Udviklingen af den globale temperatur siden 1890

Nu kom den første af en række beregninger på, hvordan den globale temperatur for hele 2021 endte. Det er det japanske meteorologiske institut (Japan Meteorological Agency), der kom med det første bud. Beregningen viser et fald i forhold til 2020, men stadig blev 2021 det 6. varmeste år, siden vi begyndte at indsamle globale vejrdata sidst i 1800-tallet. Faldet var ventet, idet vi har haft en la Niña i det centrale Stillehav i 2021. La Niña er den kolde udgave af en tilbagevendende svingning i temperaturen i havet mellem Peru og Indonesien. Den varme udgave kaldes el Niño, og den havde i en stærk udgave af i 2015-16. Denne svingning påvirker den globale temperatur, så i det lys skulle 2021 være kold.

Forventningen er, at la Niña fortsætter frem til foråret, hvorefter resten af året skulle være nogenlunde neutral – altså et Stillehav, der hverken er hverken koldt eller varmt, så i det lys skulle 2022 mest blive påvirket af den overordnede globale temperatur og den globale opvarmning. Det skal blive interessant at se.

Stor stigning af temperaturen efter 1970

Hvis man ser på grafen for temperauren, er det tydeligt, at vi siden 1970 har ser en nærmest kontinuerlig opvarmning. Naturligvis er der forskelle fra år til år, men set over en længere årrække sker der en konstant opvarmning. det er netop den opvarmning, som verdenssamfundet har sat sig for at begrænse eller i al fald mindske stigningen af. Vi har i Parisaftalen en beslutning om en begrænsning, der ligger under 2,0 grader, hvor vi indtil nu har taget de første 1,1 grader. Jeg ved godt, der i retorikken efter cop26 siges, at vi stadig kan nå at holde os på 1,5 grader, men det har så store globale betingelser tilknyttet, at jeg anser det for at være urealistisk.

Kystsikring

Til gengæld viser beregninger fra DMI, hvad det kan betyde for Danmark, hvis ikke vi globalt evner at begrænse temperaturstigningen. Danmarks problem er jo vand – fra oven i form af nedbør , fra neden som stigende grundvand og fra siden fra det stigende havvand. Problemet fra nedbøren er velkendt med det stigende antal skybrud og de deraf følgende oversvømmelser. Men i dagens Politiken kan vi også læse en artikel om, hvad vi kan vente af problemer i vore kystområder. Det er jo vigtigt at huske på, at den type infrastruktur, som et dige er, tager lang tid at bygge, og det skal helst holde i mange årtier.

Hvem skal nu betale?

Men hvem skal betale? det fremgår af artiklen, at lysten hos de berørte grundejere til at betale den omkostning er svindende, da den hurtigt løber op mellem 50.000 og 100.000kr plus det årlige vedligehold. Skal vi have en national strategi, der fordeler pengene over skatten? Man kan jo have den holdning, at kysten er et fælles gode, som vi alle har en interesse i at beskytte, men skal det så også dække de private grundejeres problem? Man kunne måske finde en middelvej, hvor det offentlige giver et vist tilskud, for det kan kun være i alles interesse, at vi får løst problemet med kystsikringen.

4 tanker om “Den globale opvarmning fortsætter

  1. Tak for deling af den nye data og for at tage op behov for tilpasning. Jeg tænker at de store initiativer, som diger, er et nationalt ansvar men jeg tænker også at vi er nødt til at begynde debatten om hvad vi vil sikre. Med 1,5, 2 eller endnu større temperatur stigning vil effekten stadigvæk være så stor at hele Dk med alle øer kan sikres… specielt når det handler om grundvandet som stiger.

    1. Jeg er sikker på at Danmark internt kan løse udfordringerne. Vi er velforberedte og vi har både økonomi og teknologi, men det kræver jo at vi vil!

    1. Jeg er enig i at vi ikke skal skræmme, men vi skal fortælle seriøst om forholdene. Når jeg fortæller om klima overfor børn og unge tager jeg naturligt hensyn til deres alder. Der er gode og positive tig at fortælle om og vi har her i landet alle muligheder for at overkomme udfordringerne – hvis vi vil. Og jeg kender Svensmarks forskning udmærket og ser ikke nogen divergens i forhold til CO2 og drivhusteorien. Begge teorier kan sagtens køre parallelt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *