Et spørgsmål om balance

Balance

Fysikkens love vil altid forsøge at skabe balance i naturen. Det betyder, at en forandring et sted, vil medføre et påvirkning et andet sted. Den konsekvens er helt central i vores forståelse af klimasystemet.

Det mest grundlæggende er energibalancen, som danner basis for livet på jorden. I den fulde version er energibalancen meget kompliceret, men man kan også forenkle den for at skabe den fornødne forståelse. For egentlig er det en simpel ligning:

Modtaget solenergi = Anvendt energi + jordens udstråling til verdensrummet.

Den modtagne solenergi er stort set konstant, så forandringen skal ses på højre side. Her handler det om jordens udstråling, som forhindres af atmosfærens drivhusgasser, og da vi hælder flere og flere drivhusgasser ud i atmosfæren, vil mindre energi blive sendt ud i verdensrummet. Det medfører, at der bliver mere energi til anvendelse – og det er det helt centrale punkt. For den energi, vi anvender, blive brugt til mange forskellige formål: opvarmning af havene, smeltning af is, opvarmning af luften, vejr, liv etc etc. – men fordelingen af den anvendte energi på de forskellige områder er ikke ens hele tiden.

Derfor er reglen om balance så vigtig at forstå. Jorden har altid levet med den balance, og lige nu i disse år bliver der blot mere energi at anvende med alle de konsekvenser det har. Det er grunden til, at der er mere energi til bl.a. opvarmning og vejr, så det er ikke forkert at antage, at vejret bliver voldsommere, eftersom der er mere energi til rådighed.

Et andet sted, hvor balancen er vigtig, er havstrømmene, som er meget vigtige for udvekslingen af energi mellem ækvator og polerne. For Nordeuropa er Golfstrømmen helt central for det relativt milde klima her. Men drivkraften for Golfstrømmen skabes også af en balance, hvor den såkaldte dybvandspumpe er vigtig. Den skabes af det varme salt overfladevand fra Caribien, som driver nord om Skotland og nordpå vest om Norge til Grønlandshavet. Her er det blevet afkølet og derfor tungere, hvorfor det synker ned til bunden og søger tilbage mod Ækvator. Denne cirkulation kaldes AMOC Atlantic meridional overturning circulation.

Et helt nyt studie påpeger at strømningen er svækket dels på grund af havets opvarmning og dels på grund af afsmeltningen fra Grønlands iskappe. Begge dele vil gøre vandet mindre tungt og derfor svækkes dybvandspumpen. Studiet, der bl.a. er udført af Stefan Rahmstorf fra Potsdam Instituttet. Han siger, at styrken af AMOC er svækket og ikke har været så svag i 1600 år. Men han siger samtidig, at det er umuligt at sige, om svækkelsen fortsætter og om balancen på et tidspunkt tipper, så Golfstrømmen ændres sig markant.

Men Rahmstorf understreger, at risiciene vokser, når temperaturen stiger, hvorfor det er vigtigt at imødegå dette med en forstærket indsats for en mere ambitiøs Parisaftale.

Der er altså endnu en grund til, at der skal ske fremskridt ved COP24 i Katowice i Polen til december. Uret tikker og tiden er ikke med os.

Men lad mig understrege, at når vi er så bekymrede over klimaændringerne skyldes det hensynet til os selv – menneskeheden. Jorden og naturen skal nok overleve også denne klimaændring.

 

 

8 tanker om “Et spørgsmål om balance

  1. Vil det være forkert – eller komplicerer det ligningen for meget – hvis man tilføjer en mellemregning = “ophobet energi (fossile kulstoffer) + omsat solenergi(vind, bølger, strømme – energi, der returnerer til rummet som langbølget varmestråling) = frigivet fossil energi(varme, lys, bevægelse) + drivhusgasser, der holder på varmen + omsat solenergi?

    Når der sker en ophobning af kulstof over tid, er der jo ikke en fuldstændig balance 🤔

    1. Når jeg laver en så enkel ligning er det alene for at skabe en forståelse for en overordnet sammenhæng. Man kunne sagen gøre ligningen mere detaljeret, men det vil sløre min hensigt. Der kunne tilføjes flere elementer end dem, du nævner, så jeg tror det enkle budskab kan skabe en hurtigere forståelse.

  2. Når der ikke er balance, vælter klimaet, og så vi kan blot håbe, at det ikke går helt galt. Går det helt galt, vil menneskehedens vanvittige optræden være som en slem forkølelse for jorden, men over tid vil naturen genoprette balancen og rydde op efter menneskenes utrolige svineri. Menneskenes hærgen har varet et par hunderede år, ud af de
    milliarder af år jorden har eksisteret, så menneskets historie vil blot være en lille ubehagelig parentes i jordens historie, når balancen er genoprettet

    1. Ja det er sådan set også pointen, men hvis vi nu gerne vil være her, må vi opføre os ordentligt!

  3. 1) Overbefolkning og overforbrug afgiver varme plus CO².
    2) Menneskets mest anvendte forsvar imod klimaproblemerne er nu fortrængning.

    Hvor skal vi så begynde for at genoprette balance?
    For det er vel ikke nok at bekæmpe ’symptomet’ (drivhuseffekten)?
    Ja, disse linjer udgør vel en ond cirkel?

    .

    1. Jeg vil nu hellere kalde drivhuseffekten for årsagen – men den kommer naturligvis af vores afbrænding af fossile brændsler, så vel så er den reelle årsag. Vi kan kun løse problemet ved at sætte ind her. Tilpasning er nødvendig symptombehandling – omstilling er den reelle behandling. Men det går for langsomt – klimaet venter ikke på vores beslutninger.
      Overbefolkningen er så et yderligere problem – nye tal viser dog heldigvis, at stigningen mindskes og vi ikke nødvendigvis når 10 mia.

      1. Man kan udtrykke ting på mange måder , som jeg læser IPCC’s kulstofbalance – så er der en naturlig ligevægt mellem respiration og fotosyntese.
        Det betyder at om det er tobenede eller andre dyr , så er deres eksistens i sig selv ikke et problem – den er mere et udtryk for hvor aggressiv arten er.
        Problemerne opstår først , når en art bevæger sig ud i forbrug , der ligger meget uden for den naturlige biokapacitet , her er jeg meget glæd for Earth Overshoot Day – om det er mig der er tosset – måske , men kurverne for temperatur og Overshoot Day’s afvigelse fra 1 januar ligner i mine øjne hinanden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.