26. okt. 24
Vi har talt og talt om, at klimaet ændrer sig til det værre, men kun lidt er gjort for at ændre udviklingen. Vi skulle have begyndt forandringen for 30 år siden, da videnskaben forstod, hvad der var på spil. Nu ser vi konsekvenserne!
I årtier har videnskaben kendt til problemet med drivhusgasser i atmosfæren – eller rettere sagt den forøgede mængde af drivhusgasser. For vi skal i første omgang være glade for dem, da de holder temperaturen oppe på et behageligt niveau. Uden disse gasser ville temperaturen være omkring 30 grader lavere.
Det ville svare til, at vi sover uden dyne om natten – det bliver også koldt, men det er sådan drivhusgasserne fungerer. De holder på varmen. Men for mange drivhusgasser gør dynen mere effektiv – og så stiger temperaturen.
I går den 24. oktobe fik vi så årets statusrapport fra https://www.unep.org/resources/emissions-gap-report-2024 (FN’s miljøorganisation), hvoraf det fremgår, at vi fortsat pøser drivhusgasser ud i atmosfæren, selv om vi godt ved, at det får temperaturen til at stige.
Konsekvenserne ser vi nu globalt på især nedbøren, der forandrer sig til enten meget mere regn eller meget mindre regn. Vi har bygget vores samfund på en viden om, hvordan nedbøren fordeler sig i det gamle klima. Vi har dimensioneret infrastruktur efter den mængde nedbør, der plejer at falde, og vores landbrug kloden over, har indrettet sig efter det gamle klima – både i forhold til temperatur og i forhold til nedbør.
Men den stigende temperatur forandrer betingelserne, så vi er slet ikke gearet til at håndtere det nye klima. Høsten slår fejl, og udbyttet mindskes, når nedbør og temperatur ændrer sig. Risikoen for fødevaremangel i kommende årtier er stor, hvis ikke forholdene stabiliseres.
For vi kan godt tilpasse os det nye klima langt hen ad vejen, men jo højere temperaturen kommer op, jo vanskeligere bliver det.
Rapporten fra UNEP viser helt tydeligt, at selv om der er sket forbedringer siden vi fik Parisaftalen i 2015, så går det alt for langsomt med udfasningen af fossile brændsler – for det er her løsningen ligger. Også det har rapport på rapport sagt, uden at verdenssamfundet har reageret tilstrækkeligt.
DTU fremlagde for et par uger siden nogle beregninger på vandstandsstigningen herhjemme. De må have sendt rystelser gennem både kommuner og regering, da beregningerne viste risici for påvirkninger fra havet, der vil være enormt dyre at håndtere. Men også det problem kan kun mindskes, hvis vi udfaser anvendelsen af fossile brændsler.
I november mødes FN-landene igen til klimatopmøde – denne gang nummer 29 i rækker og så i oliestaten Azerbaijan. Forbedringer på netop udledningerne af drivhusgasser har der ikke været mange af i de senere år, og forventningerne denne gang kan også ligge på et meget lille sted – på trods af de mange advarsler.
Vi kunne håndtere Corona-pandemien, og forhåbentlig kan vi håndtere den ufred, der lige nu også er i vores verden. Så vi kan også, med den viden vi har, håndtere klimaproblemet. Det handler alene om vilje til at skabe den nødvendige forandring. Mødet i Azerbaijan vil vise, om den vilje er til stede.
