Alting til alle tider

3. juni 2020

Der er en tiltagende forventning om, at coronakrisen er ved at ebbe ud og mere normale tilstande vil indfinde sig. Det store spørgsmål er, hvad vi har lært af krisen – om noget overhovedet. Har vi fået øjnene op for andre værdier i livet eller hænger vi fast i gamle dogmer og vaner?

En meget vigtig ting i den sammenhæng er, at forventningen om, at vi kan alt og købe alt til alle tider, ikke mere bør være gældende. Den økonomiske fremgang, vi har set siden afslutningen af 2. verdenskrig, har medført, at vi er blevet vænnet til bare at købe efter lyst og ikke efter fornuft.

Sæsonvarer

Det fornuftige er for eksempel at gå efter sæsonvarer som for eksempel jordbær. De plukkes og sælges samme dag eller evt den næste. Det giver mindst mulig transport og opbevaring. Men fordi vi i vintermånederne har lyst til jordbær er det ikke særlig fornuftigt at købe dem der. Dels har de ikke den samme kraft og smager derfor heller ikke så godt, og dels er de blevet transporteret hertil med et vist forbrug af energi og udslip af co2.

Det er faktisk lidt sjovere at vente på sæsonen. Nydelsen bliver meget større, end hvis vi vælger at købe jordbær på alle andre tidspunkter.

Rejser og ferier

Vi må også overveje om det er fornuftigt at vende tilbage til det gamle rejsemønster, hvor vi flyver kloden rundt – bare fordi vi kan. Det vil være bedre for klimaet at begrænse turene. Det vil giver en større nydelse, når det ikke bare er en hverdagsting, og måske behøver man ikke gå efter det billigste og skrabede, men der vil være råd til en opgradering af selskab. Vi vil måske tilmed opdage de store oplevelser, der findes i nærområdet.

Deleøkonomi

Hvis vi lige står og mangler en boremaskine kan vi måske låne af naboen i stedet for at styrte ud og købe en selv. Vi behøver jo ikke allesammen have alting!

Samme tankegang kan anvendes i mange andre sammenhænge. Sker det, vil vores anseelige forbrug af ressourcer falde, klimaaftrykket mindskes og tilfredsheden stige – altså en rigtig win-win.

4 tanker om “Alting til alle tider

  1. Hvor er det rart at nogen derude har min holdning til tingene! For fyrre år siden, jeg havde lige fået min første svendeløn, købte jeg en række dansk fremstillede designermøbler (Mogensen, Wegner) for en for en nyudlært maskinarbejder høj pris. Jeg havde sparet op til dem. Alle møblerne har jeg(årgang 1955) endnu, prøv at tænke jer hvad jeg har sparet i ressourcer at købe godt én gang for alle. Tre dage efter coronaens nedlukning af landet forlød det at luften i Aarhus var blevet 1/3 renere, og andre tal meldte senere at de fire største byer i DK havde fået 40% renere luft. Og så alt det gummistøv bilerne ikke sætter af! Jeg kunne også cykle i fred i Aarhus’ midtby! Desværre har folk nok ikke lært af det…

  2. Måske kunne vi….?

    Reelt er menneskeheden ved at begå kollektivt selvmord grundet dets uforstand. Det tror sig ophøjet naturens love, uagtet det som primat er underlagt de helt samme naturlige lovmæssigheder, som alle andre arter. Der alle, bortset fra Homo sapiens, lever i nøjsomhed, evigt tilpasset naturens bæreevne. Der alle, bortset fra Homo sapiens, reguleres naturligt i antal og udbredelse, evigt tilpasset naturens bæreevne.

    Senest panikker Homo sapiens over et ganske lille antal døde af COVID19, som var virussen ved at udrydde menneskeheden. Uagtet menneskeheden i antal stiger med mere end 200.000 individer i døgnet. Svarende til Kinas befolkning på 1.300.000.000 mennesker hvert 12-13. år….!

    Måske skulle vi…..?

    Se virkeligheden i øjnene, og erkende det løb er kørt. Moder Natur er ikke til forhandling med et – Måske kunne vi? Mennesket tror sig ophøjet naturens biologiske og psykologiske love. De tror sig intelligent i forhold til naturens øvrige arter, hvoraf ingen vil betinge sig selv eller de andre arter et globalt selvmord. Som tilfældet er med Homo sapiens.

    1. Jo Bjørn – vi skal indse, at naturen er større, men derfor behøver vi jo ikke kapitulere. Vi skal bare behandle naturen ordentligt og vedkende os de begrænsninger som bæredygtighed giver. Jeg er helt enig i, at det er op af bakke og mennesket ikke har indset det endnu, men det er netop grunden til at vi skal fortsætte med at gøre opmærksom på nødvendigheden.

  3. Kollektivt selvmord – nemlig!
    Menneskhjernens hunger efter kulhydrater står bag ideen om, at alting skal være tilgængeligt altid. Det er ofte ulækkert som mennesker svælger i mængder. Penge, mad, elektronik.
    Alt mens kloden udpines, økoststemer, der skal sikre vores umættelige trang til kulhydrater er tæt på udryddelse.
    OG i vores hunger efter kulhydrater har vi ironisk nok, begået mentalt selvmord! Amerikanske studier har bekræftet, at der er en tydelig sammenhæng mellem brug af sprøjtemidler til afgrøder, og antallet af tilfælde af ADHD og anden autisme. Interessant nok har undersøgelsen været tilgængelig i MANGE år.

    ADHD-foreningen skriver:
    “Sprøjtemidlet Chlorpyrifos er et af verdens mest anvendte pesticider. Det er godkendt til salg i flere end 100 lande og dermed lige så populært, som det er kontroversielt. Det er skabt til at angribe insekters nervesystem, men det skader også nervesystemet hos rotter i laboratorier – og mennesker. Særligt små mennesker.”

    Så JA vi udrydder os selv – og det er måske for det bedste, for klodens skyld. Måske lykkes Elon Musk’s drøm om at kolonialisere Mars. Hvis det skal lykkes skal det ske MEGET snart, mens der er forplantningsdygtige individer tilbage uden ødelagte gener.
    For meget snart tager ADHD-generationerne over, og så blir det et helvede at være et normalt fungerende menneske.

    Jeg er 52 år og på omtrent det antal år, er alting gået ad helvede til, så mon ikke det bare er bedst at uddø som race?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.