COP23 i Bonn er nu gået ind i den anden og sidste uge. Det er en såkaldt teknisk COP,så der forventes ikke store gennemgribende beslutninger.
Alligevel er det et væsentligt møde, fordi det skal lægge grunden til næste års møde – COP24 i Katowice, Polen. Det er ofte sådan FN-systemet arbejder – langsomt og metodisk. Gennembruddet under COP21 i Paris gav den store ramme, som nu er ved at blive fyldt ud, dels fra sidste års COP22 i Marrakesch og dels i år i Bonn til COP23.
Det er naturligvis ikke sådan, at selv om der ikke er helt så meget på spil i år, så er der fred og fordragelighed. Jens Mathias Clausen fra Greenpeace fortæller, at et af slagsmålene er, hvad der skal ske inden 2020, hvor Parisaftalen rigtig træder i kraft. Sagen er jo, at indtil da er det egentlig I-landende, som har lovet at reducere mest i udledningerne, og efter 2020 gælder reduktionerne så alle lande ud fra de klimaplaner, som landene har aftalt.
Men det går trægt med ambitionerne inden 2020, og faktisk kom det frem i dag, at i år ventes de samlede udledninger af CO2 igen at stige for første gang i tre år. Det er naturligvis bekymrende, for jo mindre der reduceres nu, jo større skal reduktionerne være efter 2020.
Samtidig er der diskussion om finanserne til klimaforbedringer. Det går ikke særlig let med at landene til at komme til lommerne for at hjælpe på det punkt, og det samme gælder de penge, som skal afsættes til at erstatte livsgrundlaget, for de mennesker, some r nødt til at forlade deres hjem på grund af klimaændringerne.
Så der snakkes og diskuteres livligt her i Bonn, og det bliver man ved med frem til fredag, hvor der forhåbentlig foreligger en vedtaget tekst, som årets resultat.
Følg med under Nyheder og bloggen – Vi holder dig opdateret om klimaet!
