Hvem stoler vi på, når talen falder på klima?

I dag er det Verdens Meteorologiske Dag, og den markeres mange steder i verden for at gøre opmærksom på, at vejret er vores fælles vilkår – noget vi alle er underlagt uanset hvor vi bor.

Dagen giver også mulighed for at understrege at verdens vejr er under forandring på grund af de klimaændringer vores levevis forårsager. Vi bliver ofte præsenteret for udsagn, der relaterer til klimaændringer, som det kan ske i politisk debatter eller når vejret skaber katastrofer rundt omkring.

Men er der et sted, hvor begrebet “fake news” ikke ses – altså, hvor man med sikkerhed kan få den rene vare og den helt korrekte oplysning? Det spørgsmål kan næppe besvares, da det altid leder tilbage til ens eget udgangspunkt og dermed med ens egne holdninger.

Derimod er det min holdning, at skal der være en rimelig sikker havn for oplysning, må det findes i de internationale institutioner, hvor verden i fælleskab har opbygget både viden og troværdighed. Det handler i høj grad om FN og de underliggende institutioner, der på hver deres felt bidrager med viden. FAO med viden om fødevarer, UNHCR med viden om flygtninge og WMO med viden om vejr og klima. Desuden har FN også IPCC, der bidrager med rapporter om klimaets tilstand og udvikling.

Disse institutioner har naturligvis et enormt ansvar for at holde stien ren og ikke komme med forkerte oplysninger. Det er desværre svært helt at undgå, at der kommer fejlinformation en sjælden gang, men hvor det så er vigtigt at komme med en hurtig rettelse, hvis ikke troværdigheden skal få en knæk – og en fejlinformation kan hurtigt tage fokus, så alle andre informationer overses. Vi så i IPCC’s 4. rapport i 2007, hvor oplysningen om afsmeltningen i Himalaya tog fokus, da det kom frem at det skrevne ikke var sandfærdigt.

Ikke desto mindre er jeg overbevist om, at disse institutioner må være vores fælles vidensgrundlag, hvorfra vi skal finde den viden, som skal føre verden igen alle de kriser, som opstår i årenes løb.

Så når WMO udsender en rapport om klimaets tilstand i 2017 https://public.wmo.int/en/media/press-release/state-of-climate-2017-–-extreme-weather-and-high-impacts, så står det til troende. Heri står bl.a. at temperaturen nu er steget med 1,1 grad og de fem varmeste år er forekommet siden 2010. Isudbredelsen i Arktis fortsætter sin nedadgående trend og havet er fortsat meget varmt.

Jeg ser meget frem til IPCC’s rapport om Parisaftalens temperaturmål. Rapporten kommer først i oktober og så følger det vigtige cop24 møde i Katowice i Polen, hvor landene kan vise, om de mener det alvorligt, at vi skal begrænse temperaturstigningen til 2 grader og helt tæt på 1,5 grader. Det sidste anser jeg for nærmest en umulighed, men de 2 grader er muligt – hvis vi vil!

15 tanker om “Hvem stoler vi på, når talen falder på klima?

  1. Det er måske snart 50 år siden man konstaterede klimaet ændrede sig på grund af de store mængder CO2, som mennesket allerede dengang udledte.

    Og tankevækkende nok på det grundlag allerede dengang beskrev konsekvenserne, som vi i dag ser udfolde sig mere og mere.

    For mit eget vedkommende husker jeg stadig Klimatolog, Ingolf Løffler, i Jyllands-Posten, mener jeg det var, for snart 40 år siden beskrev den udvikling, vi ser i dag. Og hvor jeg i dag er af den oplevelse, at vi nu er 40 år for sent til at gøre noget.

    Undervejs har klimadebatterne været præget af manipuleringer.

    Mindes stadig hvorledes den amerikanske præsident blev afsløret i at manipulere forskernes resultater, før det deres rapport kom ud. Samt de af olieselskaberne betalte forskere og andres evindelige dragende klimaforskningen i tvivl.

    I dag betegner klimaet selv virkeligheden med accelererende overbevisning.

    Vi er nået dertil, hvor vi er ved at skrive sidste kapitel i menneskehedens historie….

    1. Ralph Nielsen – og hvad er så din pointe? At det har været varmere i Grønland for nogle tusinde år siden er jo ikke det, der bekymrer. Dengang var der ikke så mange mennesker og man kunne flytte sig, som man havde lyst. Det er ikke tilfældet i dag, hvor vi i langt højere grad bebor alle egne på kloden og er derfor låst fast. Selv mindre variationer i vejrliget kan få katastrofale følger – og vi er udsat for netop forandringer, der truer de relativt stabile livsvilkår, der ellers har hersket. Vi kan godt sige til hinanden, at det nok går over og det ikke betyder noget, men vil det være respektfuldt overfor kommende generationer ikke at tage risiciene alvorligt?

      1. Pointen er, at der med nogle 100.000 års mellemrum er perioder med varmt vejr, at den vi er inde i for tiden, ikke er på højde med tidligere tiders varmeperioder samt at der ikke er korrelation mellem CO2 og temperatur.
        Vi har stigende forurening som skal bekæmpes – hvilket er et opnåeligt mål, men at kæmpe mod jordens varierende temperatur er næppe vejen frem.

        1. Du kan ikke sammenligne korrelation mellem temperatur og CO2 som vi ser den i dag og med tiden omkring istiderne. Under istiderne oplagres CO2 i isen og når jorden igen nærmer sig en cirkelbevægelse omkring solen (mellemistid) smelter isen og CO2 frigives – altså her først temperaturstigning og dernæst CO2 stigning. Men i dag tilfører vi kunstigt CO2 og derfor får vi en bagvendt fordeling med først CO2 og dernæst temperaturstigning. Under istiderne var CO2 niveauet på ca 180-200ppm og under mellemistiderne 280 ppm. I dag er den på 410ppm – og det har naturligvis en betydning i forhold til tilstanden på jorden og dermed menneskets levevilkår.

          1. CO2 mængder i is er meget begrænsede ift. Den samlede CO2 mængde og ikke noget der vil kunne retfærdiggøre et indhold på godt 400 ppm.

            Se i øvrigt denne fil der kun i en kort periode viser sammenhængmellem temperatur og CO2:
            http://climate4you.com/images/MSU%20UAH%20GlobalMonthlyTempSince1979%20AndCO2.gif
            Samt denne:
            http://climate4you.com/images/MSU%20RSS%20GlobalMonthlyTempSince1979%20AndCO2.gif
            Pudsigt nok er korrelationsperioden den som FN bruger som reference for klimaindsatsen.
            Kampen mod forurening er formålstjenlig – men næppe kampen mod temperatur variationen, der jo er styret af større kræfter; solaktivitet, hældning af jordaksen,- alt set ii geologisk perspektiv.

          2. Nej de 400ppm kommer jo ikke fra isen – de kommer fra afbrændingen af fossile brændsler – altså det menneskelige bidrag. Det er kun de 280ppm, som er den naturlige mængde og derfor er der 120ppm fra menneskets indblanding.
            De to kurver udviser en jævn stigning i temperaturen. De årlige udsving skal midler over mindst 10 år, for at få et mere retvisende billede. I øvrigt er atmosfærens temperatur kun en lille del af energiregnskabet – havtemperaturen, isafsmeltning, vejr etc etc bør medregnes – vanskeligt, ja, men det vil være mere korrekt.

          3. Helt sikker på at hvis man også midler CO2 over 10 års middel ville FN ikke have fundet noget der ligner en korrelation.
            Lad os nu holde os til fakta; vi lider under forurening af luft, jord og vand.
            Temperatur eller energiregnskab har vi ingen indflydelse på.

  2. TAK Jesper for dit opslag. Det er befriende at få et opslag om troværdig for eksperter udi klimaforandringer. Alt for mange ser stadig talen om truslen som noget nonsens. Jeg har stadig i erindring, at Frankrigs præsident for ikke så længe siden holdt et topmøde og udtalte, at det er ved at være sidste udkald. Når jeg ikke går helt i sort er det fordi, at jeg ser at der sker så meget lige nu på energiområdet, at jeg har et spirende håb og, at vi dog i fællesskab kan gøre netop det, der skal til for at alt liv på jorden ikke “brænder af”. Lige til sidst – tak for at du har lavet din hjemmeside – jeg ser frem til mange opslag.

    1. Jo der er absolut et spirende håb om at teknologien løser de store problemer. Men det går for langsomt, hvis vi tager forskernes beregninger alvorligt – og det mener jeg vi skal!

  3. Så længe mange samfund er bundet op på afbrænding af fossile brændstoffer ved f. ex bilkørsel og flytrafik og alt for mange politikere (og borgere) støtter dette, sker der i hvert fald intet. Her er et par eksempler: Landets trafikminister bliver tøsesur når debattører og eksperter nævner elektriske hurtigtog som et godt alternativ til bilen, og han fremhæver gummihjulsbaserede alternativer som superbusser og elbiler. Et hurtigtog flytter 1000 passagerer med 210 km/t lige så langt som køreledningen rækker med strøm også fra alternativ energi, det kommer en superbus på asfaltvej aldrig til. Så her sker der ingen ting. Dagbladet Politiken havde for nylig i forbindelse med et rejsetillæg en spændende artikel om antallet af flyrejsers himmelflugt(!) Det virker som om holdningen blandt befolkninger lig den danske er, at man ikke kan holde ferie på anden vis end at flyve den halve klode rundt, eller blot en tur til Gran Canaria “for der er jo varmt”. Det koster noget der ligner 32000 liter flypetroleum at tage en tur til Thailand. De billige brændstoffer gør det attraktivt. En variabel ekstra afgift kunne gøre gavn i togfonden, men politikerne ønsker det ikke. Min kone blev tidligere på året tvangsforflyttet fra Horsens til Viborg, vi bor i Risskov, alternativet var en fyreseddel, og da togforbindelsen til Viborg mildest talt er elendig, er resultatet 130 km i bil hver dag. Bestemt af regionspolitikerne. Så min tro på at de nuværende politikere og borgere ønsker en forskel er lig nul. P.S. Selv cykler jeg 14 km hver dag på arbejde og hjem igen. På trods af et byråds modvilje mod tiltag som kunne få flere op på jernhesten.

  4. For nu snart mange år siden var der en ledende artikel i Economist om truslen ved Golfstrømmens voksende afgivelse af CO2, som, hvis jeg husker rigtigt, var uhyggeligt meget større end trusselen fra den menneskeskabte globale opvarmning?

    1. Ja isoleret set for Nordvesteuropa, men på den korte bane ser den ikke ud til at være påvirket.
      Globalt er det fortsat opvarmningen, der er problemet. I øvrigt er Grøndlandspumpemn kun en del af Golfstrømmens livsnerve – vestenvindsbæltet er også af stor betydning.

  5. Kære Jesper Theilgaard. Tak for at tage et meget relevant emne op. Jeg er personligt allergisk overfor den katastrofeformidling, som flertallet af medierne hylder og praktiserer, og mener, at fænomenet “breaking news” ikke blot er irriterende og forstyrrende, men også forbygger en bredere erkendelse af problemers størrelse og indbyrdes sammenhæng. Nuvel, når jeg ser den indledningsvise planche fra WMO med de otte katastrofetyper, pirrer det min allergi i og med, at flertallet af katastrofetyperne har været kendt af menneskeheden i årtusinder. Vil jeg, hvis jeg læser den rapport, du henviser til, få en afbalanceret vurdering af hvor stor en del af katastroferne, der kan henledes til øget CO2 mv., og hvor stor en del, der er forventelig ud fra hvordan vejret i øvrigt arter sig og har artet sig?

  6. Jeg vil ligeledes takke dig for at tage emnet om Jesper.

    Idag her søndag den 6 maj kunne man læse din kommentar i DR’s nyheder om klimaet, hvor du er citeret for at sige,
    at løbet er kørt, og for at fortælle om hvordan du ikke har kunne fortælle om dine bekymringer omkring klimaet stilling
    i de forløbne år, hvis du vel og mærke ville beholde dit job samme sted.

    Det siger alt om hvordan de førende medier bevidst fortier sandheden om klimaet og har gjort det i årtier, i stedet for
    aktivt at medvirke til at faciltiere de nødvendige forandringer i vores holdvis livsstil og levevis.

    Dette har de alle forsømt, og derfor bærer de en skyld mht. hvor trægt det går med at medvirke til at nedsætte co2 indholdet i luften.

    Samtidig har samme medie lige nu en række artikler om hvordan vi mennesker ikke altid reagerer lige hensigtmæssigt mht. selv at
    stoppe med at køre bil, flyve spise kød,ovs. og det gør mig mildest talt pissesur at være vidne til hvordan skylden nu skal
    projecteres over på enkeltindividet alene.

    Selvfølgelig kan vi som enkeltindivider gøre vores, men det er medierne, politikerne som skal være ansvarlige her og gå førest
    som rollemodeller , fordi de kender og har en helt anden tilgang til den viden der findes om de klimaforandringer, der er på vej.

    Her har de alle bevidst sovet i timen, og forsømt deres ansvar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.