Credits: NASA GISS/Gavin Schmidt

Link til billede https://www.giss.nasa.gov/research/news/20200115/

28. januar 2020

I kronikken den 13. januar i Kristeligt Dagblad har historikeren Michael Kjeldsen sat spørgsmålstegn ved den almindeligt anerkendte klimaforskning. De spørgsmål, der stilles, er kendte og kan derfor let imødegås. Der er intet nyt her.

Indledningsvis undrer kronikøren sig over, at det ikke er offentligt kendt, at den globale temperatur en faldet de seneste par år. Hertil er blot at sige, at jeg selv gentagne gange i 2015-16, hvor den kraftige el Nino udviklede sig og gav rekordhøj temperatur i 2016, sagde, at vi ville se en faldende temperatur efter 2016. Det skete så i 2017 og 2018, hvilket jeg ofte har kommenteret. Det havde klædt kronikøren at medtage udviklingen i 2019, hvor temperaturen igen er steget og næsten er på niveau med 2016 – og denne gang uden hjælp fra en el Nino. Så der er intet forklaringsproblem her. Kronikøren kommer i øvrigt selv med svaret senere i kronikken.

Det er helt korrekt, at temperaturstigningen ikke er jævn gennem årene. Den ekstra energi naturen får til rådighed på grund af den øgende drivhuseffekt anvendes ikke ens fra år til år. Når kronikøren så henviser til perioden fra 1943-1977, hvor temperaturen ikke steg, og derfor undrer sig over den umiddelbart manglende sammenhæng mellem stigende CO2 niveau i atmosfæren og temperaturen, kunne lidt fodarbejde have givet svaret. Et af de mulige svar- global dimming – ligger lige for. Det øgende energiforbrug fra 1941 blev skabt ved afbrænding af olie og kul, der udledte meget svovl til atmosfæren. Svovlet danner svovlsyredråber i atmosfæren. Netop disse dråber er effektive til at reflektere sollyset, så mængden af sollys, der når jordoverfladen, mindskes. Det holdt temperaturen nede og derfor er der i dag forskere, der vil sende svovl tilbage i atmosfæren for at opnå samme effekt. Men svovlsyren blev optaget i nedbøren, så regnen blev syreholdig, og gav syreregn, der ødelagde især nåletræerne. Man satte så svovlfiltre på forbrændingsanlæggene, hvilket medførte at regnen igen blev ren – men temperaturen begyndte så at stige igen.

Kronikørens påstand om at det er temperaturen, der driver CO2-stigningen og ikke omvendt, er også en kendt myte. Påstanden er korrekt i forhold til istider og mellemistider. Når jorden er på vej mod en istid, falder havtemperaturen og havet optager mere og mere CO2, så atmosfæren under istiderne har et indhold på 200ppm (parts per million). Når jordens bane igen ændrer sig mod en mellemistid, øges havtemperaturen langsomt, fordi indstrålingen fra solen øges. Det nu varmere hav vil begynde at frigive CO2 til atmosfæren, der gradvist får et indhold på 280ppm. Den vekselvirkning har vi set gennem den seneste million år, og det kan ses i iskerneboringerne. Men det er en helt anden funktion, vi ser i dag, hvor vi kunstigt tilfører CO2 til atmosfæren og dermed ændrer den naturlige drivhuseffekt. Derfor er det nu CO2, der driver temperaturstigningen, som også fandt sted efter årtusindskiftet.

Endelig er det ikke sådan, at når CO2 optager den langbølgede stråling fra jorden, vil CO2 blive varmere. For CO2 molekylet optager ganske vist strålingen, der er på vej mod verdensrummet. Men pointen er, at energien sendes væk igen i alle mulige retninger – og altså for en dels vedkommende tilbage mod jorden, hvor den absorberes i jordoverfladen eller havet.

Der er naturligvis naturlige variationer i klimasystemet. Det gælder især i havene, hvor både Atlanterhavet, Stillehavet og det Indiske Ocean hver for sig har nogle cykliske variationer. Men de kan ikke forklare den gradvise stigning af temperaturen. Det kan kun drivhuseffekten og dermed drivhusgassernes forøgelse i atmosfæren.

5 tanker om “CO2 teorien har intet forklaringsproblem

  1. Dette er til dato den mest fantastiske illustration af 5 helt ens kurver.
    Hvordan det er lykkedes for 5 forskellige institutioner med 5 forskellige datasæt
    at producerede FULDSTÆNDIG ens kurver, bør undre alle.
    Når noget er for godt til at være sandt, så er det som regel for godt til at være sandt.
    Alene af den grund er illustrationen stærkt betænkelig.
    Hvis man ønsker at vide noget om justeringer (tør man skrive manipulering?) af data,
    kan man med fordel se Dr Ole Humlums foredrag desangående.
    https://youtu.be/6MWwIKV3KG0

  2. Theilgaard har helt ret. Michael Kjeldsen ved ikke hvad han skriver om men læner sig op af den norske klima charlatan Humlum. De gamle krikker trækkes af stalden selv om de er kommenteret og tilbagevist gang på gang. Det er pinagtigt at overvære, ikke mindst at en avis som Kristeligt Dagblad, der prætenderer at levere seriøs information, vælger at bringe Kjeldsens vrøvl til torvs.

      1. Jeg synes nu ikke det er op ad bakke… alle vil jo gerne have at klimaforandringerne ikke er sand, at det bare er en ond drøm som nogle gale forskere har fundet på… derfor klamrer nogle mennesker sig til ethvert halmstrå som de mener modbeviser de overvældende kendskærninger.

  3. Hvem skal vi tro på?
    Skal vi tro på FN´s Klimapanel, hvis konklusioner alene bygger på hypotesedrevet forskning, hvor korrelationer og evidens er de drivende kræfter. Klimapanelets lukkethed skaber i sig selv mistanke om, at der må være noget galt. Noget er, som det ikke skal være. FN´s demokratiske idealer risikerer at lide et knæk ved denne uforståelige lukkethed. Der savnes i høj grad transparency. Hvorfor afviser man med en vis arrogance enhver forsker med en anden opfattelse end Klimapanelets. Afvisningerne skaber i sig selv mistanke om, at klimaprojektet reelt er et politisk projekt og ikke et videnskabeligt projekt. Er der en dybereliggende dagsorden, som ikke er almindeligt kendt? Hvorfor farer man dagligt frem med skræmmehistorier, som sælges af verdens medier i en dyne af konsensus? Metoden påfører mennesker angst og depressioner. Ville det være forkert at antage, at formålet med skræmmemetoden er, at man på denne måde vil påvirke befolkningerne og politikerne til at acceptere CO2-hypotesen? Vi er mange, der savner klare videnskabelige beviser?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *