17. marts 2019

Det regner – og regner – og regner, nå ja det er jo ikke ukendt her i landet. I 2017 havde vi er meget regnfuldt år, mens det jo som bekendt blev et meget tørt 2018.

Nu står vi så med silende regn nok engang i flere dage i træk, om marts 2019 kan ende med en ny nedbørsrekord. Det er vel lige som om vejret har fundet en rille, som det er svært at komme ud af. Men selv om det klassiske spørgsmål om det er klimaforandringer, der giver den våde marts, ikke kan besvares med et rungende ja, så er der måske alligevel et klimasignal regnen.

Mere nedbør ses i statistikken

Sandheden er jo, at vi kan se, at mængden af nedbør i Danmark er stigende. Vi får nu ca. 100 mm regn mere end for 100 år siden, og 70 mm mere siden 1970. Der er da også en god grund til, at det går sådan. Højere temperaturer giver mere fordampning, og dermed er der mere vand i atmosfæren og derfor også i skyerne.

Jetstrømmen styrer begivenhederne

Når vi så samtidig ser en større tendens til at vejret ikke helt skifter på samme måde, som det plejer, falder tanken jo naturligt på klimaet. I 2017 og 2018 var vejret ensartet nærmest flere måneder i træk. Man kan nok hænge det op på en stagnation af den jetstrøm, som styrer vejrskiftene mellem de kolde og den varme vejrtype. Vi havde netop også i februar 2019 en periode med en fastlåst jetstrøm, så vejret ikke kunne skifte, og derfor havde vi over 10 graders varme flere dage i træk. For eftersom jetstrømmen adskiller den kolde polarluft mod nord og den tropiske luft mod syd, så er det meget afgørende, hvor den evt. stagnerer – og hvor Danmark i så fald ligger.

Jetstrømmens forandring under klimaændringerne er i fokus hos mange klimaforskere. Netop fordi det jetstrømmen er en vigtig spiller i vores vejr i Nordeuropa, følger jeg meget med i de forskningsresultater, der kommer – jeg skal nok dele resultaterne her, når de kommer.

Samtidig bliver det interessant at se, hvordan vejret vil agere i de kommende måneder, og om vejret igen vil forblive statisk gennem lang tid.

Der er også meget regn andre steder

I USA har en kraftig vinterstorm givet så meget nedbør, at der er oversvømmelser i flere stater Også i Indonesien har voldsom regn skabt store oversvømmelser. Man kan hævde, at det sker hvert år et eller andet sted i verden. Det er sikkert rigtigt, men ændringer i atmosfærens vandindhold på grund af større fordampning affødt af højere vandtemperaturer giver en øgning af nedbørsmængderne – og det har så potentiale til at skabe flere og større oversvømmelser.

Bem: 19. marts: Så blev det en ny månedsrekord for nedbør i marts – og allerede næsten to ugen før månedens udløb. Det bliver spændende at se, hvor vi ende, men de kommende dage ser nu ikke specielt våde ud.

11 tanker om “Regn under klimaforandringerne

  1. B.dk har for ganske nylig haft en artikel med henvisning til nylig, ny FN-rapport. Sebastian Mernild konkluderede netop konsekvensen af fastlåst jetstrøm.

    Som lægmand umiddelbart paradoksalt, fordi vi hører at den nordlige jetstrøms svingninger giver mere ekstremt vejr. Ergo fastlåses netop ekstremer. Det anede mig, men fint her at få det på lystavlen.

    Der er efter sigende 4 jetstrømme. Kan de interferere, så at sige? Nuvel, dette er ikke spørg Aarhus. Man må hige og søge eller vente på at høje oplukker sig og en prås går op.

    Lige nu har ESA en borgerundersøgelse på nettet som kan anbefales. Rumforskning retter sig jo også indad mod den blå krystalkugle.

    1. Ja der er fire jetstrømme – den arktiske, den polare, den subtropiske og den ækvatoriale. Vi lever under den polare jetstrøm, som sender kold polarluft sydpå og varm subtropeluft nordpå. Når udsvingene forstærkes kommer den kolde luft længere sydpå og skaber ekstrem kulde der (altså relativt) og tilsvarende giver varme længere nordpå relativ ekstrem varme her. Jetstrømmene kan godt interagere, men befinder sig dog i forskellige højder.

  2. Artiklen slutter med at klimaforandringerne har “[…] potentiale til at skabe flere og større oversvømmelser.”

    Er der ikke tilsvarende mulighed for en positiv effekt af regnen – at der kommer regn hvor der tidligere har været tørke? I Californien glæder de sig fx over for første gang siden 2011 at være helt fri for områder med tørke. Er der mulighed for at det også kunne ske nordafrika og andre tørkeområder?

    1. Jo den mulighed eksisterer, men nok ikke som en generel tendens.Der er jo en grund til, at det er i specielle områder på kloden, det regner. Det styres af de atmosfæriske strømninger. Det bryder, at tommelfingerreglen bliver, at de tørre områder bliver mere tørre (mere fordampning), og de våde områder bliver mere våde. Dermed være ikke sagt, at der lokalt kan ske forandringer, som f.eks. i Californien.

  3. Ja, der er problemer med REGN, GRUNDVAND og HAVET:

    Ekspert advarer: Regeringen vil have udsat EU’s vandmiljø-deadline

    Det kniber for Danmark med at nå fastsatte EU-krav om godt vandmiljø. Derfor beder ministerium om bedre tid.
    Regeringen vil have rykket fristen for at leve op til EU’s krav til vandmiljøet. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
    17. mar. 2019 kl. 23.50

    Vandmiljøet har det ikke helt så godt, som det burde. I hvert fald ser det ikke ud til, at Danmark kan leve op til de fastsatte EU-krav om kvaliteten for vandmiljøet i 2027.

    Derfor beder regeringen EU om udskydelse af deadline, så det bliver muligt for Danmark at nå. Det skriver Berlingske mandag.

    Deadline er allerede blevet rykket flere gange, siden EU’s vandrammedirektiv blev vedtaget i 2000. Først skulle vandmiljøet forbedres inden 2009, så 2015, det blev til 2021, og deadline ser allerede ud til at blive rykket igen til 2027.
    Landbruget udleder store mængder

    Ifølge Stiig Markager, der er professor og havbiolog ved Aarhus Universitet, er det især landbruget, som udleder store mængder næringsstoffer.

    – Det har vi arbejdet med at reducere siden omkring 1990, og vi har nået en hel del. Men i midten af 00’erne går indsatsen i stå, og siden 2011 er udledningerne steget.

    – Det kræver en rigtig stor indsats og omstilling i Danmark, fordi vi har et så intensivt landbrug. Der har ikke vist sig politisk vilje til at gennemføre den omstilling, siger han.
    Ministerium: Vigtigt at fristen rykkes

    Behovet for at skubbe tidsfristen yderligere skyldes “tidsmæssige, naturgivne, praktiske og økonomiske udfordringer”, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i et høringssvar ifølge avisen.

    Ministeriet finder det vigtigt, at fristen rykkes “ud over 2027 med henblik på at nå miljømålene fuldt ud”.

    Sker det, vil vand blive mere grumset, og flere fisk kan dø, vurderer Stiig Markager.

    – Det forarmer landskabet, så der kun bliver de så at sige kedelige arter tilbage. På landjorden udskiftes orkidéer med brændenælder, og ude i fjordene går det helt galt.

    – Der ender næringsstofferne ude, og der forårsager de uklart vand, der får ålegræs til at forsvinde, og de forårsager iltsvind, der kan føre til fiskedød. Vandet og bunden blive mudret, og det er alt sammen negativt, hvis man vil bade, fiske eller sejle på havet, siger han.
    42.000 ton kvælstof skal fjernes

    Gennem de seneste årtier har Aarhus Universitet regnet på, hvad der skal til, for at Danmark lever op til kravene. 42.000 ton kvælstof på landsplan skal fjernes, viser undersøgelserne ifølge Stiig Markager.

    Det svarer til en tredjedel af landbrugets udledning.

    Selv om det vil få en mindre effekt samme år, man får reduceret udledningen, vil der gå 20-30 år, før man har den fulde effekt, vurderer Stiig Markager.

    Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) siger til Berlingske, at Danmark ønsker at fastholde ambitionsniveauet i vandrammedirektivet, selv om det er sværere at nå målene, end man oprindeligt troede.

  4. Jeg er superglad for at I deler videnskabelige artikler og synspunkter vedrørende klimaforholdene i denne tid. Jeg tror vi almindelige mennesker har brug for mere viden for at kunne forstå og handle, ikke mindst tale sammen.

    1. Mig bekendt kan København kun benytte sand og grus fra havet til havneopfyld pga forureningsrisiko. At sikre gamle grusgraves grundvand mod det virker derfor umuligt. Søers overfladevand kan renses. Nok fordi søerne er naturligt filtrerede gennem tiden og geologien der jo ikke er forstyrret af os. Lyder logisk skulle jeg mene. På Samsø lægger de nok membraner ned, før vandet opmagasineres.

      1. Ewald, Forureningsrisikoen i København og opfyldning med sand og grus der, er vel p.g.a. de store områder ud til vandet, der består af Losseplads-opfyldning!!!! Skal man absolut fortsætte med at bygge der, må Stadsarkitekten måske snart indse, at nye bebyggelser skal være på HØJE PÆLE, så høje at bygningerne kan modstå en højere VANDSTAND???
        Hvad Regnvand i en ren grusgrav angår, så findes der jo mange måder hvorpå man kan rense vandet på en naturlig måde, og så findes der Vandrensningsanlæg af forskellig art. Teknologien udvikler sig og forskerne stopper forhåbentlig ikke med at tænke kreative løsninger hvad angår Vand, Luft og Energi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *