Når vandet truer

Udsendt 5. februar 2019

Vand er en livsnødvendighed for livet på jorden. Det gælder uanset, om der er tale om planter og træer eller pattedyr og mennesker. I et klima i balance, hvor forandringerne sker over lang tid, evner naturen at tilpasse sig undervejs både ved at flytte sig og ved at blive modstandsdygtig overfor de trusler forandringerne medfører.

Problemerne opstår først, når forandringerne går for hurtigt, og tilpasning ikke er mulig på traditionel vis. Det er præcis her, vi i øjeblikket ser de største risici ved de klimaændringer, som pågår i vores tid. De trusler, vandet påfører os, hænger sammen med både for meget vand og for lidt vand – og begge dele udgør problemer for naturen og dermed for mennesket.

Naturen og jorden skal nu nok overleve. Sandsynligvis vil der ske store ændringer i sammensætningen af arterne, men når nogen arter uddør kommer der andre til. Sådan er det foregået gennem hele jordens levetid. Derfor er vores bekymring nærmest alene koncentreret om vores egen tilværelse – altså menneskets tilværelse på jorden. Vi har gjort det vanskeligt for os selv.

Pludselige hændelser i form af voldsomt nedbør skaber oversvømmelser. Helt aktuelt ser vi det i det nordøstlige Australien, hvor myndighederne så sig nødsaget til at lukke vand ud af et dæmningsreservoir, fordi der var risiko for dæmningsbrud. Det skabte store oversvømmelser i byen Townsville, hvor den nærliggende flods dyr som krokodiller og slanger frit kunne svømme rundt i byens gader.

 

En lurende katastrofe

En anden type trussel er den mere langsigtede. En ny rapport om de massive isforekomster i Himalayabjergene fortæller historien om den smeltning, som er i gang, og som kun øges i takt med, at temperaturen stiger. Det er der i sig selv ikke noget overraskende i, men konsekvenserne er nu beskrevet i denne rapport.  For de ca. to milliarder mennesker, der bor i området, er det en lurende katastrofe. I første omgang vil en øget afsmeltning kunne give oversvømmelser – ikke mindst hvis gletsjersøer pludselig gennembryder naturlige barrierer. På længere sigt truer tørken, når gletsjerne er væk. I det langsigtede perspektiv er der mulighed for at imødegå nogle af konsekvenserne med bedre infrastruktur som vandreservoirer, men det bliver dyrt. Samtidig bør man stille spørgsmålet, hvem der ejer vandet. For når vandmængden falder, hvordan skal man så fordele vandet?

Det kan godt være, at vi herhjemme kan beskytte os mod skybrud og de relativt beskedne oversvømmelser vi ser, men verdens fattige lande med meget udsatte befolkninger skal have hjælp.

I Somalia gav langvarig tørke misvækst og hungersnød. Da regnen kom, medførte det store oversvømmelser, fordi jorden efter tørken ikke var i stand til at optage vandet. Netop Somalia er et eksempel på de store ekstremer, vi oplever i disse år.

Så vand fra oven, vand fra neden med stigende grundvand og vand fra siden fra stigende vandstand kan ikke undgå at give panderynker hos både politikere og befolkninger. Vi er nødt til at få stabiliseret klimaet og samtidig erkende problemets størrelse. Uden en sådan erkendelse vil der være umuligt at gøre noget effektivt.

 

Hold dig opdateret på vores nyhedsside her eller book et fordrag med Jesper her!

 

10 tanker om “Når vandet truer

  1. Derfor undrer det mig når vores allesammens klimadarling skriver:
    Greta Thunberg retweetede
    Greta Thunberg

    @GretaThunberg
    ·
    4. feb.
    “A third of Himalayan ice cap doomed, finds report.
    Even radical climate change action won’t save glaciers, endangering 2 billion people.”

    But I guess we have more important things to worry about…

    Synes ellers det lyder ret alvorligt.

  2. Ja, vand er livsnødvendig for alt og alle, så videnskaben finder forhåbentlig ud af at Afsalte Havvandet på en mere bæredygtig måde, med vind eller solenergi. hvis ikke man kan nøjes med regnvandet. Når man kan lave gas og olieledninger, kan man vel også nemt lave vandledninger over hele kloden…..hvis man vil.

    1. Igen det teknologiske fix! Typisk borgerlig tilbagelænethed. Rør ikke ved mine vaner – please.

    2. Men lige her og nu i Danmark, hvor gundvandet flere steder har diverse pesticider, er der forhåbentlig håb forude for et mere miljø- og klimavenligt landbrug, iflg dette fra:
      Formand Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer, som forklarer:

      “Forskellige marker og husdyr udleder forskellige mængder drivhusgas. Og de forskelle skal vi kunne måle dels for at give landmanden et værktøj til stærkere klimaindsatser, dels for at dokumentere, at dansk landbrug er i verdensklasse, så vi kan afsætte klimavenlige fødevarer til klimabevidste forbrugere. For os er det afgørende, at man får udviklet langtidsholdbare klimaløsninger i landbruget, der lever op til den dobbelte bundlinje hos landmanden – indsatserne skal give både klimagevinster og økonomiske gevinster.”

      Ifølge Økologisk Landsforening kan økologer spille en særlig rolle, bl.a. fordi deres sædskifte sørger for, at planterne optager en stor mængde kulstof fra luften. Det betyder mindre CO2, til gavn for klimaet. Om deltagelsen i partnerskabet uddyber formand Per Kølster:

      “Vi glæder os til at bidrage med de mange klimaløsninger, som vi ser i landbruget. Vi skal sammen skabe en ambitiøs og fremtidssikret klimapolitik, med klimaregnskaber for de danske gårde, som er med til at få landmænds håndværk, handelkraft og nye løsninger i spil. Landmændene kan løse klimaudfordringen, i samspil med både naturen og samfundet. Og det er tid til handling.”

  3. 1 i luften og 2 i vandet.

    Temaet i Politikens podcast i dag fredag er samspillet mellem flere fænomener i Nordatlanten og de voldsomme kræfter de måtte udløse på baggrund af stigende temperaturer.

    Den i luften er polarhvirvlen (the Polar Vortex). De 2 i havet er Beauforthvirvlen og Golfstrømmen. Argoprojektet medregnet.

    Koncist og uomtvisteligt gyseligt især fordi scenariet er en sand ‘cliffhanger’.

    1. TWIMC

      Beauforthvirvlen udbreder sin monstrøse snurrebasse i Det nordlige Ishav nord for Canada. Har iflg Politiken p.t. nået sit hidtidige maksimum på 1000 km i diameter. Skulle dermed være bristet for længe siden. Når det så sker, hvad kan følgerne blive for os heroppe nordpå? Dette retoriske spørgsmål stiller Politikens podcast vel vidende at få lyttere nogensinde har hørt om fænomenet.

      Herfra skal lyde et hip-hip-hurra for avisen som de siger, når gudstjenesten er forbi.

      Var det noget for sitet her at følge op på? Før klimakrisen toner ud i et fatalistisk ‘who done it’?

      Lidt analogt med den magnetiske nordpol der iflg 3sat.de/nano flytter sig mere end 50 km årligt i retning mod Sibirien forbi Nordpolen, men det er nok etwas ganz anderes.

      Mvh

    1. Hej Jens,
      Uden Sandhed, Ingen Fred…..er Kunstnere for Freds motto, men Sandhed er nok altid Relativ, uanset hvordan du end vender og drejer emnet Klima?
      Det eneste sande er, i min optik, nok kun det faktum, at Klimaforandringer er en del af hele Universets Evolution.
      Derfor er det kun Videnskaben, der kan bekræfte det den ser her og nu, men ikke på videnskabelig vis sige noget med garanti om fremtiden, fordi det er blot Fantasi.
      Men som Albert Einstein sagde, så er Fantasi bedre end Viden, fordi med fantasi kommer ny viden……..og i spørgsmålet om Klima er der plads til begge synspunkter.

      1. Hej Karin
        Tak for reply…

        Ordet sandhed i overskriften er nok mere et retorisk statement, for at få et budskab igennem om at fremtidens mennesker efter min opnåede, men ufuldstændige, viden er alvorligt truet på dets mulighed for acceptabel menneskelig og global sameksistens.

        Ift. viden, tænker jeg, man kun kan finde kvalificerede svar der, hvor der i forvejen er noget lys. Når jeg forsøger at kigge der, så bliver jeg noget bekymret og tror der er brug for at oplyse folk endnu mere på et for tiden så sagligt grundlag som overhovedet muligt. Og det synes jeg godt Dr og TV2 kunne optimere på.
        Mvh Jens

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.