Hvorfor er CO2 så interessant?

CO2 niveauet i atmosfæren gennem de seneste 1000 år.

9. april 2019

Vi hører det hele tiden: “Nu er udledningen af CO2 steget igen” eller “se hvordan du kan nedsætte dit personlige CO2 udslip”. Vi bliver igen og igen  bombarderet med udsagn om CO2, så det må jo være et interessant emne!

Hvis man tager et blik på billedet til artiklen, kan det jo ikke være til diskussion, at indholdet af CO2 begyndte at stige i 1700-tallet. Det var dengang dampmaskinen blev opfundet, og man begyndte at afbrænde kul for at få energi og varme. Før den tid var indholdet af CO2 stort set konstant med en værdi på ca 280 ppm, hvor ppm står for parts per million, som betyder at for hver million luftmolekyler vil der være 280 CO2 molekyler. Værdien 280 er interessant, fordi atmosfæren i hver eneste mellemistid mindst 400.000 år tilbage har haft netop denne værdi. Under istiderne optog havet meget CO2, så værdien faldt til ca 200 ppm. Disse tal er fundet i iskerneboringer.

Vi har ændret atmosfærens sammensætning af CO2

Så når vi så i dag målet en værdi på 410 ppm er det ikke uden betydning. Måling på Mauna Loa viser en øgning på 2,32 ppm på et år.Grundlæggende må vi konstatere, at vi – mennesket – ved vores levevis, har forandret det naturlige indhold af CO2 i atmosfæren til en kunstig høj værdi. Indholdet af CO2 har for nogle hundrede millioner år siden været meget højere, men i takt med at planter og liv i øvrigt etablerede sig på jorden, stabiliserede CO2 niveauet sig på 200 (istid) og 280 (mellemistid) – indtil mennesket begyndte af afbrænde de fossile brændsler, som jo er gamle planterester hengemt i jordskorpen.

 

Klimaforandringerne ligger i den ekstra energi, som bl.a. mere CO2 tilbageholder

Vi ændrer dermed atmosfærens sammensætning, og det har en konsekvens i form af tilbageholdelse af energi, da drivhusgasserne – her især CO2 – i atmosfæren forhindrer jordens naturlige udstråling af energi til verdensrummet. Derfor får naturen en portion ekstra energi til rådighed. Det er denne energi, som er klimaforandringernes grundlag. Vi kan ikke bestemme hvad naturen anvender den ekstra energi til, men vi ved det meste opsuges i havet, som nu har et rekordstort energiindhold. En del energi anvendes til smeltning af is og fordampning af vand, som så bidrager til øget nedbør og mere energi til at skabe vejr.

Den grønne omstilling er nødvendig

Det er logisk, at vi skal begrænse størrelsen af denne ekstra energi. Det kan kun ske ved at begrænse og helst sænke tilførslen af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren. Det er det, der kaldes den grønne omstilling, som er så nødvendig for kommende generationer. Indtil videre har anstrengelserne kun båret begrænset frugt, men forskere og debattører forsøger hele tiden at påvirke beslutningstagerne til at øge ambitionsniveauet på klimaområdet. Vi har jo ret travlt.

Det gælder også i den kommende valgkamp her i Danmark. Lad nu ikke hele diskussionen om indvandring og integration overskygge de virkelige problemer, som desværre ikke kan løses indenfor en enkelt valgperiode – og det er jo et demokratisk problem, hvis politikerne i de demokratiske lande ikke evner at løse de langsigtede problemer, men i stedet koncentrerer sig om de kortsigtede problemer. I så fald får vi aldrig løst klimaproblemet!

 

19 tanker om “Hvorfor er CO2 så interessant?

  1. Det undrer mig ved grafen, at den sidste varmeperiode ca. 850 – 1250 ikke kan aflæses i co2 mængderne. På den tid regner man i dagens videnskab med at gennemsnitstemperaturen var ca. 2 grader varmere end i dag. Det var her Island og Grønland blev beboet af norske bønder med kvæg og korndyrkning. Da det blev for koldt til korn måtte man opgive Grønland, men et par tusind mennesker blev hængende på Island. Sikkert på grund af fisken. Hvis co2 grafen passer er der altså en anden grund til op- og nedturen i gennemsnitsvarmen ??

    1. Hej Carsten
      Det er fordi den varmeperiode ikke nødvendigvis blev drevet af CO2, men måske af ændrede havstrømme. Hvis Golfstrømmen lå længere mod nord, kunne det forklare varmen i Grønland og på Island. Afkølingen i 16-1700 tallet kunne skyldes ifølge nyere forskning øget skov, da Sydamerikas civilationer nærmest uddøde, da spanierne kom. Så faldt CO2 indholdet i atmosfæren og dermed også temperaturen. I Europa havde vi pesten – den sorte død – og en del agerjord sprang i skov.

      1. “Ikke nødvendigvis blev drevet af CO2″….?? Hvad?
        Hvem siger så, at det gør den nu. Dig?
        Hvorfor er det ikke den kosmiske stråling, som Henrik Svensmark fra DTU mener? Hvorfor er det ikke havene der optager mindre, eller afgiver mere – end normalt. Der er mange muligheder, og derfor holder det ikke vand, at påstå at det med sikkerhed er CO2 – og at den er menneskeskabt.

        1. Hej Mikkel
          Det er nu ikke kun mig, de siger at temperaturen stiger på grund af øget co2 i atmosfæren. Det siger de fleste forskere. I øvrigt kan man måle isotoperne i kulstoffet i CO2 at det stammer fra afbrænding af fossile brændsler. Der er ikke grad til at søge alle mulige andre forklaringer. Havene har optaget en stor del af den ekstra udledte co2, men på grad af den stigende havtemperatur kan havet ikke optage så meget. Ikke desto mindre er der et fortsat øget optag også i havet, så havet er ikke årsagen.

  2. Afkølingen i 16-1700 tallene har nok givet en buffer i og med at havet er blevet afkølet. Det fremgik for en tid siden af tyske tv-medier. CO2 niveauet ville dermed i dag antagelig være endnu højere. 3sat.de/nano er skarpe på de seneste data indenfor flere felter. Noget DR rimeligvis kunne lade sig inspirere af på DR2 med Arktis in mente. Det behøver jo ikke være lige æggehovedet det hele. 30 minutter daglig dosis ville være passende.

  3. Her er et tværfagligt samarbejde mellem gode kræfter.
    Rene Rafn Frank Schou Jensen Heidi Christensen Brian Sten Larsen og fra KP Dan Foged
    Følg CO”2 udviklingen live
    https://scripps.ucsd.edu/programs/keelingcurve/
    Skriv under og del gerne!!
    https://videnskab.dk/en/node/27296
    Det er forslag er godt for klimaet-for skoler elever-studerende-pensionister og folk på sociale ydelser.
    56% af micro plast kommer fra bildæk!!
    kan du se børn og børne i øjnene, når de spørger om, hvorfor vi ikke gjorde noget!
    Der kommer en kultur ændring på transport siden af person transport.
    Kan vi få Storebælt gratis også -så er der håb!
    Prisen er mindre en 10 milliarder eller 0,04% af stats budgettet !
    https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/…

    1. “56% af micro plast kommer fra bildæk!!” – det skal nok være rigtigt, men omkring plastik-debatten undrer det mig, at det faktum, at 90% af plastik-forureningen i verdenshavene kommer fra 10 floder i Asien (8) og Afrika (2) ikke er et tema ? De penge Danmark og EU bruger på at rense og begrænse vores egen udledning ville have langt større effekt i forbindelse med omtalte floder. Renseanlæg, oplysning, krav !
      Afskaffelse af engangsservice og den slags er helt fint, men hånden på hjertet, redder det en eneste fisk ? Eller hval – for den sags skyld ?

      1. Mumbai, India. 24 millioner indbyggere. Ikke et eneste forbrændingsanlæg. Et ubegribeligt svineri. Direkte i floden.

  4. Det er jo rigtigt, at CO2-koncentrationen er steget fra 280 ppm – 411 ppm. Så har der været uendelige diskussionener om denne stigning er menneskeskabt. En del, især journalister og andet godtfolk, har påstået, at det spørgsmål for længst er besvaret med sigma-sikkerhed, og at 97% af klimaforskerne i øvrigt er enige om det. Men er det egentlig vigtigt? Har det betydning? Er det ikke korrekt, at omtrent 100% af naturvidenskabsmænd og kvinder er enige om følgende: 1. den globale gennemsnitstemperatur er steget 0,8 grader siden 1850. 2. Der er statistisk belæg for, at der ikke forekommer mere ekstremt vejr, og at de økonomiske og menneskelige konsekvenser er væsentlig mindre end før. 3. Der er sket en havstigning på 3mm pr. år, altså ganske ubetydelig. 4. Der er sket en afsmeltning af is på Grønland og Arktis; men ikke mere end i perioden fra 1920-40 og i slutningen af 1700-tallet (hvilket tyder på, at den er cyklisk). Til gengæld er der en nettotilvækst af is på Antarktis (- i vest omkring Antarctic Peninsula, + i øst). 5. CO2´s drivhuseffekt er “logaritmisk”, hvilket betyder, at den beskrevet i et koordinatsystem er stejlt stigende de første 200 ppm – allermest fra 0-20. Efter 400 ppm er den næsten parallel med x-aksen, hvilket betyder, at der ikke er stigende effekt, selv ved 800 ppm eller 1200 ppm. Disse koncentrationer er i øvrigt ikke farlige for mennesker; men gavnlige for plantelivet. I et lukket konference-lokale med 50-100 mennesker stiger CO2 indholdet ofte til 1700 ppm – uden at nogen mærker det. Alle disse fakta kan ses eller måles i ude virkeligheden. Ingen af dem kan begrunde at tale om “klimaændringer”. Vejret kan aflæses med bl.a. termometer, vindmåler, hygrometer etc.; men klimaet aflæses på plantebælterne. Er der sket en – nævneværdig – forandring? Folk, der går i byen for at “redde klimaet”, bør være bekendt med, at det ikke er omkostningsfrit. Energiafgifter, produktion af vindmøller og solceller omlægning til el-biler osv. er så omkostningstunge, at de koster kassen i produktionstab på velfærdsprodukter (som f.eks mad, sygehuse, ældrepleje, skoler). Derved bliver klimafolket skyld i tab af tusindvis af menneskeliv.

    1. Villi John Petersen. Jeg går ikke så højt op i tallet 97%, men majoriteten er enig i den menneskeskabt udledning – bl.a. ud fra isotopmålinger af kulstoffet. Temperaturen er steget ca 1 grad – afhængig af hvilket udgangspunkt, man tager. Men siden 1970 er den steget 0,6 grader. I øvrigt skyldtes stagnationen i 1950-60’erne formentlig svovl i atmosfæren. Jeg er ikke enig i din påstand om statistik ift mere ekstremt vejr. Du kan blot tage nedbøren herhjemme, som er blevet mere ekstrem fordi der er mere vanddamp i atmosfæren som følge af øget opvarmning og fordampning. Skyerne bliver naturligt mere energiholdige og det skaber ikke overraskende kraftigere regnskyl. Det er blot et eksempel. Mht tropiske orkaner er der generel enighed om at der ikke kommer flere totalt, men nok flere af de stærkeste kat. 5. Sandsynligheden for hedebølger er fordoblet i Europa viser en attribution undersøgelser sidste år.
      Forskellige målinger på Antarktis viser ikke det samme resultat. Gravitationsmålinger på Østantarktis viser et massetab, mens radarmålinger viser en vækst. Begge dele kan være sande eftersom nysne giver højere niveau, men det vejer ikke så meget. Forskerne er dog ikke i tvivl om, at Østantarktis vipper i øjeblikket. Den logaritmiske effekt af CO2 er stærkt debatteret og den virker ulogisk. Blot at vise en logaritmisk kurve er jo ikke et sandhedsvidne medmindre man er enig i præmisserne.
      Dine sidste kommentarer er politiske, men sammenligningen med et lokale med mange mennesker og så det globale klima er noget søgt – menneskets levevilkår kloden over er afhængig af et stabilt klima, men sådan er det ikke i øjeblikket. Det er efter min mening værre end muligt øgede afgifter på fossile brændsler.

      1. Kære Jesper Theilgaard! Tak for dit svar, og undskyld, at jeg ikke reagerer før nu. Jeg har simpelthen ikke set det, før du gjorde opmærksom på det i en tråd på Facebook.
        Vedrørende CO2´s logaritmiske effekt – altså stærkt aftagende effekt med stigende koncentrationsgrad – så citerer professor Johannes Krüger den norske atmosfærefysiker Ole Henrik Ellestads graf 2017 – baseret på Lambert & Beers Lov i sit åbne klimabrev til statsminister Løkke d.å. Bestrider du den?
        Det følgende er et citat fra en kronik i Jyllands Posten, skrevet af professor Krüger:
        “I 2005 meddelte lederen af det nationale Hurricane Center, Chris Landsea, i et åbent brev, at han trak sig fra sin post i IPCC i protest over IPCC’s behandling af emnet stormaktivitet i klimapanelets kommende 2007-rapport. Han kunne personligt ikke fortsætte med at bidrage til en proces, som han mente bygger på præfabrikerede dagsordener og er videnskabeligt upålidelig.
        I marts 2012 meddelte IPCC så i en særrapport, at de langsigtede udviklingstendenser for skader og tab i forbindelse med storme, orkaner, og oversvømmelse både i og uden for tropiske områder hverken kan tilskrives naturlige eller menneskeskabte klimaændringer, men hovedsagelig skyldes den voksende koncentration af bebyggelse i kystområde”.
        Vedr. mere regn: DMI skriver, at der et sket en stigning i nedbøren i Danmark på ca. 100 mm årligt. Den er nu på 746 mm. Så det er rigtigt, hvad du skriver; men det giver vel ikke grund til bekymring. Og slet ikke til at kalde det en klimaændring!?
        Isen! Ja der er sket en afsmeltning i Arktis og på Grønland; men ikke mere end i perioden 1920-40 og formodentlig i slutningen af 1700-tallet. Det kunne tyde på, at den er cyklisk. Den kan i hvert fald ikke begrundes med 1-1,5 grads temperaturstigning i forhold til temperaturer der i forvejen er langt under minus 15 grader. Jeg har ikke kunnet finde videnskabelige rapporter om netto afsmeltning på Antarktis, så kan vi blive enige om, at der er balance i stedet for dine vage formodninger om, hvad “forskerne ikke er i tvivl om”?
        Det er vel ikke en politisk kommentar, at jordens plantebælter ikke har flyttet sig. Hvorfor ikke?
        Din kommentar om, at “menneskets levevilkår kloden over er afhængigt af et stabilt klima” er ret langt ude for en person, der kalder sig professionel inden for meteorologien. Klimaet har aldrig været stabilt. Alene i de sidste 2000 år, har der været to varmere perioder og 3 kolde. Men hvad med istiderne? Med hensyn til politik, så er det rigtigt, at mine kommentarer har politiske implikationer. Jeg mener ikke, at de ubetydelige ændringer, vi er vidne til, kan retfærdiggøre at bruge 11000 mia. dollars årligt. At du ikke forholder dig til disse tal – og deres betydning for verdens fattigste – er i høj grad også politisk-

        1. Kære Villi John Petersen. Jeg bestrider ikke den aftagende effekt, hvilket også fint beskrives her https://skepticalscience.com/why-global-warming-can-accelerate.html. Det handler i den nære fremtid om, hvad der sker når CO2 indholdet er fordoblet fra de 280ppm til 560ppm. Så langt er vi endnu ikke, og der er stadig en øget effekt af den øgende CO2 mængde. Mht mere nedbør, så er det jo ikke kun i DK, at nedbøren stiger – det er sådan at de våde områder bliver mere våde og de tørre områder tørrer mere ud (pga større fordampning). Og de 100mm i DK er altså ikke uden betydning – højere gundvandsstand, svækket afløb fra markerne, mere vand i vandløbene. Ændringer er sjælden uden betydning. Jeg er ikke enig i, at en temperaturstigning er uden betydning ift isens afsmeltning – bl.a.stiger temperaturen i Arktis dobbelt så hurtigt, som kloden generelt. Antarktis nævnte jeg er mere kompleks. http://www.antarcticglaciers.org/2018/06/mass-balance-antarctic-ice-sheet-1992-2017/ viser en aftagende massebalance og ift havstigning er det massebalancen der er afgørende.
          Når jeg nævner afhængigheden af et stabilt klima skyldes det, at vi mange steder i verden har brug for et landbrug, der kan brødføde befolkningen. Man dyrkere de afgrøder, man kender og tilpasninger tager lang tid. Jeg kender udmærket de klimatiske svingninger, vi har været vidne til gennem 2000år og istiderne. (din kommentar hertil er ikke en god diskussion værdig). Jeg er blot meget optaget af forandringer på kort tid – altså få dekader. Du kan mene de ændringer vi ser er ubetydelige – jeg har en anden opfattelse – og det er vel fair nok!

          1. Du afviser – skriver du – ikke CO2 aftagende effekt; men så henviser du til skeptical science`s graf, der er næsten liniær. Det er kontrær til Ellestad graf, der er logaritmisk – altså en kurve, der er næsten parallel med x-aksen efter 400 ppm. Igen: afviser du den? “Så langt er vi endnu ikke, og der er stadig en øget effekt af den øgende CO2 mængde.” Det er ikke korrekt ifølge Ellestad – og professor Krüger. Har de misforstået noget vigtigt? Du nævner vagt, at “våde områder bliver mere våde og tørre områder bliver mere tørre”. Men du modsiges af IPCC, som jeg påpegede i mit første svar: der er ikke tegn på mere ekstremt vejr! Når 100 mm ekstra nedbør har betydning for lokalbefolkningen i Danmark, skyldes det så ikke den øgede asfaltering, flisificering, dræning, afvandingen af engarealer, og bosættelse i kystnære områder? Når du nævner “stabilt klima” forstår jeg udmærket, at du mener, at det måske ideelt set er bedst for verdens landbrugere. Status quo har altid været lettest at forholde sig til; men i dette tilfælde er det forkert, ikke bare fordi klimaet altid har forandret sig; men fordi landbruget faktisk har gavn af mere CO2 i atmosfæren. Kloden er simpelthen blevet grønnere! Det er i øvrigt bemærkelsesværdig, at den “globale temperaturstigning” (som ikke er præcist og alment verificeret) er så forskellig fra område til område: 1,5 grad i Danmark og Arktis – 0,5 grad i USA, svingende fra 0,5- 0,8 grader de fleste andre
            steder. Jeg er ekstremt imod ad hominem argumentation, så hvis du opfatter sidste del af mit indlæg sådan, undskylder jeg gerne. Men jeg synes jo, at du (mis-)bruger din meteorolog-status i debatten til at kvalificere meget tvivlsomme data. At være optaget af “ganske få dekader” i klimadebatten er efter min mening også ganske devaluerende.

          2. Hvis Ellestad og Kryger har ret ville verdens øvrige forskere tage deres viden ind i forskningen og i modellerne. Det er ikke sket – derfor tror jeg heller ikke på den.
            De 100 mm ekstra vi har fået – heraf de 70mm siden 1970 – er betydelig, og ikke kun pga asfaltering. Ja et øget co2 indhold påvirket væksterne, men risiciene ved et ændret klima er større end de positive effekter. Det du kalder en vag formulering er nu en vending, som ofte forekommer. Og den er en meteorologisk konsekvens af opvarmningen. Mht ekstremeerne, så er skybrud med over 100mm blevet almindelig her i landet – det er dog en forandring, men ikke overraskende med højere temperaturer og mere vanddamp i atmosfæren.
            Du kan mene jeg ikke bruger min “status” på den måde, du mener skal være den rigtige. Det må jeg så leve med. Men når de seneste dekader er de vigtigste hænger sammen med forskernes udtalelser om, at det vi ser nu, er ikke sket før. Derfor er usikkerheden stor og det synes jeg reelt vi skal forholde os til. Jeg er ikke tilhænger af hverken dommedag eller alarmisme (selv om jeg ofte bliver tillagt det), men jeg mener reelt vi skal agere på de risici, der beskrives af forskerne – og jeg er i øvrigt tilhænger af IPCC. De rapporter, de fremlægger, er baseret på peer reviewed forskningsartikler. Der har været fejl, ja, men det miskrediterer ikke nødvendigvis al det øvrige, der fremlægges.
            Du og klimaspektikere i øvrigt er så uenig. Det er jeres ret.

  5. Den lille istid i 16-1700 tallet og svovl i atmosfæren i 1950-60’erne, udover at holde temperaturstigninger i ave, har vel så i sig selv ikke mindsket det løbende CO2-optag i Atlanten. Snarere tværtom velsagtens fordi køligere vand kan optage relativt mere CO2 end det stadigt varmere hav vi får fremefter. Samtidig opbruges den buffer, afkølingen af Atlanten har skabt, i disse år. Korrekt?

    Derfor bla ser vi den dramatiske kurve nu, som også Vores Vejr på DR for nylig fremviste, som svar på henvisninger til de ændringer CO2-niveauet altid har udvist. Udsving langt svagere og af en helt regelmæssig, naturlig forekomst i tidernes løb. Det, vi ser nu, er aldrig set tidligere. Kunne man sætte et ikonisk billede på som pendant til det Einsteinske, sorte hold, ville forsider ryddes og krav om handling opstå helt af sig selv, men den kurve, vi så på tv, sprængte jo alle rammer.

    Nogen vil jo stadig mene at der er de der 3 slags løgn: løgn, forbandet løgn og statistik. Og statistik er det jo. Vi kan dårligt måle på andet end fortiden, hvis man skal sige noget om fremtiden. Altså fra analyse til syntese. Det gælder så om ikke at blive hængende i analysen.

    Korrekt?

    1. Kære Evald Mehlsen
      Til det første er det korrekt, at med et varmere hav mister vi langsomt muligheden for optager af co2 i havet. Men det betyder jo også, at syheholdigheden ikke stiger så meget, hvilket er vigtigt for livet i havet.
      Og statistik kan anvendes til mange ting – også forkerte ting. Problemet i øjeblikket er, at vi ikke kan bruge fortiden til ret meget eftersom vi er i ukendt terræn. Derfor er det videnskab, der fortæller historien om, hvad vi er oppe imod.

      1. @ Anonym

        Et sært navn og hvorfor modsiger du dig selv? Hvis syreholdigheden i havet ikke kan stige meget mere, siger du jo også at vi har målt. På fortiden. Den kan vi ikke bruge, siger du. Men det er jo det du gør.

        Du og forskerne sammenligner. Hvad ellers?

  6. CO2 og flytransport.

    2% skulle flyvning udgøre af den samlede udledning. Et tal også nævnt på DR1 Vores Vejr i år. Det fremgik også af en artikel på den spanske avis ABC for nylig med omtale af De Grønnes krav om borgerkvoter i BRD.

    Skydannelsen fra fly skal så medregnes med en faktor 2-3, kan man læse. I faktiske tal fordobler en tur til Asien den mængde hver af os burde udlede, hvis klimamålet fra Paris skulle overholdes. Flysektoren er vist udeladt af aftalen.

    Når BRIKS-landene kommer på startbanen, giver det sig selv at flyvingen for alvor får effekt, men lige nu er det vel så ikke noget Columbusæg at indføre borgerkvoter i EU. Vi er tilbage ved det politiske mål om internationale aftaler som begrænser interessen for nationale tiltag, fordi det internationale samfund ikke kan enes.

    Lidt som i Catch 22 af Joseph Heller hvor hovedpersonen ikke kan blive ‘grounded’, fordi hvis han vil flyve for at nå kvoten, må han være gal og hvis han er gal, har han krav på at holde op, men hvis han søger, er han jo ved sine fulde fem og dermed ikke berettiget til at søge. Der er kun at håbe for kamppiloten at han overlever til han når kvoten, hvis denne ikke igen forhøjes, fordi de ikke kan undvære ham. Det sidste har jeg muligvis selv tilføjet. Det er en gammel film.

    Summa summarum: politikerne udskyder nok igen målsætningen. Panik er ikke løsningen. Ej heller tvivl om data. Uret tikker. Ville en sænkning af valgretsalderen gøre en forskel? Merkel og Macron er lodret imod. Paris’ borgmester med det spanskklingende navn har vist tænkt sig en forsøgsordning ifm EU-valget for at motivere de unge der ikke stemmer meget i Frankrig. Skotland og enkelte andre europæiske lande har efter sigende 16 år i visse sammenhænge.

    Er de unge modne til at tage ansvaret på sig? Har vi et valg?

  7. Kære Jesper Theilgaard! Jeg er ikke ude på at genoptage vores dialog; men i en passage kom vi ind på klimavidenskabens troværdighed. Derfor kan det være, at du vil synes, at dette link til en meget omfattende pressedokumentation af klimaeksperters udtalelser de sidste 50-60 år er interessant at scrolle igennem. https://threadreaderapp.com/thread/1109923374568890368.html?fbclid=IwAR1AIPjF3SYi4WNXNuSBJm5e16E3jj2b4VmgDulPyu1x2LhX0dYx_HCAS_s

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.