Godt Nytår

Nytårshilsen

Det er snart et år siden, jeg forlod Danmarks Radio for at blive selvstændig klimaformidler – og det har været et fantastisk år med mange sjove og gode opgaver, men det har også vist, at der er både et behov og en stor interesse for viden om netop klimaet.

De to store internationale klimabegivenheder – rapporten fra IPCC om 1,5 graders målet fra Parisaftalen og COP24 i Polen – viste desværre også, at verden ikke lige står overfor en hurtig løsning på klimaproblemet.

IPCC – FN’s klimapanel – slog fast, at hvis verden skal have en rimelig chance for at overholde det meget ambitiøse mål på en maksimal stigning i den globale temperatur på 1,5 grader, så er kravet endog meget stort i forhold til, hvor meget vi skal reducere udledningen af drivhusgasser. Denne rapport var bestilt at de lande, som skrev under på Parisaftalen under COP21 i Paris i 2015. Derfor var der en stor forventning om, at rapporten blev taget med som et stærkt videnskabeligt værktøj under COP24.

Desværre så man her en mindre – men væsentlig – fraktion bestående af fire lande, USA, Rusland, Saudi Arabien og Kuwait, der blot ville anerkende, at rapporten var kommet, men at det måtte være op til det enkelte land at anvende rapportens tal og konklusioner – hvilket så blev konklusionen fra COP24.

Det problem overskyggede til dels det faktum, at COP24 leverede på andre områder. Det gjaldt især enigheden omkring de praktiske forhold med Parisaftalen. Regelsættet, der skal få Parisaftalen til at fungere, kom nemlig på plads, og det var meget vigtigt og en sejr for COP-systemet under FN. Nu er det så op til de enkelte lande og landegrupper som EU, at forvalte resultatet fra COP24. Det gælder ikke mindst at komme med de større reduktionsmål, der er nødvendige for at holde temperaturstigningen nede på 1,5 grader.

Det skal blive interessant at se om landene under det ekstraordinære klimamøde i New York til september, vil komme med større ambitiøse målsætninger. Hvis ikke begynder det at blive svært at få et større ambitionsniveau på plads inden Parisaftalen formelt træder i kraft i 2020.

Hvis vi ser tilbage på 2018 har vejrforholdene ellers givet anledning til mange panderynker. Det gælder især tørken og de deraf følgende skovbrande, der prægede overskrifterne hen over sommeren, men også ekstrem regn, som i Japan, blev bemærket af medierne. Selv om de enkelte vejrhændelser ikke kan tilskrives klimaændringerne alene, så er der bred enighed om, at den højere temperatur globalt, forstærker både hedebølger og den ekstreme regn.

Det var netop årsagen til, at forventningen til COP24 var meget stor. Men andre områder, såsom ideologi og økonomi, kom til at veje tungere og derfor kom vi ikke helt så langt, som håbet!

Det skal blive interessant at følge udviklingen i 2019, hvor et stort klimaansvar er lagt på politikerne – og vælgerne, som i foråret skal vælge de 179 politikere, som skal styre vores land de næste fire år. Så mød op til vælgermøderne og stil spørgsmålet, hvad kandidaterne mener om den grønne omstilling, og hvad Danmark skal gøre for globalt at afhjælpe klimaproblemet.

Kan vi tillade os at sidde stille og vente på, at der kommer et teknologisk fix, der løser problemet. Eller bør vi som ansvarlige borgere på denne planet intensivere den grønne omstilling med de omkostninger, det nu engang vil have? Det spørgsmål skal besvares i løbet af 2019!

18 tanker om “Godt Nytår

  1. Det er frustrerende at du fokuserer så massivt på udledningerne. Flere, Bla Jason Box og James Hansen, har været ude og sige at plantevæksten globalt SKAL med i arbejdet hvis vi skal have en chance for at holde de 1,5-2 grader. EU landbrugsstøtten kunne være et stærkt redskab til at få jordbruget med i arbejdet. Har du overset det eller er jeg på vildspor?

    1. Plante- og trævækst (skovrejsning) er en del af løsningen, men kan slet ikke kompensere for de øgede udledninger. Derfor skal de jf IPCC begrænses og nedsættes med næsten 50% på 12 år, hvis ønsket om 1,5 graders målet skal have en rimelig chance for at nås.

  2. Der er rigtig mange, der lytter til dig. Du har i manges øjne meget stor troværdighed. Men betyder også at du har et ansvar.

    Det ville glæde mig, hvis du levede op til det ansvar ved at fastslå at IPPC ikke er neutrale og at deres rapporter ikke er et gennemsnit af al forskning. IPPCs formål at formidle forskningresultater, der underbygger at det er menneskelig aktivitet, der er skyld i klimaændringerne. Derfor frasorterer de et stort antal forskningsresultater, fordi de ikke underbygger den politisk valgte konklusion. Det er et stort problem, IPPC fremstår som neutrale, når de er part i en politisk debat. Det så jeg gerne formidlet

    Godt nytår

    1. Kære Frederik Damgaard. Jeg er ikke enig i at IPCC har den bias. Der er flere hundrede forskere tilknyttet IPCC dels som gennemlæsere og dels som forfattere. De anvender kun peer reviewed resultater og skal så i den sidste ende være enige. Det oprindelige opdrag til IPCC er dette:
      Its initial task, as outlined in UN General Assembly Resolution 43/53 of 6 December 1988, was to prepare a comprehensive review and recommendations with respect to the state of knowledge of the science of climate change; the social and economic impact of climate change, and potential response strategies and elements for inclusion in a possible future international convention on climate.
      Videnskaben er i sin grundvold neutral, men når nu klimaet i den grad er blevet politisk vil al omtale og debat også blive politisk. Så dit spørgsmål og mit svar kan også karakteriseres som politisk. Fra min stol handler det om, hvem jeg har tillid til og hvem underbygger bedst sine konklusioner. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg har mest tillid til FN, WMO UNEP, IPCC – alle institutioner, der er grundlagt internationalt. Jeg kender en del forskere, som er tilknyttet IPCC på den ene eller anden måde, og når de beskriver klimaproblemet ud fra drivhusteorien, er det fordi man her har den mest udførlige og troværdige viden. Ingen siger, vi ved alt, men vi ved tilstrækkeligt.

      1. Tak for dit svar. Du er i din afvisning af min påstand tilbage ved kilden. Min viden er baseret på andenhånds viden fra en sædvanligvis pålidelig kilde, den store danske, der skriver

        “IPCC har til formål at vurdere videnskabelige, tekniske og socio-økonomiske informationer vedrørende risikoen for menneskeskabte klimaændringer.”
        http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Milj%C3%B8_og_forurening/Internationale_aftaler,_konventioner_og_foreninger/IPCC

        Det springende punkt er altså “menneskeskabte”. Du henviser til UN General Assembly Resolution 43/53 of 6 December 1988. Indledningsvis anføres i den “Concerned that certain human activities could change global climate patterns”, så hele præmissen for IPCC er altså det menneskeskabte.

        Som lægmand bliver jeg altid urolig for forskere, der mister nysgerrigheden “…men vi ved tilstrækkeligt” lyder ikke nysgerrigt, men nærmere “science is settled”.

        Og ja, det er da politisk.

  3. Her i de nordiske lande har temperaturen allerede nu steget med ca. 1.5 grader C siden år 1900 (dmi.dk, yr.no, smhi.se), og globalt er den tilsvarende temperaturstigning endnu bare 0.8 grader C. Skyldes det, at der er mere CO2 i atmosfæren på vore breddegrader eller lokalt over Skandinavien i forhold til det globale gennemsnit, og vides det hvor direkte en evt. sammenhæng er?
    De fleste simuleringer viser relativt høje CO2 koncentrationer over de nordlige breddegrader: https://www.youtube.com/watch?v=W3SCjqBwFS8

  4. Med Brasiliens dobbelte bogholderi in mente og populismens trompe-l’oeil-effekt på vælgerne kan det irrationelle element hos de tobenede endnu nå at overraske. Gad vide om aliens på andre kloder kigger med? Måske indgår de lige nu væddemål. Griber de ind? Eller venter de på at få boet billigt, for hvorfor slå os ihjel, hvis vi kan gøre det for dem? Det ligner mere og mere en kulørt sci-fi, få i tidligere generationer ville have troet milig. Men der var nogle og de var ikke alle romanforfattere.

    Sitet her er interessant. Det inspirerer til lidt erkendelsesudvidelse. Som fx om årsagerne til den relativt større opvarmning på de nordlige breddegrader som også har noget at gøre med varme der strømmer nordpå fra ækvator og isens afsmeltning. Den lurende klimakatastrofe gør vælgerne potentielt klogere omend ikke nødvendigvis bedre til at overleve. Borgerne, der sagsøger stater, kan ikke forvente at jura løser op for de gordiske knuder. De er af det stof politik gøres af.

  5. Kære Jesper Theilgaard

    Godt du viser tænder i Politiken idag.

    Du har ret, det sker lige for øjnene af os. Men USA som vi troede var et oplyst land, leder nu verden ud over den afgrund ingen havde troet var menneskeligt muligt. Jeg havde ihvertfald ikke troet, at det skulle kommer hertil.

    https://politiken.dk/indland/art6934682/Theilgaard-var-tr%C3%A6t-af-snak-om-b%C3%B8rneb%C3%B8rn.-Er-han-mere-fremtidsoptimist-efter-en-vanvittig-sommer.

    Godt nytår

  6. Efter vandet den 2.-3. januar 2019. Endnu en hundredårsbegivenhed, eller var det en 20 års begivenhed, inden for 3-4 år. Stormen den 17.-18. marts og den 29. oktober i 2018 tæller vi slet ikke med. Hvordan går det så med kystsikringen og digerne? Eller venter vi også med dem til 2030 – henholdsvis 2050 ?

  7. ” Først ville Venstre nedlægge Klimarådet, så ville de udflytte det, og til sidst udskiftede de formanden.
    Udskiftningen af formanden for Klimarådet var blot det seneste sværdslag i en årelang dyst mellem Venstre og det uafhængige klimaråd. Rådet har før undveget både nedlæggelse og udflytning. Men denne gang lykkedes det Venstre at få et stød ind. Information genfortæller historien bag de seneste dages afsløringer i sagen”
    Information d. 6/1-19

        1. ” K-profil: Klimaformand blev fyret for at tale V imod

          Michael Ziegler, kommunalpolitisk næstformand for K, skriver, at Klimarådets formand blev fyret efter kritik.”

          DR 6/1-19

          1. Apropos Venstres grønne dagsorden:

            Deres eget slogan:
            Venstre – så ved du, det bli’r til noget”.

            Hmmmm

  8. Jeg har en helt overordnet kommentar til Jesper Theilgaard og klimaformidling.dk:
    Globalt er der kun to store, stabile og næsten CO2-fri energikilder. Det er vandkraft og kernekraft (=atomkraft). Dog kan de suppleres af næsten CO2-fri biomasse, der i de fleste lande kan levere 10-30 % af energien. I Danmark ca. 20 %.
    Dette er der meget få politikere, der er klar over.
    I Danmark satser vi i høj grad på vindkraft (og solceller), og det er meget få politikere, der er klar over, at de stort set ikke leverer el og energi 80-100 dage hvert år, hvor det næsten ikke blæser. – Det ses f.eks. på Dkvind.dk eller energinet.dk.
    Så jo mere vi satser på vindmøller, jo flere alm. kraftværker skal stå klar til at levere backup til møllerne de nævnte 80-100 dage hvert år. Alternativt kan vi satse på, at vore nabolande altid vil og kan levere den nødvendige strøm, når det ikke blæser. – Det er et politisk spørgsmål, om dete er acceptabelt.
    I den danske klimadebat handler ca. 49 ud af 50 indlæg om, at det er vigtigt at handle, mens kun et af 50 indlæg skriver, hvilke energikilder, der er effektive – og hvilke, der kun kan supplere.
    Om det sidste skrev vi/REO i vores nytårsbrev, som blev bragt i Berlingske i dag, 6.1.2019.
    Min gæt er, at stort set ingen politikere reagerer på det, fordi de er politikere og ikke teknikere. Jeg er selv tekniker og har undervist i fysik og energi på DTU i en årrække.
    På REO.dk (under Viden/Energikilder) beskriver vi 19 energikilders egenskaber. Der kan man tjekke, at ovennævnte udsagn er bæredygtige!!

    1. Kære Holger Skjerning
      Vi er sådan set ikke uenige. Der er naturligvis et problem med vindkraft, de dage, hvor det ikke blæser. Solenergi har vi endnu ikke så meget af, så når vinden mangler skal der jo kompenseres med energi fra andre kilder. Håbet er jo, at thorium-reaktoren snart er på vej, men der går jo nok nogle år endnu. Biomasse er bedre end kul og olie/gas, men er jo heller ikke helt CO2 neutralt – det bliver i al fald kritiseret fra flere sider. Desværre har vi ikke så meget vandkraft i Danmark, men må ty til vore nordiske naboer.

  9. “Vi har sindssygt travlt. Men det har vi vidst længe. Vi står med ryggen mod muren og med en kniv for halsen.
    KATHERINE RICHARDSON, PROFESSOR VED KØBENHAVNS Universitet” dr 17/1 – 19.

    Kære Jesper
    Hvordan tænker du, at vi meget bekymrede klima-interesserede kan være med til at få flere til at forstå vores civilisation er truet på sigt?

    Mvh Jens Laugesen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.