Hvorfor er temperaturen så interessant?

Global temperaturkurve beregnet af Japans Meteorologiske Institut

Udgivet 3. maj 2019

Denne artikel er den anden i en serie om klimaet. Den første handlede om CO2

Når talen falder på klimaproblemet, er temperaturen et gennemgående tema – og her især den globale temperatur. Det kan være svært at forstå, hvad der menes med den globale temperatur, for er det overhovedet muligt at beregne en global temperatur.

Princippet er, at hvis man kendte temperaturen alle steder til alle tider, ville det være enkelt blot at tage gennemsnittet. Men sådan er det jo ikke! Derfor er man nødt til at tage de målinger, der findes, og så at sige udbrede dem til større arealer. Det er især problematisk i områder med få observationsposter som i Arktis og i andre tyndt befolkede områder samt over havområder. Forskerne har forsket meget i, at gøre det så sandfærdigt som muligt! Pointen er så, at hvis det gøres entydigt på samme måde gennem en længere årrække, vil det give et fornuftigt billede af de temperaturændringer, der kan konstateres. Det er desuden interessant, at de forskellige datacentre, der findes, uafhængigt af hinanden kommer frem til nogenlunde den samme temperaturændring på kloden.

Den globale temperatur er altså en gennemsnit for hele jorden, så hvad siger den egentlig om temperaturen i Danmark – og andre specifikke steder? Egentlig ikke så meget – den globale temperatur er mere et udtryk for jordens overordnede tilstand. De enkelte lokale steder kan så sætte en lokal temperaturændring op mod den globale. For eksempel ved vi, at Arktis opvarmes meget hurtigere end andre steder på kloden – faktisk mere end dobbelt så hurtigt, mens stigningen over havet generelt er meget mindre. I Danmark er stigningen også større end det globale gennemsnit.

Konsekvenserne af temperaturstigningen

Når temperaturen er det helt centrale i klimadiskussionen, skyldes det, at den påvirker de fleste af de øvrige klimaparametre. Temperaturen er jo et udtryk for, hvor meget energi, der er til rådighed. Stigende temperatur betyder, at der er mere energi i klimasystemet, så derfor bliver der mere energi til at skabe vejr, fordampe vand, smelte is etc.

Der er derfor her, vil skal finde grunden til interessen for temperaturen. Et helt grundlæggende eksempel er, at højere temperaturer betyder mere fordampning, så atmosfæren tilføres mere vanddamp – som i øvrigt er en stærk drivhusgas. Men fordampningen udtørrer de områder, hvor der i forvejen ikke falder så meget regn, og det fordampede vand vil med de atmosfæriske strømninger føres hen til områder, hvor det i forvejen regner meget. Derfor er tommelfingerreglen, at de i forvejen tørre områder bliver mere tørre, og de våde områder bliver mere våde. Det er netop i den tommelfingerregel, at vi skal finde forandringerne i menneskenes livsvilkår rundt omkring på kloden, og også her årsagen til risikoen for større migrationsstrømme skal findes.

Et andet eksempel er de tropiske orkaner. Det har været meget diskuteret, hvordan disse orkaner vil blive påvirket af opvarmningen. Da netop disse voldsommer vejrsystemer drives af det varme havvand, er det oplagt at mene, at når temperaturen stiger, vil disse orkaner blive flere og kraftigere. Men helt så enkelt er det nu ikke, for det er ikke kun havtemperaturen, der er grundlaget for selve dannelsen. Atmosfærens opbygning er også helt afgørende. Men der er dog en vis enighed blandt forskerne, at der næppe kommer flere tropiske orkaner, men sandsynligvis kommer der flere af de kraftige – simpelthen fordi, der er mere energi til stede. Ydermere vil orkanerne sandsynligvis give mere nedbør, hvilket til tider er en overset faktor, når de tropiske orkaner diskuteres.

Positive eksempler

Men er der slet ikke nogen positive forhold ved en stigning af den globale temperatur? Jo, det er der og især på mellembreddegraderne, hvor vi blandt andet bor. De højere temperaturer vil give længere vækstsæson og mildere vintre, hvilket er positivt for landbruget. Vi vil få tilstrækkeligt med vand til afgrøderne – måske endda for meget vand – men grundlaget for et øget udbytte skulle være til stede. Et højere CO2 indhold i atmosfæren kan endda påvirke planternes vækst positivt. Men disse positive påvirkninger opvejer slet ikke de negative, når vi ser globalt på klimaudviklingen.

Vi bør tilstræbe mindst mulig temperaturstigning

Når vi så taler om begrænsningen af temperaturstigningen på højst to grader i forhold til midten af 1800-tallet – og egentlig helst kun halvanden grad – så hænger det logisk nok sammen med, at vi dermed begrænser den ekstra mængde energi, som klimasystemet får til rådighed i disse år. Jo lavere temperaturstigning jo mindre påvirkning og dermed større stabilitet i vores klima. Det vil til enhver tid være at foretrække fremfor denne hurtige forandring, vi er vidne til i disse år. For hastigheden af temperaturstigningen betyder, at naturen ikke kan følge med. Det vil tilmed kræve større tilpasning for mennesket med de udfordringer, det medfører.

8 tanker om “Hvorfor er temperaturen så interessant?

  1. Der er mange måder at bekæmpe CO2 udledningen.
    Noget af det væsentligste er nok, at vi og det offentlige ikke køber varer, der fx er fremstillet i Kina og skal transporteres, stopper offentlig byggeri og nye veje. At vi undgår at asfaltere cykelstier og biveje, at vi kræver at bilerne, der kører på motorveje er fyldt op osv osv.
    Det ville være rart, hvis de enkelte partier meldte ud med, hvilke områder, de satser på.

  2. Spændende !! Man kan se på grafen, at 1. verdenskrig var med heste og 2. verdenskrig med benzin. 1970-ernes oliekrise er også tydelig. Derimod synes vind- og solkraft ikke at slå igennem – endnu ?

  3. Den ulige fordeling af fordele ved en (en begrænset) temperaturstigning i de tempererede zoner kommer dermed stater til gode som fortrinsvis hører til de i forvejen begunstigede, hvorimod lande som Brasilien og Indien mærker en reduktion i BNP.

    Der er ligefrem sat tal på her for nylig. 2-citerede procentuelle tilbageslag i forhold til den forventede udvikling, havde vi haft et fortsat stabilt klima. Det kommer så oveni befolkningstilvæksten i et land som netop Indien (der nu sætter ind med oplysning om prævention).

    Vi hører om disse voldsomme støvstorme i Kina der farver himlen over Bejing rød og om udtørringen i stater i USA. Så isoleret betragtet er billedet nok mere grumset. Som ‘The Dirty Thirties’ der hærgede flere sydlige, amerikanske stater i det forgangne århundrede.

    Udover fejlagtig landbrugsdrift og miskalkuleret lovgivning og dets forstærkede konsekvenser, ved man så i dag hvorfor tørkeperioden fremkom og fortsatte i en årrække? Er det, vi ser i Kina med det røde støv, et tilsvarende fænomen? Støvstorme har jo eksisteret til alle tider og Sahara er vist et område til dels opstået i Oldtiden og som gøder havet og Amazonas sågar, når sandet hvirvles vestover.

    Meterologi har vist mange facetter. En grydeklar heksekedel lader det til som kræver sin spåkone.

    1. Nu har jeg læst dit indlæg tre gange. Og jeg har stadigvæk ikke fattet pointen. Mener du at der ikke er en opvarmning eller at den ikke er menneskeskabt. Eller mener du blot, at man ikke kan sige noget fornuftigt om det, fordi det er “heksekedel… som kræver sin spåkone” ?

      1. Jeg henviser til en FN-redegørelse udgivet for nylig der vurderer de ulige indvirkninger på nationers økonomier i kølvandet på temperaturstigningerne. Forøgede gennemsnitstemperaturer i lande, hvor det i forvejen er varmt, vil resultere i produktivitetsfald med op til 2-cifredede procenter. Det er allerede i gang. Det man siger er at den forventede forøgelse af BNP er delvist udeblevet. Varmen skulle derfor ligge til grund, hvilket jo lyder antageligt. 40+ er nok en hæmsko for de fleste.

        I tempererede områder vil virkningen derfor være mindre belastende, fordi temperaturstigningen ligge i den lave ende afhængigt af nok flere faktorer. Altså lande som Kina og USA. Indien derimod slås i forvejen med eksplosive fødselsrater oveni de klimatiske.

        Medier herhjemme ignorerer ofte videnskabelige nyheder. Andre nationale, europæiske tv-stationer derimod medtager dem ofte. I nyheder eller magasinprogrammer. Undersøgelsen her nævnt var vist fra FN set over tysk tv i denne uge. Møns tro ikke Jesper Theilgaard har læst den.

  4. Af Hav er vi Kommet, til Hav skal vi Blive!? – Har I læst dette:
    https://www.dmi.dk/?id=1042
    fordi så får I forklaring på, hvordan SOLEN bestemmer over Jordklodens KLIMA-EVOLUTION – som desværre også påvirkes i negativ retning af menneskets TANKEVÆKKENDE opfindsomme og destruktive adfærd på Jordkloden og i Universet – sådan at afsmeltningen af vor tids ISKAPPE på Grønland og Polerne, som er stykker af den sidste ISTID på Jordkloden, er ved at nærme sig dens sidste fase, inden JORDKLODEN går ind i en helt NY FASE, med højere temperaturer og en masse vand, ganske som i alle andre mellemistider på Jordkloden, Meteornedslag som for 65 mio år siden, som vi mennesker nu skal tilpasse os med nye VIDENSKABELIGE teknologier, flydende beboelser og på høje pæle med solenergi, havbrug etc., hvis vi ønsker at følge med Jordklodens Evolution tilbage til vor oprindelse og overleve i en NY verden af HAVDYR, HAVPLANTER og ETC.?!

  5. Klima og klima! Lige nu ser det ud til, at klima var i går. Nu er det biodiversitet. Spørgsmålet vi nu må stille os er: Hvad vil du helst undvære, Hasselmusen eller Hondaen ? Mon der nu dukker en Biodiversitets-Greta op. Det kan selvfølgelig også være at alt er glemt i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.