Klimaændringernes natur

Is

I den almindelige nyhedsstrøm bliver der alt for sjældent lejlighed til at dykke længere ned i baggrunden for den klimaændring vi har set i de seneste årtier. Jo – drivhuseffekten nævnes som den væsentligste årsag, men hvis man ikke lige forstår, hvad den effekt går ud på, er man jo ikke klogere.

I stedet for at forklare drivhuseffekten, er her nogle andre betragtninger, som måske kan være nyttige.

Naturen i alle former agerer og reagerer, når der skubbes til den balance, som naturen til alle tider og steder forsøger at opretholde. Holder man en plade fuldstændig vandret, kan man lægge en bold herpå, og den ligger stille. Men hvis man så tipper pladen lidt, triller bolden nedad, fordi balancen er ændret.

Sådan foregår det også i vejret. Når det blæser, skyldes det forandringer i luftens tryk, som reelt blot er et udtryk for hvor mange luftmolekyler, der ligger lige over et givet sted. Hvis luftens tryk er helt ens over et større areal, vil luften ligge helt stille.

Men sker det at lufttrykket falder et sted, vil der ske en bevægelse hen mod det faldende lufttryk for at kompensere for dette fald og for at genoprette balancetilstanden. Det er ikke sikkert det lykkes, men så bliver det blot ved med at blæse.

Når vi så taler om klimaændringer, er der også tale om forandring af en balancetilstand. I et stabilt klima er der ligevægt mellem den energi jorden modtager fra solen og den energi, der sendes tilbage til verdensrummet efter at jorden har brugt en del af energien.

Lidt forenklet er der så reelt to muligheder for at ændre klimaet. Enten ændres den indkommende energi eller også ændres den udgående energi. Vi ved, at solen er ret konstant i sin udstråling, hvorfor jorden modtager stort set den samme energi hele tiden. Så i vores aktuelle klimaændring ligger årsagen i en ændret udstråling – simpelthen fordi jorden har svært ved at komme af med energien igen. Det skyldes netop drivhuseffekten, der fungerer fuldstændig som en dyne over jorden. Det har den altid gjort og dermed sørget for at holde på noget af varmen så temperaturen har været behagelig høj, og livet her har kunnet udvikles.

Men når vi afbrænder kul, olie og gas ændrer vi drivhuseffekten – gør den mere effektiv, så dynen bliver bedre til at holde på varmen.

Vi skubber dermed til den gamle balance og den eneste måde naturen kan reagere på, når der ophobes energi i atmosfæren, er at lade temperaturen stige – og det er jo hvad der sker i disse år.

 

8 tanker om “Klimaændringernes natur

  1. “I et stabilt klima er der ligevægt mellem den energi jorden modtager fra solen og den energi, der sendes tilbage til verdensrummet efter at jorden har brugt en del af energien.”

    Misforståelser:
    Jorden har aldrig haft et stabilt klima. Aldrig i de miliarder af år hvor jorden har eksisteret, har klimaet været stabilt.
    Jorden kan ikke bruge energi. Verdenshavene kan oplagre energi, normalt i 800 år.
    Det er rigtig at solen er ret konstant i sin udstråling, men farven ændre sig, og derved trænger der mere eller mindre sollys i gennem atmosfæren og ned i havet.

  2. Og heldigvis kan vi jo rykke balancen så det går langsommere med den opvarmning. John D Liu har været i Rwanda. Rwanda var hårdt ramt af tørke, hvilket er en katastrofe for en stor del af Afrika. For i Rwanda udspringer 2 store floder der forsyner kæmpe områder. John D Liu tilplanter den ørkenlignende jord, og i løbet af nogle år vender dyr, regn og endda vandløb tilbage. Når jorden plantes til sker der en række ting, bla skygges der for solindstråling, hvilket bl.a. betyder mindre fordampning. Vi kan altså godt rykke på tingene. Planterne er svaret på en del af klimaproblemerne. Planterne kan købe os lidt ekstra tid til at komme af med kul, olie og gas ;-))

  3. Hej Jesper Theilgaard.

    En særdeles fin og let forståelig forklaring – for mig i hvert fald – som du har skrevet.

    Og hvad er så løsningen på den situation, som vi mennesker har bragt os selv i?
    ligesom vi også har bragt alt muligt andet på Kloden, i samme situation.

    Hvad mener du om, at vi MOTIVEREDE samtlige mennesker på Jorden,
    til at reducere menneskeantallet til et passende antal, så vi kunne opnå den nødvendige balance, som du omtaler?

    Det er en ide,som jeg har forsøgt at “SÆLGE” til mine omgivelser, men indtil dato,
    kun til et meget begrænset antal mennesker, hvilket selvfølgelig har flere grunde,
    ligesom enhver sag, kan ses fra flere sider.

    Jeg er spændt på, om du har lyst og tid til at give mig en tilbagemelding.

    M.v.h.
    Steen
    (Snart 100 årig folkepensionist.)

    1. Hej Steen

      Jeg kan jo ikke vide, om din ide er spændende før jeg er blevet præsenteret for den, men børnebegrænsning er næppe fremkommeligt. Dog plejer det at være sådan, at hvis mennesker får en bedre økonomi falder børnetallet. Lidt paradoksalt måske, men det viser erfaringen. Så måske er det den vej – eller hvad er din ide?

  4. Ja, meget godt og forståeligt skrevet, bare alle ville tænke på det, og reagere på det, ogsåen præsident i USA.

  5. Må man slå et slag for kernefamilien og kollektiverne inkl. ollekollerne? Ikke fordi jeg vil lægge singlerne for had, men energi- og CO2-mæssigt er deres fodaftryk ca. halvanden gang så stort som dem der lever i små og større fælleskaber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.