Hop I havet i Risskov

DN’s event “Hop I havet” i Risskov ved Aarhus.

Sidste søndag den 22. august afholdt Danmarks Naturfredningsforening en række events landet over for at sætte fokus på havets tilstand. Det er der rigtig meget grund til, for selv om vi herhjemme renser spildevandet, så vi kan bade i bynære vandområder, så ser havets tilstand i det store billede skidt ud.

Klimaforandringerne og menneskets udledning af især CO2 har en stor del af skylden. Når vi taler om klimaændringer er det i reglen atmosfærens temperaturstigning, der er i fokus, men havet modtager sin store del af den ekstra energi, der er til rådighed. Derfor er især den øverste del af havet udsat for en opvarmning, der er med til at ændre livet i havet. Stigningen af energien i havet ses her https://www.climate.gov/news-features/understanding-climate/climate-change-ocean-heat-content

Som alle andre levende væsener vil havets organismer – store som små – helst være der, hvor det er behageligt at være. Når havtemperaturen derfor øges, søger bl.a. fisk mod polerne for at finde de vante temperaturforhold. Vi ser på den baggrund nye arter i danske farvande, ligesom mere eksotiske havdyr som delfin, hajer og hvaler til tider forvilder sig hertil, fordi de trækker længere nordpå. Der er også noget der tyder på, at havets mindre organismer også bliver påvirket af de ændrede levevilkår. Det kan i den sidste ende påvirke hele fødekæden.

Netop levevilkårene i havet påvirkes også af en anden ændring – vandets PH-værdi eller surhedsgrad. Jo lavere PH-værdi jo mere syre vil der være i havet. Cirka halvdelen af al den udledte CO2 til atmosfæren optages af havet, hvor der sker en kemisk reaktion mellem vand og kuldioxid, så der dannes kulsyre (H2O + CO2 bliver til H2CO3). Det får PH-værdien til at falde, så kalkskallende organismer får det sværere. Det er velkendt at syre opløser kalk, som det sker, når vi afkalker kaffemaskiner).

Samtidig er det velkendt, at udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget medfører opblomstring af alger, der opbruger vandets iltindhold, når de dør og synker til bunds. Det kendes som iltsvind, der er mest markant i fjorde og mere stillestående vand. Iltsvindet betyder at livet i de påvirkede havområder forsvinder.

På den positive side, som også skal huskes, finder vi den effektive rensning af vores spildevand, som betyder, at vandet er blevet meget renere, hvilket vi ikke mindst ser med opblomstringen af havnebade og det tilhørende rekreative miljø.
Det ændrer dog ikke ved, at havet og ikke mindst livet i havet er udfordret af menneskets levevis med klimaændringer, forurening med plast, forsuring og i nogle tilfælde overfiskeri. Eftersom millioner af mennesker er afhængige af føde fra havet, er det vigtigt at sætte fokus på havets tilstand, sådan som Danmarks Naturfredningsforening netop gjorde med deres ”Hop i havet” event.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *