Bil oversvømmet i den italienske by Cesena efter et halvt års nedbør på få dage. Foto: Alessandro Serrano
Lørdag 20. maj 2023
Billederne taler deres tydelige sprog med biler, der flyder rundt i de oversvømmede gader i en hurtigt strømmede flod af vand, der burde ligge et helt anden sted.
Med et halvt års nedbør på få dage er det logisk, at den naturlige vandafledning ikke kan håndtere de enorme vandmasser, og det medfører så oversvømmelser med tabe af menneskeliv og store materielle skader.
Det er så ikke helt ukendte forhold i Italien og den vejrtype, som har foranlediget katastrofen, er velkendt – nemlig når kold polarluft på denne årstid dumper sydpå i stedet for at drive mod øst, som er et normale. Men det forhindrer det højtryk, som nu i et par uger har befundet sig på vores breddegrader.
Så myndighederne vidste godt, der var uvejr på vej, og havde advaret befolkningen. Man kunne blot ikke forudsige omfanget og styrken af regnvejret. Vores erfaring og beregningsmodeller har svært ved at forudsigt så ekstreme nedbørsmængder, men det skal vi nok til at lære.
Tendensen i disse år, hvor atmosfæren gradvist bliver varmere og varmere, vil netop være, at der er plads til mere vanddamp i atmosfæren, og derfor falder der mere regn. Det sker samtidig med at der er mere energi i skyernes. Nedbøren også øger derfor også i intensitet.
Det har været forudsigelsen i klimamodellerne i flere år, så vi er bevidste om udviklingen, men vores infrastruktur og bystruktur er slet ikke gearet til den nye tid. Vi skal derfor lære at skabe plads til vandet, når det kommer så intenst, og floderne skal renses, så vandgennemstrømningen bliver så stor som mulig.
Vi er nødt til at erkende, at klimaforandringerne øger ekstremerne. Vi har set det i de senere år, og vi er blevet advaret gennem IPCC’s rapporter. Det handler om politisk ansvarlighed globalt, men den politiske vilje kniber det med, for der er så mange andre problemer, man også skal håndtere, og det er nu engang lettest at håndtere de nære problemer først – det er jo dem, som vælgerne mærker. Vi så det med coronaen, hvor der fra dag 1 blev lovgivet, og vi rettede alle ind i vores dagligdag.
Det er ulig meget sværere, når der er tale om globale problemer, som for de fleste menneskers vedkommende ikke har dem tæt inde på livet, men kun får det serveret gennem fjernsynsskærmen eller på nettet.
Klima og metrologi er kompliceret. Det er nemmere at forstå og kommunikere nære og mere enkle udfordringer. Jeg kan se, at målinger af CO2 og andre drivhusgassers niveau stiger trods løfter om det modsatte. Hver gang vi øger CO2 mængden i atmosfæren lægger vi en usynlig dyne rundt om jorden. Kort sagt er det som at give en ophedet patient en ekstra dyne på. Det ender med at patienten får det værre. Ulempen er, at dynen er usynlig og er svær at tage af igen. Hvordan/hvem finder synderen og giver synderen ansvaret for tab af menneskeliv og værdier?
Saglig og indsigtsfuld redegørelse