Vi befinder os på nedkølingssiden af den voldsomme el Nino, der for snart halvandet år siden ebbede ud i det ækvatoriale Stillehav. Der blev dengang sat mange nye varmerekorder og vejret opførte sig anderledes, end det plejer. Den globale temperatur havde aldrig været højere siden observationerne begyndte i 1800-tallet.
Nu har vi så den kolde pendant – nemlig en la Nina, som ikke er specielt stærk, men dog bidrager til en sænkning af den globale temperatur. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at vi trods denne afkøling kan få en januar temperatur, der globalt er den 4. varmeste.
Hvis vi ser på temperaturerne under år med la Nina, så er denne januar den varmeste, hvilket understøtter den generelle konsensus om, at den globale temperatur er stigende.
De her nævnte tal stammer fra EU’s center for observationer af forholdene på jorden. Centeret kaldes Copernicus og er et af de fire centre, der hver måned beregner den globale temperatur. Copernicus er i reglen først med tallene, men det er sjældent, der er de store variationer i de centrenes beregninger.
Denne januar er beregnet til at være 0,4 grader varmere end gennemsnittet for perioden 1981-2010. Det er en ganske betydelig stigning, og den er i tråd med forventningen om at temperaturen stiger med 0,18 grader pr tiår. Med en sådan tilvækst ser det nærmest umuligt at at kunne holde temperaturen på 1,5 grader over det præindustrielle niveau, eftersom vi til dato ligger på 1,1 til 1,2 grader over.
Disse tal burde intensivere forhandlingerne om at forbedre Parisaftalen – noget der ligger i kortene til det næste COP-møde i Katowice i Polen til december.
Svaret er at hvis man ønsker at se en effekt af en påvirkning af klimaet, så må man udvælge de følsomme områder, som kun, eller næsten kun påvirkes af effekten. Man kan ikke undersøge hele jorden på en gang, på en enkel graf.
Datagrundlaget skal være repræsentativt, så det kan ikke nytte noget, at du vil håndplukke nogle særlige områder for at frembringe et bestemt resultat. Den viste graf repræsenterer data indsamlet fra hele kloden, hvorfor ‘svaret’ må være, at man sagtens kan undersøge hele jorden på en gang.
Datagrundlaget skal være repræsentativt, så det kan ikke nytte noget, at du vil håndplukke nogle særlige områder for at frembringe et bestemt resultat. Den viste graf repræsenterer data indsamlet fra hele kloden, hvorfor ‘svaret’ må være, at man sagtens kan undersøge hele jorden på en gang.
Flere grafer kan du se her: https://climate.nasa.gov/
Hej,
Der har været en relativt stationære vejrsituation i Europa i en længere periode i denne vinter (som så skifter nu). Kan dette sammenkobles med klimaforandringerne/ændringer af jetstrømmene? Historiske store snefald i de nordlige- og østlige alper samtidig med historisk lave snefald i vest Norge?