Billedet er fra indgangen til COP20 i Lima i 2014. Året efter kom Parisaftalen, men meget lidt er sket herefter.
Om en god uges tid kommer IPCC – FN’s klimapanel – med første del af den nye store rapport om klimaets tilstand. De øvrige tre dele kommer i løbet at 2022.
Men denne første del er den mere fysisk videnskabelige del, hvor forfatterne ser ind i, hvad der er sket på det videnskabelige felt i klimaforskningen, og hvordan det så passer ind i den aktuelle status for klimaet.
De vil også fremlægge nye beregninger for fremtiden, hvilket af helt naturlige grunde vil blive vurderet nøje.
IPCC består af nogle tusinde forskere fra hele kloden. De arbejder på frivillig basis og gennemser alle de artikler og rapporter, der er fremkommet siden den seneste rapport i 2013-14. Forskerne i denne sammenhæng bedriver altså ikke forskning, men anvender alene udgivet og kontrolleret materiale fra andre forskere.
Delrapporten har været til gennemsyn hos mange klimaeksperter og regeringer. Disse har så kommenteret, og kommentarerne er nu blevet vurderet og evt. indføjet i teksten. Det er så blevet den endelige version, som altså nu frigives.
Der er lige nu tre måneder til verden mødes i Glasgow til COP26, som er blevet udsat et år på grund af coronapandemien. Derfor kommer denne delrapport lige tilpas og vil formentlig danne grundlaget for de kommende forhandlinger under COP26.
Og der vil være nok at tale om, for denne sommer har budt på mange katastrofer, der er relateret til vejret – hvad enten det er oversvømmelser, tørke, naturbrande eller storme. Disse mange hændelser er jo både en påmindelse om naturens kræfter og risikoen ved de forandringer, der er i gang, og som vil fortsætte i de kommende år.
Hvad vil jeg så holde øje med i den rapport, som udgives den 9.august.?
Da jeg er rimelig godt med på den aktuelle klimastatus, vil jeg først fokusere på fremskrivningen. Ikke mindst for at se, om man holder fast ved den forventede temperaturstigning på 3,0-3,5 grader. Det vil jo i sagens natur være for meget, eftersom vi i Parisaftalen har vedtaget højst 2,0 grader. Men det kunne jo være, at den nyeste viden, der er tilgængelig, har et lidt lavere temperaturmål, hvilket kun vil være godt.
Dernæst er jeg meget interesseret i om IPCC medtager noget om jetstrømmen og de teorier, der ligger om svækkelsen af denne. Vi har jo mange usædvanlige hændelser og disse er i høj grad blevet sat op imod en svækket jetstrøm, der slår nogle større udsving, så varmen kommer længere nordpå og kulden længere sydpå (på den nordlige halvkugle – omvendt på den sydlige). Det kunne være meget interessant at få det med i rapporten.
Spændende bliver det derfor, hvad der i givet fald kommer til at stå om påvirkningen af vejrforholdene på kloden. Det vil være meget håndgribeligt og sætte den aktuelle vejrudvikling i relief.
Endelig vil jeg se efter kommentarer omkring pandemien. Det bliver nok ikke så meget eftersom rapporten er skrevet gennem de seneste 3-4 år, og pandemien opstod sidste år. Men det ville være godt med nogle kommentarer i forhold til nedgangen af udslippene i 2020 og den påvirkning, det burde kunne give i atmosfærens indhold af CO2.
Til sidst bliver ordvalget og retorikken også vigtige i forhold til den menneskeskabte del af øgningen af drivhusgasniveauet. Selv om man allerede i den seneste rapport AR5 fra 2013-14 havde svært ved at understrege usikkerheder, så bliver spørgsmålet denne gang, hvor meget usikkerhed, der er tilbage.
Kære Jesper,
Jeg synes du gør et fantastisk og modigt stykke arbejde, og jeg synes din formidling er god, men jeg mener ikke at det er hensigtsmæssigt at vi bliver ved med at sige at det kan blive rigtig skidt i fremtiden for næste generationer. Vi bliver nød til at sige klart og tydeligt at menneskeheden er færdig, hvis ikke fossiler brændstoffer forbliver i Jorden. Vi mennesker kan ikke eksistere under de forhold som al videnskabelig modellering viser som følge af fortsat olie, gas og kulforbrug.
Derudover skal det siges at Danmark ikke går foran ved først i 2050 at stoppe. Tværtimod, for vi er så ufatteligt rige og foran på grøn-viden mm. og vil sagtens kunne stoppe i 2035. Det viser ikke andre lande at vi går foran desværre… Og at det i rige lande kan lade sig gøre.
USA burde stoppe i 2050… Kina burde stoppe i 2050….men 6 millioner mennesker kan godt stoppe lang tid inden….
Men uanset hvad fortsæt det gode arbejde 🙂
Bedste hilsner Jens
Kære Jens
Det er en balancegang, hvor snittet mellem optimisme. og pessimisme lægges. Hvis vi blot fortæller om dommedag er det min erfaring, at så står tilhørerne af. Der skal være håb, for at man får et incitament til at “gøre noget”. Men det er lige så korrekt, at. alvoren skal italesættes.
Desværre er klimaet ikke vores eneste problem, og hvis vi samlet ser de udfordringer menneskeheden står overfor på denne i øvrigt smukke klode, så ser det sort ud med overbefolkning, biodiversitetskrise, ressourcekrise, nationalisme og populisme etc etc. Mennesket kunne løse alle disse problemer, hvis vi ville, men ikke mindst politisk og med forskellige religioner i bagagen er det ikke nemt.
Kære Jesper,
Tak for din reply. Fedt du giver dig tid at svare tilbage.
Jeg tror godt man kan gøre opmærksom på at menneskeheden er i gang med at udrydde sig selv, uden at nogen behøver at miste håbet. Det er hverken pessimisme er optimisme – det er realisme. Og rigtig mange mennesker overalt på kloden arbejder hårdt på at ændre kursen – ikke mindst de unge :). Overbefolkning, biodiversitetskrise, ressourcemangel, nationalisme og populisme er mørke og uhyggelige side, men klimaforandringer helt ude af kurs og menneskeheden er færdig efter min mening. Håbet består i løsning af denne ene udfordring nu og vi har teknologierne på plads og vi ved hvad der skal til for at kunne minimere skaderne mest muligt. Altså at vi så hurtigt som overhovedet muligt får de fossile brændstoffer udfaset. Kort sagt at CO2 udslip formindskes helt. Vi kan ikke løse 3 – 4 meters vandstandsstigning i verdenshavene og tørkeperioder på lignende skala, samt alle de ukendte fænomener der vil følge af fortsat uhæmmet brug af kul, olie og gas. Den energi vi efterspørger til opretholdelse af produktion, transport, belysning, computere, smartphones osv osv. skal komme fra vedvarende energikilder. Det andet håb handler om at få befolkninger til at forstå at jagten efter big money nu og her og konstant opfyldning af storindustriens, olieindustriens, erhvervslivets og superriges lommer er en væsentligt årsag til at det står i stampe. Som Obama kommenterede i aften på dr1 der skal gøres noget ved uligheden i samfundet.
Det tredje store håb er at hvis vi hjælper hinanden på tværs så vil vi også kunne gøre det effektivt. Tror måske godt der kan komme til ske nogle gode ting i Glasgow.
Det fjerde håb er at katastrofen ikke sker imorgen…. der er stadig tid til at arbejde i og tænke sig om for os der har ansvaret for løse problemet. Katastrofen jeg snakker om, bliver ikke vores generations udfordring. Vores er først og fremmest en moralsk katastrofe hvis ikke vi handler korrekt.