren.
    https://uniavisen.dk/en/decision-makers-starting-to-believe-in-limiting-climate-change/
    Forsuringen af verdenshavene er i sig selv en stor trussel for havenes phytoplankton og zooplankton, som jo udgør grundlaget for al liv i havet!
    Når verdenshavene ikke mere kan være buffer for verdens udslip af CO2, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor hurtigt atmosfærens indhold af CO2 vil stige, – – og klodens klima vil kollapse!

  5. Hej

    Jeg har et simpelt spørgsmål, som jeg måske kan få et svar på her.
    Ifølge nogle videnskabsmænd, så havde man en periode fra ca. 1950 til 1970, hvor jordens temperatur faldt, samtidig med at CO2 indholdet i atmosfæren steg.
    Jeg ved ikke om, I kan bekræfte den konstatering, men hvis man går ud fra at det er rigtigt, så man vel udlede følgende :

    – den stigende temperatur på jorden må have andre væsentlige årsager end stigningen i CO2, idet CO2 indholdet tilsyneladende blev “overhalet” af andre faktorer, som var mere effektive.
    – man kan ikke konkludere at CO2 indholdet ikke har en væsentlig indflydelse, men der er bare andre mekanismer, som også er væsentlige.

    For mig ser det ud til, at man ikke endnu har den helt tilbunds gående forståelse af de faktorer, der påvirker jordens temperatur.
    Yderligere forskning i området må være påkrævet og helst hurtigst muligt.
    Jeg vil lige sige, at jeg ikke er meterolog, men civilingeniør Ph. D. med speciale i fluid mekanik og varmetransmission. Jeg må vel siges at være lægmand, men for en udenforstående, ser det ud til man ikke har det fulde overblik over mekanismerne ved jordens opvarmning ?

  6. Hej Christian
    Under 2. verdenskrig og især i et par årtier efter steg industriproduktionen og dermed behovet for energi. Denne blev fremskaffet ved afbrænding af svovlholdige produkter som olie og kul med det resultat, at der blev sendt meget svovl op i atmosfæren. Her dannedes svoslsyredråber, som er meget effektive til at reflektere sollyset, så indstrålingen faldt – og det samme gjorde temperaturen (eller den steg i al fald ikke).
    Svovlsyren i atmosfæren indgik også i nedbøren, som derved blev mere sur – eller syreholdig. Diskussionen i 70’erne gik netop på syreregn, der ødelagde nåletræerne. Teknologisk fandt man så svovlfiltre, som blev sat på skorstenene og svovlsyren i atmosfæren blev mærkbart mindre hvorefter solindstrålingen igen steg og temperaturen gjorde tilsvarende. Der er et tydelige sammenfald mellem etableringen af svovlfiltrene og den igangsatte temperaturstigning i 70’erne.
    Perioden fra 1945 til 1970 er kaldt “the global dimming”.

  7. Hej Jesper

    Tak for dit svar-
    Det virker ganske logisk, det du skriver.
    Jeg har ydeligere et spørgsmål : Har man i dag nogle matematiske modeller, der nogenlunde korrekt beskriver jordens temperatur udvikling i de sidste 50 år, hvor alle væsentlige parametre er medtaget ?
    Jeg har selv arbejdet en del med løsning af Navier Stokes ligninger v.h.a. finite element, men det var mere på mikro niveau.
    Det kunne være meget interessant, hvis du kunne en ganske kort beskrivelse af, hvor langt man er kommet med at lave modeller og hvor godt de passer på det man observerer.

    Med venlig Hilsen

    Christian Bisgaard

    Tak for den gode hjemmeside du har lavet her.

  8. “myten om, at solen alene forårsager klimaændringerne på jorden!”
    Der findes ikke nogen myte om, at solen ALENE forårsager klimaændringer på jorden, end ikke nogen videnskabelig teori. Derimod findes Jesper Th. som agiterer for MYTEN om at CO2 udledt af menneskers brug af ild, forklarer ikke alene GLOBAL opvarmning, men også Klimaændringer i øvrigt. Det må være fantastisk som videnskabsmand at have en simpel forklaring på noget af det mest komplekse problem (jordens Klimaudvikling). Det er simpelthen en person udenfor pædagogisk rækkevidde. I gamle dage forklarede mennesker uoverskuelige problemer med ordet Gud, CO” er en variant af denne forklaringsmodel.
    Det er ikke godt for noget at en mand, der er uddannet til at tale om vejret, gør det til sin livsopgave at tale om klimaet. Når vejret er så kompliceret at forudsige, at 14 dage er for lang tidshorisont, så må det være befriende at kunne tale om klimaet, hvor tidshorisonten er flere menneskealdre. Ingen kan komme at sige, at Jesper Th. tog grueligt fejl, for når det med tiden viser sig, er Jesper Th. ikke til stede og kan drages til ansvar for sin inkompetence.
    Jesper Th. vil gøre en god gerning ved at blive ved med at tale om vejret, hvor vi alle kan få syn for sagen. Lad Klimatologerne tage sig af klimaet.

  9. Hr. Theilgaard,
    Naturligt nok kan du ikke godkende sådan en kommentar som jeg sendte sidst. Nu, hvor selv NASA forskere taler om en sammenhæng – ikke alene en korrelation – mellem solpletters antal og temperaturen på planeterne inklusive jorden, så må du da føle jorden brænde under dit CO2 projekt, som den brænder under FN-forskerne og All Gore.
    Du skulle tage tid til at høre et foredrag (på YouTupe) af svenske dr. Goldberg. Skift hest og giv Svensmark den anerkendelse han fortjener. Han står til en Nobelpris inden for 10 år. Jorden køler af hurtigere en selv Istids-alarmisterne har forudset. De sidste 2 års globale gennemsnitstemperatur pt. registreret er faldet 0,56 gr. celsius. Du er på vej ud i kulden hr. Theilgaard.
    Hilsen
    Bent Kim Jepsen

    1. Kære Bent Kim Jepsen
      Hvorfor skulle jeg ikke godkende dit indlæg. Jeg anerkender, du har en anden holdning og så længe tonen er ok, skal du være velkommen.
      Din kommentar om den faldende temperatur de seneste par år er dog forkert i den forstand, at fladet skyldes eftervirkningerne af den kraftige el nino i 2015-16. Jeg ar ofte omtalt det – og gjorde det også i 2016, hvor jeg forventede dette fald. Jeg forventer at faldet nu er ophørt.
      Mvh Jesper

  10. Hej Jesper Theilgaard

    Smag din egen medicin: “Ofte – eller rettere hele tiden – præsenteres jeg for myten om, at den menneskelige CO2 udledning alene forårsager klimaændringerne på jorden!”

    Du er en af de ensidige klimaprædikanter, der igen og igen fylder æteren med det uvidenskabelige bras om virkningen af den menneskeligt udledte CO2. Men hvordan kan du dog i ramme alvor mene, at den menneskelige CO2 udledning, der fylder ca. en sølle halv procent (!) af atmosfærens samlede masse af drivhusgasser, har større betydning for vores klima end den gigantiske sol med dens gigantiske energiudladninger og udsving i samme.

    Din opfattelse er bindegal og der i grunden tale om en parafrasering af den katolske kirkes geocentriske verdensbillede, hvor solen altså drejede sig om jorden og ikke omvendt. Ligeledes er forholdet til klimaet i dag blevet en religion med et præsteskab – klimaprædikanterne – der lærer klimaeliternes dogmer og nidkært forsvarer disse mod kætterne kaldet: Fornægterne/benægterne.

    Den eneste forskel på jer og middelalderkirken er i grunden, at I (endnu) ikke har ret til brænde alle dem, der mener noget andet. Dvs. alle dem der bruger deres sunde fornuft til at modsige jeres absurde, ensidige og omnipotente forestillinger om udledningen af en skaldet halv procent CO2!

    du tilhører åbenlyst det religiøse klimapræsteskab, hvis eneste forskel set i relation til middelalderens katolske præsteskab, er, at det ikke brænder kættere

    1. Kære Michael Hammers
      Det var da en ordentlig bandbulle du der kom med. Egentlig overvejede jeg om ikke dit sprogbrug diskvalificerede dig, men omvendt er det noget vrøvl, du kommer med. Det handler sket ikke om procenter eller promiller. Det handler om drivhusgassernes funktion i atmosfæren. Uden drivhusgasserne, som ikke fylder ret meget procentvis, ville temperaturen på jorden være ca 30 grader lavere. Så det du kalder sølle “en halv procent” har en meget stor påvirkning af vores klima. Derfor betyder en 40% forøgelse ift normalen rigtig meget. Og i øvrigt er solens udstråling energimæssigt ret konstant.
      Venlig hilsen
      Jesper Theilgaard

  11. Hej Jesper Theilgaard

    Jeg taler ikke om den menneskeligt udledte CO2s procentuelle mængde i forhold til den samlede atmosfære, men derimod om procenten set i forhold til mængden af drivhusgasser! Når du derfor skriver: ”Uden drivhusgasserne, som ikke fylder ret meget procentvis”, så antager du, Theilgaard, en forfejlet tilgang til mit udsagn, idet du implicerer, at jeg benytter den samlede atmosfære som referenceramme.

    Den menneskelige udledning af CO2 begrænser sig altså, som jeg skriver, til en SØLLE halv procent af den samlede mængde (100 procent) af drivhusgasser!

    Og når du skriver, at ”Det handler slet ikke om procenter eller promiller”, så er det jo dig, der vrøvler, kære ven. For hvis det ikke handler om procenter eller promiller, hvorfor i den skønne blå himmels navn kerer du dig så så lidenskabeligt om, hvor meget CO2 vi udleder i atmosfæren? Ifølge dit udsagn vil det jo i så fald være aldeles ligegyldigt om menneskeligt udledt CO2 udgør 50 procent eller 0,5 procent af mængden af drivhusgasser.

    Det er fuldstændig korrekt, som du skriver, at jorden uden en atmosfære med drivhusgasser, ville være omkring 30 grader koldere. Men hvordan du mener, at din gentagelse af denne videnskabelige trivialitet kan gøre det ud for at være en argumentation for din efterfølgende påstand om, at en halv procent menneskelig udledt CO2 ”har en meget stor påvirkning af vores klima”, må stå hen i det uvisse og du har da næppe heller selv en forklaring.

    Hvad mere er efter at have udtrykt ovennævnte påstand, fremsætter du med reference til denne og i umiddelbar forlængelse af samme endnu en substansløs påstand – altså en substansløs påstand, som bygger på en substansløs påstand. Du skriver:

    ”Derfor betyder en 40% forøgelse ift normalen rigtig meget”.

    Dit udsagn her er imidlertid ikke bare substansløst, det er fuld af redundans: Den 40 procent forøgelse, du pludselig taler om, er det nemlig CO2 mængde stigningen fra ca. 1750? Og hvorfor gør du pludselig den tilsnigelse at skifte fra en kontekst, der alene angår menneskelig udledt CO2 til at tale om den samlede forøgelse af CO2? Og hvad mener du med ”normalen”? Er det istidsniveauet på 280 ppm i 1750, du mener er normalen? Og har du overhovedet skænket det en tanke, hvorfor du og dine venner har så travlt med at sætte en CO2 forøgelse til at begynde (med industrialiseringen) i 1750, når en sådan forøgelse reelt set først kan måles fra 1960 (300 ppm)? Har du herunder reflekteret over, at den såkaldt lille istid sluttede omkring midten af 1800 tallet og at CO2 ppm niveauet, derfor var lavt, hvorfor forøgelsen synes at være udtryk for naturens egen ”puls” på vej mod en varmere periode? Har du overhovedet overvejet, at klimaet igennem jordens 4.6 milliarder års lange levetid har svinget mellem kolde og varme perioder og at vi lige nu ligger på et historisk set lavpunkt, hvad CO2 mængden i atmosfæren angår? Ved du egentlig, at CO2 niveauets ”normal” set over jordens lange klimahistorie er 1000-2000 ppm, hvorfor de 420 ppm du mener viser vejen mod katastrofen, er latterligt lavt set i forhold til ”normalen”?

    Og så bare her til sidst: Klimaforskning er ikke videnskab i den gode gamle klassiske forstand, hvorefter kvalificeret videnskab er karakteriseret ved den desinteresserede forskning, som alene forholder sig til fakta. Moderne klima”forskning” er dybt politiseret og lige så dybt forankret i økonomiske interesser. Deraf kommer, at den ligesom en religion brygger ”sandheder”/dogmer på et videnløst grundlag. I kristendommen f.eks. antages Guds eksistens uden anden bevisførelse end troen. På samme måde antages det i den moderne klima”forskning”, at menneskelig udledning af CO2 er skyld i klimaforandringerne uden anden bevisførelse end troen.

    1. Det er ikke 0,5% det er 0,04% Methan 0,00005%
      Og Jesper og Henrik Svensmark er ikke enig om solaktivitet. Lav solaktivitet giver varme på jord og høj solaktivitet giver kulde på jord…
      Se dette my spændende foredrag om kosmisk stråling. Fra 8 min – 9.10 fortæller han netop den lille istid
      God fornøjelse
      https://youtu.be/bSZTf-k30Yc

  12. De fleste mennesker kikker på verden udfra eget perspektiv, og der er da helt forståeligt. Jeg har set på de forskellige argumenter +/- og kommet til samme – Vi mener og står ved det vi tror på og de øjne vi ser med. Senest så jeg en optagelse, med en masse kloge observationer, men det jeg tog med var, at den væsentligste faktor var jordens skydække, som betød mest i forhold til. solens påvirkning på klimaet. Naturen har naturligvis et værn mod det vi påvirker den med, så det er ikke unaturligt – Men derfor bliver vores overbevisning ikke rigtig.
    Jeg er ikke videnskabsmand, men jeg kan se hvad vi gør mod den natur vi er kommet af. Hvis vi har den indstilling at vi ikke har indflydelse på det der sker, ja så har vi også den indstilling at vi accepterer konsekvensen af dagen imorgen, og det er vel den største fejl vi overhovedet kan gøre, for vi får ikke en chance til.
    Selv videnskaben har taget fejl flere gange i historien, men det kvalificerer vel ikke til at gentage igen…. eller?

  13. Med tanke på de meget store temperatursvingninger der har været gennem den sidste million år, kan det være vanskeligt at forstå. at CO2 udledning ved menneskelig akitvitet skulle være en så afgørende faktor for klimaændringer. Er det stadigvæk tesen, at afslutningen på sidste istid – før mennesker udledte større mængder af drivhusgasser – skete
    i løbet at få årtier?
    Det er efter min opfattelse langt mere bekymrende, at brugen af fossile brændtoffer og andre begrænsede ressourcer sker i et så højt tempo, at der vil opstå mangel om ganske få årtier – også selvom vedvarende energiformer vinder frem, og at en del begrænsede ressourcer erstattes af bæredygtige materialer.

    1. Kære Arne Bonnesen
      Der er som sådan ikke noget mærkeligt ved at en istid slutter relativt brat. Det er et spørgsmål om at ligevægtstilstande forrykker sig og overskrider nogle grænser, hvorefter et nyt klimasystem etablerer sig. I dag taler vi også om tipping-points og sådanne overskrev vi også ved overgangen til den nuværende mellemistid. Tæk blot på, hvad ændringer af havstrømme kan betyde for udveksling af energi mellem polerne og ækvator.
      Hvad angår mængden af fossile brændsler er der rigeligt – ikke mindst fordi anvendelsen af dem må forventes at gå ned. Det er i al fald, hvad der er aftalt internationalt og også nødvendigt, hvis temperaturstigningen skal begrænses.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *