Den sorte kurve er 2024 og den ligger over de tidligere kurver. Den orange kurve er 2023

Året 2024 er begyndt, hvor de gamle år sluttede – nemlig med en globalt rekordvarm januar. En væsentlig årsag er, at verdenshavene er rekordvarme – ikke mindst i Stillehavet, hvor en stærk el Nino har huseret de seneste måneder.
Nu tyder det på, at den vil være på retur i den næste måneder, og Stillehavet vil så blive lidt koldere.

Det helt store spørgsmål i den sammenhæng er så, om den afkøling også kommer til at gælde andre steder, som for eksempel i det nordlige Atlanterhav, hvor vi bor. Her kan vi nemlig konstatere, at havtemperaturen her i begyndelsen af februar er steget yderligere som tilfældet er i de øvrige oceaner. Det er svært for forskerne at finde en endegyldig forklaring på den stigning.

Mere regn
Konsekvensen af de høje havtemperaturer ser vi dog overalt i landskabet herhjemme. Vandet flyder og markerne sejler i vand. For med den høje havtemperatur følger en større fordampning og dermed mere nedbør. Det mærker vi ikke mindst her i landet, hvor de udbredte regnområder fra lavtryk og frontsystemer ofte passerer.

Det er i sig selv ikke nogen overraskelse, da de øgede nedbør har været ventet i takt med at den globale temperatur skulle stige – netop som det er sket. Det er heller ikke fordi myndighederne ikke har reageret, for der laves klimatilpasning overalt i håb om, at vi kan tæmme de store mængder vand, der kommer fra oven.

Vi skal ikke bo hvorsomhelst
Trods den store ihærdighed er det bare ikke nok, og vi er nok nødt til at få sat gang i en debat om, hvor vi kan og skal bosætte os, for der vil være områder i landet, hvor vandproblemet ikke kan løses. Ofte kan man se på gamle navne. For et område, der er for eksempel opkaldt efter en mose, fortæller historien om, at her har der engang været meget fugtigt – måske med højt grundvand. Det område kan så være drænet i forbindelse med udstykning til byggeri. Problemet er derfor, at nutiden store nedbørsmængder er for store til den dræning, hvorfor området på ny bliver mere fugtigt. En adresse som ”Mosesvinget” kunne derfor få en advarselslampe til at blinke.

Det bliver interessant at følge udviklingen de kommende måneder. Det vi har behov for er en lang periode med tørvejr, så vandet langsomt kan sive væk – forhåbentlig inden den tid, hvor landmændene skal til at gøre markerne forårsklare. Det er i al fald ikke muligt, så længe området er mere sø end mark.

Læs også

Den varme september har flere årsager

Den varme sommer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *