Min grundlovstale 5. juni 2019

Grundlovsmøde

Grundlovsmøde i Odense sammen med Rasmus Helveg

 

Grundlovstale 5. juni 2019

Jeg tror mange af dagens grundlovstalere i dag også ser kombinationen med dagens anden begivenhed – folketingsvalget – som det ultimative billede på den frie verden og den grundpille, som vores samfund er bygget på.

Vi har talefrihed – vi har pressefrihed – så vi kan tale og skrive i princippet, hvad vi har lyst til. Det er naturligvis vigtigt og en af de stærkeste grundpiller overhovedet. Men det er jo ikke det samme som talepligt og skrivepligt.

Vi glemmer ofte det tredje ben i frihedsaksen – ansvar og anstændighed. Det er jo i dette tredje ben, man viser hvordan man er på den humanistiske skala. For kan man kun udtrykke holdninger og meninger alene ved at nedgøre andre, så bliver det ret primitivt – og i vores velordnede samfund med ret og pligt og frihed under ansvar burde der ikke være behov for det primitive. Vi burde have overskud til at se andres kvaliteter – og ikke kun se andres fejl.

 

Uden tvivl har de sociale medier et enormt ansvar her. Det er muligt under dække af en fiktiv identitet at udtrykke ting, men aldrig ville sige åbent. Mange liv er blevet ødelagt på grund af den ansvarsløse tilgang til ytringsfrihed. De vise fædre som skabte vores ret til at ytre os, gjorde det næppe for at give os mulighed for at komme med personlige angreb – de gjorde det, for at vi skulle blive i stand til at debattere samfundets problemer, kritisere samfundsmæssige forhold, deltage i samtaler og skrive debatindlæg om relevante forhold. De gjorde det ud fra tanken og at samfundet bedst udvikler sig med en mangefacetteret debat.

Derfor skal vi værne om denne dyrebare frihed og ikke træde den under fode med hadsk tale, hvorved vi risikerer at underminere selve ånden i friheden.

Den frie presse nyder vi også godt af. Ganske vist lykkedes det med et omdiskuteret medieforlig at stække Danmarks Radio, så muligheden for dybdeborende journalistik begrænses og den daglige nyhedsstrøm mindskes – men kan med rette diskutere og ikke den nedgang kompenseres af andre medier, men da 24syv også fik kniven må det være rimeligt at konstatere at vores public service på nyhedsområdet har lidt et knæk. Er det problematisk – ja det synes jeg faktisk. Vi er nødt til at have en uafhængig nyhedsformidling, som ikke er bundet op på partipolitiske holdninger, men tager fat om de samfundsmæssige problemer – uanset partifarver og personlige relationer.

I øjeblikket bombarderes vi med politiske udmeldinger i en lind strøm. Løfter, som burde være afgivet tidligere, så det ikke bare lyder som valgflæsk, men vi oplever lige præcis forskelle i lanceringerne af løfterne afhængig af hvilken avis man læser, men de uafhængige nyhedsmedier skal være neutrale.

Vi hører også meningsmålinger – er de troværdige? Måske, det vil vi få at se i aften, hvor den lange valgkamp endelig får sin afslutning og vi ser vinderne og taberne. Lad os håbe det bliver en gevinst for demokratiet og de gode kræfter, som vil styrke sammenhold og fælleskab.

For det er der i sandhed brug for.

Vi ser en verden, der får få år siden stod sammen i Paris og skabte Parisaftalen, nu slår revner, fordi nogle lande begynder at slå ring om sig selv ud fra devise ”vi er os selv nok”.

Eksemplerne er talrige – USA og England som de mest eklatante, men strømninger andre steder – også her i landet – vidner om, at frihed og fællesskab ikke kommer af sig selv. Det er benhård kamp. Ingen kan sætte sig hen i lænestolen og forvente, at det går af sig selv – nej vi skal være på barrikaderne hele tiden.

Det er i øvrigt ret underligt, at kampen for en stabilisering af klimaet primært føres på venstrefløjen. Det minder om miljøkampen i 70’erne, som også blev ført på venstrefløjen. Heldigvis var de stærke dengang, for den miljøpolitik, der føres i dag, er mange gange bedre end dengang fordi venstrefløjen holdt fast. Lidt firkantet er det åbenbart sådan, at til højre vægtes penge tungest, mens på venstrefløjen vægtes naturen tungest. Er det stadig sådan? Ja det lyder nærmest, som om intet er ændret. Jo – de fleste blå partier har en klimapolitik, men for nogles vedkommende er det nærmest ud fra devisen: So ein Ding muss wir auch haben. Det er hverken troværdigt eller noget der flytter stemmer.

For et års tid siden – juni 2018 – slog jeg til lyd for, at de unge skulle melde sig ind i klimakampen – jeg manglede at høre deres stemme. Jeg skal love for, at den stemme kom og pludselig var der en katalysator i Greta Thunberg fra Sverige, som tændte den lunte, der fik den unge generation op på barrikaderne. Det er opløftende at se – man kan altid diskutere substans og dybde, men jeg opfatter de unges opråb, som er på mindelse om, at vi – den ældre generation – er ved at forspilde chancen for at gøre noget godt for næste generation.

Pr definition vil vi gerne aflevere en bedre klode til næste generation, end den vi selv fik overdraget. For mit eget vedkommende var det kold krig i hele min barndom og ungdom. Vi levede med truslen og det gik så heldigvis godt.

Den trussel næste generation står med er ikke helt sådan at holde i ave. Her handler det ikke om storpolitik med våbenkapløb og hvem, der kan fremstille det mest afskyelige våben. Nej nu handler det om en udvikling i naturen, som er sat i gang, og som vi ikke helt kan styre. Den ekstra energi, som drivhusgasserne tilfører klimasystemet, har vi ikke indflydelse på. Naturen anvender denne energi helt efter eget ønske. Nogle år er det måske havet, der varmes mest op – et andet år går energien til fordampning og voldsommere vejr og atter andre år er det måske mere is, der skal smelte. Naturens kræfter er store og voldsomme – vi kan kun søge at begrænse størrelsen af udviklingen.

Set ud fra et helt naturvidenskabeligt synspunkt er det jo spændende at følge. Det er uden fortilfælde, at så store forandringer sker indenfor en generation, så min nysgerrighed pirres, og jeg kan dårlig nok vente til næste slag skal slås.

Men jeg ved – og vi alle ved – at det er op ad bakke med hensyn til løsninger. Ikke fordi vi ikke kender dem – eller i al fald nogle af dem – men spørgsmålet er om vi globalt har de politikere, som er nødvendige og som vil tage de fornødne beslutninger. Det ser ud som om vælgerne – eller borgerne – gerne vil have løst problemet, men de store globale løsninger findes kun ved forhandlingsbordet, hvor Trump, Bolsinaro, Putin, Xi Xi-Ping også sidder sammen med olieproducerende stater som Saudi Arabien, Kuwait Venezuela m.fl.  Det ser svært ud, men det er ikke umuligt. Det lykkedes i 2015 i Paris og det kan ske igen.

Jeg savner dog de store visioner – også her i valgkampen. Jo vi har hørt mange fremtidsønsker om flere vindmølleparker og en mio elbiler. Problemet er bare at hvis det kun e rønsker, mangler der substans- altså en handlingsplan om hvordan man vil skabe disse nødvendige forandringer.

Jeg går naturligvis ind for både vindmøller og elbiler, men jeg vil gerne vide hvordan man har tænkt sig at håndtere den skabte energi fra møllerne. Hvordan skal vi lagre energien – vi har jo teknologi, der kan det. Og hvad med elnettet? Dansk Energi kom med en rapport forleden og deres syn på den store elektrificering. Der skal bl.a. lægges mange hundrede kilometer nyt kabel – det har ingen politikere forholdt sig til. Det kommer til at koste mange penge – nødvendige penge. Hvor skal de komme fra?

Så jo udfordringerne er store – nogle vil sige uoverskuelige – men vi er jo nødt til at gå i gang. Jeg hører så ofte, at det er teknologien, der skal løse vores klimaproblem. Det er som sådan rigtig, men jeg vil advare om at sidde på hænderne og vente på et teknologisk fix – det kommer ikke til at ske. Vi er nødt til at anvende de teknologier vi har på nuværende tidspunkt, skal der her fra Odense sendes et signal til det nye folketing, så må det være at man skal få gang i en ambitiøs klimalov med bindende klimamål, som gerne skal revurderes hvert 2. eller 3. år. Vi er nødt til skabe løsninger med grundlag i de forskellige NGO’er, organisationer, politikere, forskere og økonomer. Jeg var så glad for at DN og landbruget pludselig fremlagde et fælles udspil for det viser, at samarbejde kan skabe løsninger på tværs – det vil jeg stærkt opfordre den nye klimaminister til at sætte gang i.

Dermed har jeg også sagt, at en løsning på det globale klimaproblem, skal findes gennem samarbejde. Det er grundfæstet under FN, men i mindre målestok skal vi finde fælles løsninger i EU – det er meget vigtigt EU kommer til at spille en konstruktiv rolle – det er Danmarks chance eftersom vi globalt forhandler gennem EU. Derfor var det godt, der blev sendt et meget grønt parlament til Brüssel.

Så på denne smukke dag, hvor vi fejrer grundloven, synes jeg vi skal fokusere på frihed og fællesskab. Vi kan vise verden at netop de to grundelementer i vores demokrati kan skabe de løsninger som verden har brug for – for som jeg plejer at sige:

Vi kan hvis vi vil!

 

 

 

 

 

 

 

4 tanker om “Min grundlovstale 5. juni 2019

  1. Skal klimaloven være national? Det er der nok grunde der taler for. Revolutioner holder vist bedst, hvis de starter fra neden. Lidt modsat den måde molboere bygger et hus på. Det lykkes indtil de indser at de er løbet tør for midler under vejen ned. Først så indser de at de arbejder mod de givne rammer.

    Det lykkedes med freon. Nu er der dog så vist alligevel brådne kar.

    Er der tid til at lade afværgeforanstaltningerne udvikle sig organisk eller er der behov for topstyring? Konflikten er jo i bund og grund af det stof ideologier gøres af. Ønsket om en socialt afbalanceret klimalov rummer kimen til politisk tovtrækkeri. Er også De Radikale med på det? Det afgøres just i disse dage. Ren sci fi. Men hvorfor gik Venstre så atter så markant frem. Hvad dækker tilslutningen til bondepartiet med fæste også i Nordsjælland over?

  2. Den bedste tale i mange, mange år. Og jeg var ung i halvfjerdserne, så den mølle der startede det hele dreje i vinden en tåget dag på Holmslands Klit, den mølle som de fleste i dag er gjort af. Desværre klingede kampen af, de der troede på det og kæmpede blev ældre og gamle og deres efterkommere så andre værdier, bilen og charterflyet. Vort fredelige land var ikke nok. Og jeg bruger arven, cykler 14 km hver dag, ferierne foregår i haven, og køber gulerødder og løg på torvet i Aarhus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.