Climate Planet – nu til undervisning

Climate Planet

ENGLISH VERSION HERE: https://klimaformidling.dk/climate-planet-now-also-education/?lang=en

 

Klimaændringer bør være en vigtig del af undervisningen både i 8. til 10. klasse og ikke mindst på gymnasieniveau. Det er jo de unge, der skal leve med klimaændringerne og dermed også medvirke til løsningerne. Men der er ifølge lærerne ikke alt for meget spændende undervisningsmateriale. Derfor har jeg fået mange henvendelser om filmen i Climate Planet, som jeg jo skrev manuskriptet til og også indtalte på dansk. For kunne den historie ikke anvendes i skolerne.

Filmen kan normalt kun ses inde i en stor globe og derfor er det kun få, der får muligheden. Men nu har jeg fået en version, hvor filmen er optaget fra en position – dvs man ser jordkuglen, hvorpå filmen jo projiceres, fra kun en side. Man mister naturligvis noget af det datamateriale, som filmen indeholder, men historien er intakt.

Jeg testede denne version i to gymnasieklasser – en i Hillerød og en i Holstebro. Begge steder var tilbagemeldingerne fantastiske, så derfor har fonden (Climate Planet Foundation), der nu udvikler hele projektet, besluttet, at udbyde det som en mulighed

Men filmen er indtil videre kun til rådighed sammen med mig – dvs jeg kan tilbyde et kursus på et par timer, hvor filmen med den pædagogiske klimahistorie indgår – filmen varer 35 min. Det var måske en ide til næste skoleår? Kurset kan i øvrigt designes efter ønske og sværhedsgraden differentieres efter klasseniveau.

Prisen ligger i størrelsesordenen 11 – 15.000,- afhængig af transportudgifterne.

Jeg har naturligvis et begrænset antal dage til rådighed, så tøv ikke med at reservere et kursus, når du har fået pengene bevilget. Du kan få mere at vide på jt@klimaformidling.dk.

 

En tanke om “Climate Planet – nu til undervisning

  1. Hej Jesper

    Klimaet er allerede en vigtig del af undervisningen. I forbindelse med de fælles faglige focusopgaver, som eleverne skal lave 4-6 af i udskolingen, har jeg valgt at eleverne skal lave en opgave der hedder: Klimaet, før, nu og i fremtiden. Hvor jeg som fysik/kemi og geografilærer sammen med deres biologilærer har startet et undervisningsforløb der skal lede hen til at de skal lave en problemformulering samt arbejdsspørgsmål inden for alle 3 fag.
    Til deres afgangsprøven 9. Klasse har de mulighed for at trække en af de 4-6 opgaver, hvor de så skal besvare deres arbejdsspørgsmål og problemformulering.
    I forbindelse med afgangsprøven i juni sidste år, var der et par af mine elever, der i forbindelse med CO2 i atmosfæren, kom ind på Keeling kurven og Milankovich teorier om istider.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.