Nytårskoncert i Operaen

Nytårskoncert i Operaen

Det er helt oplagt, at man omkring nytår gør sig nogle tanker om både det gamle år og også om nye og stadig ukendte år.

Dette nytår 2023/24 er ingen undtagelse for mit vedkommende. Lysten til at se tilbage er dog begrænset, eftersom 2023 kun bød på få lyspunkter og mange tilbageslag – både geopolitisk og klimatisk.

Det geopolitiske med to krige, der ikke ser ud til at ende foreløbigt og med et USA i en politisk dødsspiral, ser 2024 ikke godt i på det politiske område.

Og så er der klimaet og vores skrøbelige natur – eller rettere den skrøbelige balance i naturen, som vi er så afhængige af. Vi har igen i 2023 været vidne til en lang række rekorder og tilhørende voldsomme vejrforhold, der vidner om et klima, der bevæger sig væk fra den balance, som vores civilisation har behov for.

Temperatur og nedbør

Havtemperaturen globalt er aldrig målt højere, og det har naturligvis konsekvenser for livet i havet, ligesom det har en enorm indflydelse på vejret, der bl.a. påvirkes af den fordampning, der foregår fra havoverfladen.

2023 ser også ud til at blive det varmeste år, vi har set siden vi begyndte at måle temperaturen sidst i 1800-tallet. De mange hedebølger kloden over i sommerens løb, vidner præcis om det.

Kombinationen af et varmt hav og en varm atmosfære vil give mere nedbør – og mere ekstrem nedbør, som vi også her i Danmark har set det i år, hvor talrige oversvømmelser har sat sit præg på folks hverdag.

Politik eller mangel på samme

Klimapolitisk havde verden set frem til COP28 i Dubai, men det blev en fuser på drivhusgasområdet. Ganske vist opfordres landene til at udfase de fossile brændsler, men der foreligger intet krav, og først om to år vil vi se nye reduktionsmål, der måske – måske ikke – vil vidne om, at udfasningen er påbegyndt.

Der er derfor ikke tegn på, at vi får nedbragt udledningen af drivhusgasser fra det rekordniveau, vi ligger på.

Derfor vil temperaturen fortsat øges og efter alt at dømme snart overstige Parisaftalens målsætning om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader ift ultimo 1800-tallet.

Det eneste lyspunkt, jeg kan se, er, at de grønne teknologier nu er så billige, at det er økonomisk uansvarligt at holde fast ved de fossile. Men da vores energibehov samtidig stiger hurtigere end vi kan opsætte vindmøller og solceller, vil vi fortsat se en betydelig anvendelse af kul og olie.

Men ser 2024 så bedre ud?

Det ser også varmt ud i 2024, men den el Nino, som er med til at skabe de rekordhøje temperaturer, ser ud til at toppe tidligt i det nye år og fade ud til sommer. Det vil sænke temperaturen noget, men ikke nødvendigvis tilbage til før den opstod, så jeg forventer også et meget varmt år.

Hvis vi tager de meget optimistiske briller på, så er der den chance, at de atmosfæriske strømninger lejret sig på en sådan måde, at hedebølger og voldsom nedbør kun rammer områder, der er i stand til at håndtere de udfordringer dvs typisk i de rige lande, hvor de materielle omkostninger så også vil være større.

Men realistisk set må vi forberede os på, at den energi, vi har tilført klimasystemet, vil give mere ekstremt vejr overalt på kloden, og vejret tager ikke hensyn til rige eller fattige, god eller dårlig infrastruktur– det fortæller alle beregninger. Det er også baggrunden for de mange klimatilpasningsanlæg, der skabes rundt omkring i kommunerne, så vi kan være forberedte. Vi er et rigt land, der netop kan forberede os! Være står det til i fattigere lande, hvor der ganske vist under COP28 blev skabt en fond, dr skal hjælpe andre lande med at tilpasse sig. Det er i princippet godt, men når pengene i fonden tages fra de i forvejen små midler til u-landsbistanden, så er det at fodre hunden med sin egen hale. Det kan vi ikke være bekendt. I det mindste må man være ærlig om, at det er en omfordeling af de midler, der allerede er afsat – det er ikke nye penge, som det ellers blev aftalt, det skulle være, under COP15 i København i 2009.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *