Photo by ajay bhargav GUDURU from Pexels

”Unge i alle lande foren jer og stil krav om at beslutningstagerne tager hånd om klimaproblemet.”

Med denne lille omskrivning af et kendt citat og med årets sommer taget i betragtning, så vil jeg opfordre den unge generation til at spille en større rolle i klimadebatten.

De unge er netop den gruppe, som her har mest at tabe. De må se deres fremtid blive besværliggjort af det varmere klima. For selv om forandringerne også giver nye muligheder, så ser den globale politiske situation ikke god ud. Der er en enorm risiko for konflikter om adgang til vand og mad, fordi levevilkårene bliver forringet mange steder på kloden. Der tales om en risiko for mange millioner klimaflygtninge. Nutidens flygtningeproblemer vil være for intet at regne sammenlignet med det. Samtidig vil befolkningstilvæksten også give et pres på verdens ressourcer, så der er al mulig grund til at råbe op. Et nyt ungdomsoprør ville her være på sin plads – ja, der er unge der er aktive, men det ville være godt, om det bredte sig.

 

For nu må det være slut med at stikke hovedet i busken eller trække på skuldrene omkring det vejr, der også denne sommer har teet sig mærkeligt over store dele af kloden og trukket de store overskrifter i medierne. Evidensen for, at de mange hændelser denne sommer har noget med den globale opvarmning at gøre, er nu så stor, at politikere og beslutningstagere må blive mere determinerede i deres bestræbelser på at løse klimakrisen. De kan passende læse den nyligt udgivne rapport om de klimatiske dominobrikker eller et af de studier, der beskriver sommeren i klimatisk kontekst, hvis de mangler et fast grundlag for at tage beslutning. https://politiken.dk/udland/art6652314/Global-opvarmning-kan-gå-amok

 

Sommeren 2018 er så ved at være forbi, og vi kan se tilbage på nogle måneder, der i sandhed har været exceptionelle. En langvarig tørke i Nordeuropa med flere varmerekorder betyder, at denne sommer vil blive husket af alle, der har oplevet den. Men det er ikke alle, der ser tilbage på den med glæde. Landbruget har haf tab i milliardklassen, og der har været behov for hjælpepakker for at undgå for mange konkurser. Solhungrende danskere har derimod nydt varmen og solen, og det har smittet af på udendørslivet, til glæde for cafeer og isfabrikanter.

Med de lidt større briller har vi også kunnet se varme og tørke flere andre steder på den nordlige halvkugle. De mange naturbrande har sat deres spor i mediebilledet, hvor ikke mindst Sverige, Grækenland og Californien har været i fokus, men herhjemme har antallet også været meget højt på grund af tørken.

Meget naturligt sluttede stabile varme og solrige periode med en lille storm, der passerede landet den 10. august. Det var naturligt, fordi koldere luft pressede på, og sammenstød med den meget varme luft gav ingredienserne til et dybt intenst lavtryk. Stormen var usædvanlig, fordi den kom så tidligt, men forholdene har jo også været usædvanlige i år.

Usædvanlige vejrforhold har ikke nødvendigvis noget med klimaforandringerne at gøre. Det er vigtigt at huske på.

Men den tidsmæssigt usædvanlige storm må netop tilskrives den varme, der har befundet sig i Nordeuropa i så lang tid – og her kan man så diskutere om ikke varmen og tørken kan have en del af sin rod i klimaforandringerne. Det spørgsmål er stillet af rigtig mange mennesker denne sommer.

For at kunne besvare det spørgsmål er det nødvendigt at lave et såkaldt attribution studie. Det er en relativt ny metode til at påvise om en vejrhændelse får større eller mindre sandsynlighed i et varmere klima. Lidt simplificeret går studiet ud på, at man tager data tilbage i tiden for at se, hvor ofte en lignende hændelse er forekommet. Herefter anvender man en klimamodel for at se, hvor ofte hændelsen vil forekomme i et varmere klima. Udfaldet af disse modelberegninger fortæller så, hvor meget den globale opvarmning påvirker den aktuelle hændelse.

World Weather Attribution er et samarbejde mellem Det hollandske meteorologiske institut, Røde Kors’ klimacenter og Oxford Universitet. Beregningerne herfra blev offentliggjort sidst i juli og resultatet var, at hedebølger af tre dages varighed med så høje temperaturer i et varmere klima vil forekomme dobbelt så ofte. Så hvis det tidligere forekom hvert 10. år, vil det i et varmere klima forekomme hvert 5. år. Nu blev beregningerne allerede foretaget i juli måned, mens tørken endnu ikke var overstået, så et nyt studie i september med data for hele sommeren kan vise et lidt andet resultat.

 

Det usædvanlige sommer er noget samfundet må interessere sig for eftersom konsekvenserne af hedebølger kan være store – især hvis de samtidig som i år ledsages af langvarig tørke.

Spørgsmålet er for eksempel, om ikke det vil være rimeligt at begynde at diskutere, om der i fremtiden her i landet vil være behov for vandreservoirer, som vi kender det fra andre lande, eller om der kan tilvejebringes vand på anden vis, når tørken tager overhånd. Det kom jo bag på alle, at årets tørke fik det voldsomme omfang, så en debat om emnet kunne gøre os mere beredte næste gang – for det vil ske igen!

Det handler om for de implicerede at stille krav om, at problemet tages alvorligt og ikke kun lige nu, hvor alle kan se, det står slemt til. Når efteråret sætter ind og vejret formentlig vender tilbage til sin mere vante rytme, risikerer andre emner at tage over. Så glemmer vi tørken, for vores hukommelse vil fortælle os, at det måske ikke var så slemt – og regnen siler ned. Det er her, de tørkeramte skal sætte ind og fastholde fokus på, at vi i fremtiden skal kunne håndtere tørke og hedebølger, når disse forventes at komme hyppigere.

De kan passende tage de unge i hånden og kræve mere fokus på klimaet.

 

 

25 tanker om “Lad os høre mere til de unge i klimadebatten

  1. Tak for svaret !! Jo, der skal gøres noget, jævnfør “vil være rimeligt at begynde at diskutere, om der i fremtiden her i landet vil være behov for vandreservoirer”. Vi kan ikke bare vente, at Paris målene nås og alt bliver godt igen. Det gør det jo ikke, igen jævnfør en hel masse udsagn – også her fra klimaformidling.dk.
    Så det er absolut de unge/yngre der skal på banen nu. (Når de 5 grader indtræffer ligger jeg under mulde.)

  2. Ganske enig Jesper! Mange fra min generation har desværre vedtaget, at mennesket ikke har nogen indflydelse på, hvordan vejret m.v. udvikler sig. Det er jo også mest bekvemt, for så behøver man ikke gøre noget.

    1. Mennesket har meget stor indflydelse på klimaudviklingen – og mennesket også i min generation gør meget. De kører meget bil, de flyver meget, de snakker med og i deres smartfone uafladeligt osv Det holder de ikke op med. Det er problemet. Og hvad gør vi så? Burde vi ikke forberede os på det der kommer, når vi nu ved det kommer? Citat: “Løbet er kørt” – og det er ikke mig selv jeg citerer !!

      1. Kære Allesammen,
        Mennesket er destruktivt og egoistisk både indbyrdes og i forhold til andre dyr og naturen. Tænk blot på de grusomme, destruktive krige, der i alt for mange år får lov at udvikle sig fra land til land og diverse kontinenter, hvilket vel også påvirker naturen og klimaet i negativ retning.

        1. Kære Karin
          Jeg er enig med dig et godt stykke, men der også lyspunkter. Se på alle de kampe som har ført til fremgang.
          Kvinders rettigheder, borgerrettighederne generelt, homoseksuelles rettigheder og ikke mindst denne lange kamp for arbejderens løn og arbejdsvilkår.
          Jeg tror ikke vi er født destruktive og egoistiske men vi kan korrumperes. Så jeg tror der er noget at gøre. Denne blog er en af dem.

          Mvh Jens

          1. Kære Jens,
            Du har på sin vis ret, ganske som John Bolten, der har sagt: Hvis man vil have fred, så må man forberede sig på krig. Kvinderne fik valgret i Danmark for bare 100 år siden……
            Ja, vi mennesker kan korrumperes på alt for mange måder. Lade os manipulere til at tro, vi endda kan klare Klimaforandringer på Jordkloden, på trods af man f.eks. i Faxe Kalkbrud kan se det ca. 63mio år gamle fossile Koralkalkrev, der ligger bybt i Danmarks istids morænelandskabs undergrund, som et “Klimakartotek”, der fortæller, at der altid har været drastiske klimaforandringer i hele Jordklodens eksistens, også forårsaget af et 66 mio år gammelt Meteornedslag i Mexico, som kan ses i Fiskeleret i Stevns Klint.
            Det jeg håber er, at vi mennesker fremtidigt vil forstå at indordne os efter naturens uundgåelige evolution, i respekt for dyrelivet og naturen til vands og til lands.
            Vi lever, i min optik, i den sidste fase af sidste istids klimaforandringer, hvor Isbræen skabte vort land af smeltevandsaflejringer fra Norge og Sverige for bare 16.750 år siden. Nu mere is, der smelter på polerne, des varmere bliver det, fordi isen er klodens “køleskab”. Så mon ikke der skal tænkes kreativt i pagt med naturen?
            Mvh Karin

  3. Ja, Jesper, lad os få de unge med i debatten om, hvordan vi mennesker kan indordne os i pagt med naturen!?
    Fordi det siger vel sig selv, at når jordkloden, i henhold til videnskaben, altid har haft drastiske klimaforandringer, siden dens tilblivelse for milliarder af år siden – se blot på det faktum, at hovedparten af morænelandskabet, Danmark, der er skabt af istids smeltevandsaflejringer fra Norge og Sverige for bare ca. 16.750 år siden, faktisk ligger på et ca. 65 millioner år gammelt, fossilt KORALREV, som kan opleves i Faxe Kalkbrud – så er de nutidige klimaforandringer, vi oplever netop nu, vel , i min optik, et produkt af den SIDSTE ISTIDS aller SIDSTE AFSMELTNINGSFASE, hvor ISEN på polerne, Grønland og andre kontinenter, i den mellemliggende tid, har virket som et Jordklodens GAMMELDAGS ISSKAB, der, i takt med at isen hvert år smelter, bliver varmere og varmere, og derved smelter hurtigere og hurtigere!? (Jeg husker isskabe med is, som efterfølgende blev afløst af el-køleskabe!)
    Derfor, i min optik, som autodidakt idémager, der interesserer sig for videnskabs baseret GEOSCIENCE-ART, vil jeg foreslå alle kloge, indflydelsrige hoveder, at man støtter op om videnskaben og finder frem til at bygge bæredygtige boliger/bygningsværker, der i pagt med naturens omskiftelige ekstremer kan modstå både jordskælv, varme, kulde, rigtig meget vand, lyn, torden og sne, samt finder ud af at dyrke nye afgrøder, der kan modstå klimaforandringerne og evt. vokse indendørs i KLIMA-drivhuse med Solcelletag, Aircondition og regnvandsbeholdere!?
    Jeg, for min part, har stor tillid til de unge, hvis blot de ældre forstår at lytte og samarbejde, baseret på indsigt og EMPATI.

  4. Apropos dit forslag om vandreservoirer, Jesper, så har jeg for flere måneder siden foreslået Novafos vandværket i Hørsholm, at man på sigt etablerer RegnvandsReservoirer i nedlagte grusgrave – hvor der jo allerede er hul i jorden!!! – sådan at regnvandet kan renses og bruges som drikkevand, idet der jo flere steder i Danmark er fundet pesticider i vandboringerne – men det mener Novafos er alt for dyrt!

  5. Jesper,
    Du bygger dit opråb til ungdommen på et fejlagtigt grundlag.

    Du citerer et studie fra World Weather Attribution (worldweatherattribution.org) for, at en sådan længerevarende tørkeperiode vil forekomme dobbelt så ofte i et varmere klima.

    Det er ikke rigtigt. Det omtalte studie, der kun er præsenteret på organisationens hjemmeside, beskæftiger sig slet ikke med tørkeperioder, men med kortvarige varmeperioder af 3 dages varighed. Og selv risikoen for disse kortvarige varmeperioder i et varmere klima kunne man ikke sætte tal på for det skandinaviske område.

    Iøvrigt siger forfatterne selv, at studiet er foreløbigt, lavet i hast og ikke Peer-reviewed. Det er derfor misvisende at referere til studiet som værende publiceret, og det burde slet ikke refereres på det foreliggende grundlag.

    Ligeledes hævder du i et andet nyhedsbrev og i Politiken d. 28. Juli i Klimaudsigten, at de langvarige tørkeperioder og hedebølger passer fint ind i klimamodellers fremskrivning. Det er ikke generelt korrekt og slet ikke for Nordeuropa jfr. Klimapanelets seneste rapport AR5.

    Med håbet om en mere redelig formidling af klimaspørgsmål,
    Jens

    1. Hej Jens
      Opråbet er nu ikke skabt på grundlag af World Weather Attribution, men derimod mit eget ønske om at høre deres stemmer – så grundlaget har ikke noget at gøre med den omtalte undersøgelse.
      Men du har nu ikke helt ret alligevel. I konklusionen står:
      “In Ireland, the Netherlands and Denmark there are clear trends towards more heat waves in the observations. In Ireland and Denmark climate models give a very similar increase in probabilities to the observations — roughly a factor two more likely in Dublin and a factor four in Denmark. ”
      Men forfatterne har så vidt jeg læser det en misforståelse af begrebet Skandinavien, hvor de ganske rigtigt påpeger, at det er svært at påvise en trend på grund af de variable somre – men altså for nordligere dele af Skandinavien end Danmark.
      Og så anfører jeg jo i øvrigt, at undersøgelsen er udfærdiget midt på sommeren og derfor mangler vi data for at kunne beskrive hele sommerens – og tørken/hedebølgernes forløb.

      1. Hej Jesper,
        Hvis grundlaget ikke har noget at gøre med den omtalte undersøgelse, hvorfor så bruge megen spalteplads på den? Selvfølgelig læses din omtale af studiet som et grundlag for at overbevise de unge og retfærdiggøre dit opråb.

        Dit citat er irrelevant. Undersøgelsen har intet at gøre med langvarige tørkeperioder, som du påstår, men addresserer udelukkende kortvarige varmeperioder af 3 dage. Du medvirker til misinformation af de unge og andre læsere.

        Ligeså hvad angår din omtale af klimamodeller og tørkeperioder.

        Jeg er også bekymret for vores børn og unge, men mest for at de påvirkes af falske profeter. Du kan med en utvetydig korrektion af dine fejlagtige udtalelser gøre det klart hvor du står.

        1. Hej Jens
          Jeg er enig i, at vi skal undgå at vores unge påvirkes af falske profeter! Nu sætter jeg en ære i at formidle den gængse videnskab på reel vis, så når du påpeger en fejl i min artikel, går jeg naturligvis ned i substansen. Du her ret i at det attribution studie, som jeg refererer til har taget udgangspunkt i tre dages hedebølger. Det har jeg derfor rettet i artiklen her. Når jeg alligevel mener, at der er en sammenhæng med den langvarige tørke, skyldes det andre studier, der fokuserer på jetstrømmens svækelse og den stagnation, jetstrømmen udviser i et varmere klima. Det så vi i år og også de to foregående år. Det har Michael Mann beskrevet i Nature https://www.nature.com/articles/srep45242. Derfor mener jeg stadig at klimamodellerne ser en stigning i tørkeperioderne – også i Danmark. Det er et område, der studeres intenst i disse år, for jetstrømmens beliggenhed og amplitude er en af de væsentlige faktorer, når vi taler om ekstreme vejrforhold. Det har jeg skrevet om tidligere, men det burde måske nok have været gentaget her.

    1. Hej Jacob,
      Super interessant. Spændende at høre hvor mange af de danske unge der kommer med til Åland i 2019.

  6. Jesper,

    din rettelse er stadigvæk forkert!

    World weather attribution studiet kunne ikke kvantificere hvor meget risikoen for kortvarige hedebølger var forøget i Scandinavien : “but we cannot quantify by how much.” Det er derfor forkert, når du refererer studiet for en fordobling af risikoen. Iøvrigt skulle du slet ikke ha’ citeret studiet af grunde jeg allerede har nævnt, og primært fordi det slet ikke beskæftiger sig med tørkeperioder. Jeg ved ikke hvorfor du stadigvæk mener, at der er en sammenhæng imellem det iøvrigt ikke-publicerede studie og den langvarende tørke.

    Derimod kunne du ha’ perspektiveret tørkeperioden ved, at nævne de tidligere stort set ligeså ekstreme tørkeperioder i de sidste ca. 100 år, og at de alle ligesom i 2018 var relateret til blokerende højtryk, relateret til jetstrømmens tilstand. Ikke noget nyt i det.

    Men i stedet vælger du at lægge vægt på et nyligt studie fra Nature. Studiet er ikke som du skriver publiceret i Nature, men i Nature Scientific Reports, hvilket er to forskellige ting. Ved peer-review i Nature Scientific Reports tages der ikke stilling til originaliteten, nyhedsværdien og vigtigheden, og det overlades eksplicit til læsere selv at afgøre vigtigheden af studiet (se Nature hjemmeside). Mon ikke vi her finder en væsentlig grund til, at de ellers kendte forfattere har valgt – eller er blevet henvist til – Scientific Reports i stedet for Nature, hvor kravet til originalitet, vigtighed og nyhedsværdi er helt anderledes?

    Det er med andre ord utidigt at tillægge det studie så stor betydning som du gør. Du kunne i stedet ha’ citeret FNs klimapanels konklusioner fra den seneste klimarapport vedr. både historiske og fremtidige tørkeperioder. Så ville du se, at din udtalelse om, at de langvarende tørkeperioder og hedebølger passer fint ind i klimamodellernes fremskrivning (i Politiken 28. juli), er lodret forkert (https://wg1.ipcc.ch/presentations/Sbsta_drought.pdf). Det burde du rette , også i Politiken.

    Og nu vi er ved det, så har du flere gange hævdet (bl.a i Politiken 17. juni) , at der siden 2007 er kommet flere skybrud (“stigende antal og længere sæson”). Hvor har du det fra? DMI har kun siden 2011 lavet systematisk landsdækkende målinger af skybrud og siger : “Det er en for kort periode (2011 – 2017) til at udtale sig om der er en trend i data, men den opgørelse der er vist i tabellen viser, at der er stor variation fra år til år.” (http://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/TR/2018/DMI_Report_18_3.pdf , s. 50)

    Hvis du ikke har en god reference på din udtalelse, synes jeg du skal trække den tilbage. Mange skræmmes unødigt, og alt for mange spreder den slags fakenews, der ligefrem finder indpas i klimaplaner i Folketinget.

    Og fortsat med håbet om en bedre og mere evidensbaseret klimadebat,
    jens

    1. Kære Jens
      Jeg sætter meget pris på dit lange svar om end jeg ikke er enig i alt. Hvis vi lige runder IPCC, som jeg har stor respekt for, så afsluttede de deres undersøgelser et til to år før den 5. rapport blev udgivet. Forskningen går stærkt og teorien om jetstrømmen er af nyere dato, men den giver i mit meteorologiske perspektiv god mening – derfor tager jeg Mann’s studie alvorligt. Studiet forklarer en del af de ekstreme hændelser vi har set. Studiet forklarer også de langvarige perioder med ensartet vejr og kombineret med attribution studiet fortæller det en logisk sammenhæng mellem det, vi har set i år, og klimaændringerne. WMO har også beskrevet det i deres artikel fra 1. august https://public.wmo.int/en/media/news/july-sees-extreme-weather-high-impacts.
      Skybruddene, som du også henviser til, er først blevet en del af DMI’s logning for nylig. Ikke desto mindre er det den samme historie, jeg hører, uanset hvor jeg kommer i landet, at man oplever mere ekstrem regn. Det passer også fint ind i de meteorologiske forhold i et varmere klima, hvorfor vi må forvente mere af det i fremtiden https://www.dmi.dk/laer-om/temaer/klima/fremtidens-ekstreme-vejr/
      Derfor mener jeg fortsat, at jeg har fast grund under fødderne ift mine artikler og udtalelser, men som nævnt læser jeg, hvad du skriver og påpeger.
      Jeg mener nu heller ikke, at jeg skræmmer unødigt – men vi skal ikke lukke øjnene for de ting, der sker.

  7. Hørte lige morgenradio i dag, den 8. oktober: IPCC. FN Klimarapport !!
    Uld i munden ! Kom nu – det kan gøres bedre. Glem politikerne (som skal genvælges hver 4. år), derfra kommer ingen ting frivilligt. De skal presses. Hårdt. Forskere og borgere, kom nu !!

    1. Hej Carsten, Du har helt ret. Det er nærmest skræmmende!
      Måske situationen rent økonomisk ligner den USA er i netop nu, hvor man hellere vil tjene milliarder på salg af våben til Saudi Arabien, end medvirke på internationalt plan til at styrke Journalisters ytringsfrihed?!

  8. Hermed min “DagTanke”:
    KlimaEVOLUTION var/er Naturens, Universets og Solens våben mod Dinosaurus og destruktive Homo Serpiens her på Moder Jord.
    Klimaforandringer er i min optik en naturlig følge af UNIVERSETS evige EVOLUTION, og det glæder mig netop at læse vedhæftede, idet jeg det får mig til at tro, jeg nok ikke er helt galt på den, selvom jeg blot er autodidakt GeoScienceLandArt mager, der hygger sig med projekter som KlimaVartegn2009, Isbræ2014, KlimaStendysse, KlimaSolUr mv:
    https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/vi-udrydder-pattedyr-med-rekordhast-naturen-er-syv-millioner-aar-om-komme-sig
    Derfor skal vi, i vort lille lavtliggende eventyrland Danmark, måske hellere på sigt forberede os på at flytte alt og os alle til det smukke Færøerne og helt unikt pragtfulde Grønland, Norge, Sverige eller Finland, hvis de vil have os “fredsommelige” danskere, inden det er for sent?
    Vi mennesker skal, i min optik, lære at respektere naturens kræfter, og på den mest skånsomme og intelligente måde indordne os med ny teknologi og bygningsværker, sådan at alt og alle har en mulighed for at eksitere her på Moder Jord længst mulig…..fordi Klimaforandringer er en naturlig følge af KLIMAEVOLUTION.
    Jeg har troen på, at vore unge mennesker vil komme med rigtig mange kloge løsninger, hvis blot de får lov/mulighed for at få den optimale uddannelse!
    (Tak for ordet, KE)

    1. Lilleholt: Massiv interesse for ansøgning til Ungeklimarådet
      26.1.2019 12:00 | Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

      Ved midnatstid fredag lukkede den offentlige ansøgning til det kommende Ungeklimaråd. Klimaministeren er begejstret for den store interesse. Næsten 400 unge mellem 18-29 år har ansøgt om en plads i rådet.

      Det vakte stor opsigt, da klimaministeren på FN`s klimatopmøde COP24 i den polske by Katowice annoncerede, at han ville nedsætte et Ungeklimaråd, der skal komme med idéer og indspark til den kommende klimapolitik herhjemme. Ansøgningsfeltet er nu opgjort efter fristen udløb ved midnatstid fredag, og interesseresen har været massiv – ialt har 383 unge søgt om plads i rådet.

      ”Jeg er meget glad for, at hele 383 unge har vist engagement og ansøgt om en plads i Ungeklimarådet. Det vidner om, at klimadagsordenen fylder hos den unge generation, og at de ønsker at gøre en forskel for fremtidens klima” siger Lars Chr. Lilleholt (V)

      Alle ansøgninger er nu klar til at blive vurderet, og efter planen vil klimaministeren udpege rådets medlemmer i februar måned. Derudover vil ministeren udpege en formand for rådet.

      ”Det er vigtigt for mig, at rådet bliver sammensat så mangfoldigt som overhovedet muligt, således at det afspejler det omgivende samfund som helhed. Så vi kommer både til at kigge på alder, køn, baggrund og uddannelse. Klimaudfordringerne er en alvorlig sag, og derfor er det afgørende, at vi ikke kun tænker traditionelt i forhold til løsningerne, men får friske øjne og idéer på banen. Det er lige netop her, at Ungeklimarådet skal hjælpe regeringen”, siger Lars Chr. Lilleholt (V).
      Kontakter

      Pressekontakt: Presserådgiver Lasse Bendtsen, M:4172 3884, lasab@efkm.dk
      Om Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
      Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
      Stormgade 2-6
      1470 København K

      33922800
      http://efkm.dk/

      Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet går forrest i arbejdet med at fremme forsynings- og energiydelser i verdensklasse, der understøtter vækst og holdbar omstilling. Gennem høj faglighed, åbenhed og troværdighed sikrer vi det danske samfund en klar retning for fremtidens forsyningssystem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *