
Kurven, der har NOAA som kilde, viser temperaturudviklingen frem til og med 2023. Den viser en stigende temperatur og dermed mere energi til klimasystemet. Det er den ekstra energi, vi slås med. Kilde NOAA
30. december 2024
På tærsklen til det nye år 2025 er det vel naturligt at udtrykke nogle ønske for det år, der nu kommer.
Vi har overstået et 2024, der i al væsentlighed i forhold til naturen ikke har bidraget til nogen særlig positiv udvikling. Vi har haft flere konferencer under FN, hvor klima, biodiversitet, plastik og ørkenspredning skulle debatteres og hvor man internationalt skulle finde løsninger, der ville mindske de store problemer, vi har på disse områder. Desværre fejlede de alle.
Som Jørgen Steen Nielsen i Information påpeger, så er det et udtryk for den polarisering, verden er udsat for i disse år. Ingen vil gå forrest, ingen vil bidrage mere end andre og ingen ser ud til at ville ændre kursen – sådan set i grove træk.
Jeg siger ikke, at 2024 ikke har budt på enkelte fremskridt, men grundlæggende sejler vi videre mod afgrunden. Vi forstår ikke som mennesker, at vi selv som art er en del af naturen, og de skader vi påfører denne, påfører vi derfor også os selv. Så længe den erkendelse udebliver, kan vi ikke ændre udviklingen nævneværdigt.
Erkendelse
Derfor handler det i høj grad omsat vi i 2025 om muligt sætter turbo på at skabe den erkendelse. Det er min overbevisning, at netop det ville være muligt, hvis ikke verden stod med nogle geopolitiske kriser, der også skal løses. Det gælder især Ukraine-Rusland konflikten sammen med Israels konflikt med palæstinenserne. Disse konflikter overskygger alle de politiske tiltag, der er nødvendige overfor naturen.
Men selv her i Danmark er det svært. De udbud på havvind i Nordsøen, som skulle tilføre grøn strøm i store mængder, blev ikke til noget, for udbuddet var for ringe til at nogen ville byde ind. Det i sig selv er en skandale af rang, og nu bliver de tiltag udskudt på ubestemt tid. Højere renter og fordyrende led i produktionen har gjort det mindre attraktivt, og man evnede ikke at tilpasse udbuddet til den nye virkelighed.
Status
Den klimatiske status er, at den globale temperatur er steget med omkring 1,5 grader i forhold til midten af 1800-tallet. det er den temperaturstigning, vi i Parisaftalen har anset som en grænse, der helst ikke skulle overskrides. Ganske vist er den ikke overskredet gennem længere tid, men vi har jo set konsekvenserne i form af mere og heftigere nedbør, stærkere og vådere tropiske orkaner samt flere hedebølger i bl.a Sydeuropa.
Der er ingen grund til at tro, at der generelt kommer forbedringer her eftersom alle tre parametre er en funktion af temperaturen, der må forventes at forblive på et højt niveau. Derfor må vi regne med tilsvarende voldsomme hændelser i 2025. Forhåbentlig bliver det ikke værre, men vi bevæger os på en knivsæg, hvor balancen let kan tippe den forkerte vej.
2025
Ønsket for 2025 er derfor, at der vil lykkes, at opnå enighed om reduktioner af udledningen af drivhusgasser, da netop det er hovedproblemet. Den kamp skal stå under COP30 i Brasilien til november, og det er mit – naive – håb, at det lykkes, men jeg er dog så realistisk, at jeg ikke giver det store chancer. Den fossile lobbyisme er desværre enorm stærk. Skulle det lykkes at skabe enighed om betydelige reduktioner, vil det ikke betyde en øjeblikkelig klimaforbedring. Det vil formentlig tage årtier, at stabilisere klimaet, men vi skal jo begynde et sted – og det kunne passende blive i 2025.