
Det er som sådan ikke en stor nyhed, at vejr og klima påvirkes af temperaturen. Men det er alligevel vigtigt en gang i mellem at stoppe op og tænke lidt mere over netop det forhold.
Her i sensommeren var der stort fokus på de tre tropiske orkaner, Harvey, Irma og Maria. De var hver for sig specielle og medførte enorme skader. Eftersom det varme havvand er den væsentligste årsag til dannelsen af disse uvejr, er der en logik i at se en sammenhæng mellem styrken af uvejrene og vandets temperatur. Så jo varmere havvandet er, jo stærkere bliver orkanerne. Det er forskerne generelt enige i.
De store oversvømmelser i Indien og de omkringligende lande på grund af en ustabil monsun, ses også som et resultat af højere havtemperaturer.
Den voldsomme hedebølge i Sydeuropa denne sommer med temperaturer over 40 grader har udtørret området. Det giver skov- og naturbrande gode betingelser, som vi ser det i Portugal i disse dage.
Climate Silence
Aversionen mod at sætte disse katastrofer i relation til den globale opvarmning kaldes “Climate Silence”. På trods af at forskerne kalder den nuværende tidsalder for “Antropocæn”, på grund af at mennesket nu påvirker klodens udvikling på en måde, som overstiger den naturlige udvikling, så lader man stadig, som om de mere intense vejrhændelser ikke er påvirket af menneskelig aktivitet.
Jeg medgiver, at det let bliver apokalyptisk, men det bør ikke forhindre at man kalder en spade for en spade, så det bør siges lige ud: “Den menneskelige udledning af drivhusgasser til atmosfæren, påvirker nu vejret i en sådan grad, at vi underminerer vores egen tilværelse på denne klode”!
Rapport på rapport fortæller den samme historie, og alligevel når det sjældent frem til de store politiske taler. Det ville ellers være en oplagt mulighed for at blive husket i eftertiden, hvis nutidens politiker tog ansvaret på sig og gennemførte de nødvendige tiltag. Parisaftalen er et godt udgangspunkt, men den nødvendige opstramning af denne aftale, lader vente på sig. Det til trods for, at samme aftale siger at temperaturstigningen skal begrænses til under to grader, samtidig med at den aktuelle aftale sigter mod en stigning på mellem 3 og 3,5 grader.
Opfordingen må derfor være, at selv om katastroferne indtil nu har fundet sted langt væk herfra, så må vi tage dem lige så alvorligt, som hvis de fandt sted hos os selv. Det burde indebære, at klimaproblemerne kommer højere op på dagsordenen og derfra kan debatten mere konstruktivt føre frem til de løsninger, der kan ændre den nuværende kurs mod afgrunden. Løsningerne findes, men det er op til os selv om vi vil anvende dem.
Følg med under Nyheder og bloggen – Vi holder dig opdateret om klimaet!
Beder man mennesket om at tænke, så gør de det, men ud fra det lidt de forstår af det hele. Og det selv mennesker med lange uddannelser.
Det er jo påviseligt!
Det er blot at se på, hvordan verden ser ud i dag. Og det til trods for menneskeheden ved mere om alting, end nogensinde i menneskehedens historie.
Og så kan man trods al den viden går ind i en regnskov, og der finde en lille klan af naturlevende mennesker, der har levet sådan i hele menneskehedens historie, der intet ved om verden udenfor skoven… Der har forstået det hele!
At tro, man bare kan fortsætte udviklingen CO2-neutral, beviser hvor lidt vi forstår af det hele. Klimaændringerne er kun et feber-symptom på en underliggende dødelig samfundsudvikling, der er ved at udrydde menneskeheden med eller uden klimaændringerne.
Hvorfor det er hele samfundsindretningen, der skal ændres i en bagudgående retning, og ikke bare justeres lidt hist og pist i en fremadgående retning mod afgrunden.
At en vejrekspert udtrykker det så klart er opmuntrende for arbejdet med at få alle til at gøre en indsats. Jeg tænker specielt på dette: “Den menneskelige udledning af drivhusgasser til atmosfæren, påvirker nu vejret i en sådan grad, at vi underminerer vores egen tilværelse på denne klode”!
Tak, Jesper
Ganske enig.
helt enig, 5D og jordens opstigning har også en del at gøre med det der sker nu klimamæssigt.
Den der ikke er opdateret på 5D kan Google eller se videoer på Youtube
Berøringsangst overfør konstruktive løsninger? Løsninger på bæredygtig energiproduktioner er svær nok at få løftet op. Men hvad med forbruget ? transport?, ferieformer,?kødproduktion? og varetransport osv. Hvem har mod til at melde ud om regulering på adfærd, der opleves som at gå ud over velfærden?